Anvendelse af Port á cath (PAC) Indholdsfortegnelse: Formål Målgruppe og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål At forebygge og dermed reducere antallet af infektioner relateret til anvendelse af PAC At sikre ensartet procedure omkring anvendelse af PAC Tilbage til top Målgruppe og anvendelsesområde Sundhedsfagligt personale der varetager plejeopgaver omkring PAC. Definitioner Tibage til top Fremgangsmåde Håndhygiejne: Håndhygiejne foretages i henhold til tværgående vejledning i håndhygiejne. Håndhygiejne skal foretages: - Før og efter forbindskifte - Før og efter al kontakt med PAC - Før og efter håndtering af infusionsvæsker, infusionssæt og tilkoblinger Der anvendes usterile handsker, i al omgang med PAC. Ved åbning/adskillelse af injektionsstuds skal begge klemskruer altid være lukkede og der anvendes altid en klorhexidin-swab til at holde under og omkring injektionsstudsen. Anlæggelse af gripperkanyle: Hvis anlæggelse af gripperkanyle er smertefuld for patienten kan der påsættes EMLA plaster, over PAC kammeret. EMLA plastret påsættes ca. 60 min. før anlæggelse af gripperkanyle. Materialer - Gripperkanyle, afmålt efter hvor dybt porten er anlagt (str.19 mm, 25mm, 32mm) - 10 ml sprøjte, 20 ml sprøjte med NaCl - Steril mesoft (til at understøtte gripperkanyle) - Tegaderm til at overdække gripperkanyle - 3 store klorhexidin-swabs 0,5% til desinficering - 5 ml Heparin a 100 IE i sprøjte (10 ml) - Prop - Usterile handsker Fremgangsmåde - Patienten lejres behageligt siddende eller gerne med fladt hovedgærde i en seng. Husk gripperkanyle skal anlægges vinkelret på kammeret. - Evt. EMLA plaster fjernes - Med handsker på fyldes gripperkanylen med iso. NaCL og lukkes - Der palperes efter PAC kammeret og bemærkes/identificeres de geografiske forhold såsom hældning, mobilitet, membranens placering. - Huden desinficeres med 2 forskellige klorhexidin-swabs - skal tørre mellem de 2 afspritninger, inden huden perforeres og gripperkanyle anlægges - Med den ene hånd strammes huden omkring PAC-kammeret ud- uden at berøre indstiksstedet (none touch metoden) - Med den anden hånd perforeres hud og membran af gripperkanylen. Denne proces skal ske vinkelret på kammeret. Kanylen skal ”mærke” bunden af kammeret. - Holderen på gripperkanylen fjernes - Lille steril forbinding lægges omkring gripperkanylen og den dækkes med tegaderm - Frit tilbageløb sikres med 10 ml sprøjte (ved problemer injiceres evt 1-2 ml NaCL) - Frit indløb sikres med skyl af 20 ml NaCl - Hvis gripperkanylen skal bibeholdes proppes den med 5 ml Heparin a 100 IE Før hver anvendelse af PAC sikres der tilbageløb, idet PAC altid er hepariniseret kasseres der 5 ml før indgift i PAC. Ved manglende tilbageløb skal dette forelægges læge med henblik på stillingstagen til evt. tiltag (røntgen kontrol) før videre brug af PAC. Hos patienter hvor det har været drøftet med læge, at der ikke kan opnås tilbageløb og der i journal er noteret, at PAC kan anvendes, kan der ved manglende frit tilbageløb, men frit indløb fortsat gøres brug af PAC. Seponering af gripperkanyle: Materiale: - 2 store Klorhexidin-swabs - 20 ml sprøjte med iso NaCl - 5 ml Heparin a 100 IE i 10 ml sprøjte - Lille steril forbinding - Usterile handsker Fremgangsmåde - Forbinding fjernes - Det kontrolleres at klemskruerne er lukkede - Proppen eller infusionstilkobling fjernes - Studsen aftørres med en klorhexidin-swab 2 gange og kasseres. Den anden klorhexidin-swab holdes omkring injektionsstudsen - 20 ml sprøjten med iso NaCl monteres, klemskruer åbnes og NaCl indgives - Klemskruer lukkes igen og sprøjten med heparin monteres og 5 ml heparin indgives - Kammeret fastholdes med den ene hånd, patienten bedes om at tage en dyb indånding, holde vejret mens gripperkanylen seponeres i et hurtigt og lige træk - Steril forbinding lægges over PAC skal gennemskylles med 20 ml NaCL og hepariniseres med 5 ml Heparin a 100 IE ca. hver 4.uge. Skift af forbinding/gripperkanyle: Gripperkanyle skal skiftes hver 5.dag og ved dysfunktion Forbinding skiftes sammen med gripperkanyle hver 5.dag eller hvis den er fugtig, løs eller forurenet. Efter brusebad tilses forbinding altid. Blodprøvetagning: PAC kan anvendes til at trække blodprøver fra, da patienter der har fået anlagt PAC ofte har en dårlig vene-status. Fremgangsmåde: - Injektionsstudsen desinficeres to gange med klorhexidin-swab og der trækkes 10 ml blod ud der kasseres. Dette kan enten gøres via adapter og blodprøveglas eller via 10 ml sprøjte. - De relevante blodprøver trækkes optimalt via adapter, i tilfælde af dette ikke kan praktiseres ved for meget vacuum, må blodprøver trækkes via sprøjte og overføres manuelt til blodprøveglas. - PAC skylles altid igennem med 20 ml NaCl efter brug og enten tilkobles infusion igen eller PAC hepariniseres. - HUSK at klokkeslæt og signatur noteres på labka seddel N.B. Ved centrale venyler skal der IKKE kasseres 10 ml blod først, da evt. bakterier da kan ”mistes” i prøven Pleje omkring PAC dokumenteres i sygeplejejournalen Ansvar og organisering Det er afdelingsledelsens ansvar at instruksen bliver implementeret De sygeplejersker der varetager plejeopgaver omkring PAC er ansvarlige for at følge instruksen Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag