Dialyse - Bloddyrkning/venyler Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At sikre ensartet procedure Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Fremgangsmåde 1. Indikation - Kulderystelser, almen utilpashed, forhøjede infektionsparametre, temperaturstigning til 37,5˚ eller andre infektionstegn - Mistanke om endocarditis - Indikationen skærpes, hvis patienten dialyseres via dialysekateter. 2. Prøvetagning Ved bloddyrkning skal desinficeres x 2 med spritswabs indeholdende klorhexidin 0,5%, ethanol 82% på hver kolbemembran. Under dialyse tages venyler på dialysemaskinen via membran på arteriemembranen. Her kan kolben holdes lodret, hvilket letter aflæsning af blodmængde (8-10 ml). Det er vigtigt, at kolben ikke fyldes med mere end 10 ml blod, da der i så fald kan komme falsk positive svar. Tages venyler direkte på dialysekateter, trækkes heparin ud forinden. Der skal ikke skylles med saltvand, da eventuelle bakterier herved skylles væk. Venyler tages direkte på fistel eller graft uden forudgående skyl med saltvand. Et sæt venyler består af 4 kolber (2 aerob med grå prop og 1 anaerob med lilla prop og 1 svamp med grøn prop). 3. Blodprøveseddel Mikrobiologiseddel PTB (se eksempel i blodprøvemappe). Èn seddel omfatter alle 4 kolber. PTB (LABKA) Er der mistanke om endocardit, skal dette noteres under ”kliniske oplysninger”. Dette er en vigtig oplysning, hvis kolberne bliver positive i løbet af de 5 døgn, de står i varmeskab. 4. Svarafgivelse Alle kolber analyseres på Centrallaboratoriet. Svar på negative bloddyrkninger efter 5 døgn ses på det kumulerede svarskema fra laboratoriet. Hvis bloddyrkningen bliver positiv i løbet de 5 døgn, kontakter laboratoriet dialyseafdelingen om det positive fund. Herefter sendes bloddyrkningen til Hvidovre´s mikrobiologiske afdeling (KMA) til videre udredning. KMA anbefaler på baggrund af det positive fund ofte en perifer bloddyrkning. Dette gælder dog ikke ved positivt fund i bloddyrkning fra fistel, som betragtes som perifer blodprøvetagning. Ved alle positive bloddyrkninger bliver dialyseafdelingen kontaktet af en læge fra KMA med henblik på behandling, og de følgende dage med yderligere relevant information om antibiotikafølsomhed og bakterieart. Skriftligt svar afgives elektronisk via web-adgang fra Hvidovre Hospital. Positive svar skal altid konfereres med en læge (konsulent eller forvagt) på medicinsk afdeling BOH. 6. Kontakt til KMA Rådgivning, forespørgsler og vagtdækning: Kl. 08.00-15.00 til KMA: Tlf. ###TELEFON### Kl. 15.30-22.00 til vagthavende læge: Tlf. ###TELEFON###, personsøger ###TELEFON### Kl. 22.00-08.00 overtages vagten af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, RH: Tlf.: ###TELEFON### Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag