Hepatitis B hos gravide

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde
Læger og Jordemødre
Instruks anvendes for, at sikre kendskab til forholdene omkring Hepatitis B og graviditet.

Definitioner
Maternel kronisk infektion med hepatitis B virus.
Antigen – virus påvisning.
Antistofbestemmelse.

Fremgangsmåde
Det er væsentligt, at de antigen/antistofmæssige forhold hos moderen er kendt før fødslen, så der kan træffes passende forholdsregler overfor den nyfødte ( passiv og aktiv immunisering ).
Medicinsk afdeling kontaktes ved usikkerhed.
Baggrund:
Det er vigtigt at forebygge smitte og kronisk infektion med hepatitis B hos børn født af mødre med hepatitis. Det er derfor af vigtighed at der foretages screening for hepatitis B af alle gravide, således at man i forbindelse med fødslen kan foretage aktiv og passiv immunisering af de nyfødte børn, hvis mødre er hepatitis B antigen pos. (HBsAg pos).
Screening
Alle gravide får af egen læge tilbud om undersøgelse for HBVs-Ag ved første svangerskabsundersøgelse. Når prøven er taget, og HBVs-Ag svar foreligger, dokumenteres dette på svangerskabs-journalen.
Er prøven HBVs-Ag pos. informeres fødeafdelingen. Ansvaret for undersøgelser og eventuel vaccination af familie og sexualpartner påhviler egen læge.
Risikogrupper: Kvinder, der er født, opvokset eller har haft længerevarende ophold i flg. lande og kvinder, hvis partner tilhører risikogrupperne 1-5:
1. Grønland, Middelhavslande, Østeuropa, det tidligere USSR, Asien, Mellem- og Sydamerika samt Afrika.
2. Er nuværende eller tidligere stofmisbrugere.
3. Har haft seksuel kontakt med i.v. stofmisbrugere.
4. Seksuel risiko adfærd (mange partnere/nyligt partnerskift og aktuel/nylig sexoverført sygdom, prostitution).
5. Andre kvinder med øget risiko for hepatitis (fx immundefekt, dialysepatienter, erhvervsmæssigt exponerede for blodprodukter).
6. Kvinder der tidligere har haft akut hepatitis B
Hvis HBVs-Ag svaret ikke foreligger ved fødslen:
bør der undersøges for HBVs-Ag.
Vaccination og behandling med immunglobulin gives profylaktisk til det nyfødte barn inden for 48 timer, hvis moderen tilhører en risikogruppe (se ovenfor). Der afventes ikke svar på moderens HBVs-Ag.
Overvågning af fødslen:
Træstetoskop/extern CTG overvågning efter vanlige retningslinier.
Ved andre typer end hepatitis B bør caputelektrode undlades.
Profylakse til det nyfødte barn:
Vaccinationen skal ske hurtigst muligt efter fødslen og gives på fødestuen.
Hepatitis B-Immunglobulin (UMAN Big) 1 ml = 180 IE injiceres i.m. lateralt på det ene lårs forside så hurtigt som muligt og senest 48 timer efter fødslen.
Hepatitis-B vaccine (Engerix-B) 0,5 ml = 10 microgram injiceres i.m. lateralt på det andet lårs forside så hurtigt som muligt og senest 48 timer efter fødslen.
Barnet skal re-vaccineres igen efter 1, 2 og 12 måneder hos egen læge, der skriftligt orienteres herom.
Amning:
Amning bør tilrådes alle mødre.
Isolation:
Der er ikke behov for enestue/eget toilet.
Vedr. moderen iagttages alm. hygiejniske foranstaltninger (håndvask, handsker ved omgang med blod, urin og lignende). Barnet skal ikke isoleres.
Fortsat vaccination og kontrol af barnet:
Jordemoderen på afd. A 1,som har vaccineret barnet, registrerer vaccination og immunoglobulin, herunder batch-nr. i barnets journal. Der udfyldes desuden almindeligt vaccinationskort, som gives til familien. 
Vaccinationen fortsættes hos egen læge når barnet er 1, 2 og 12 mdr. gammel. Er vaccination af barnet påbegyndt bør hele vaccinationsforløbet gennemføres uanset om mor senere findes HBsAg neg. Vaccinationen af barnet er gratis for familien, men hvis moderen viser sig at være HBsAg neg, skal de efterfølgende vaccinationer betales af familien - selv om det er hensigtsmæssigt at fortsætte vaccinationerne.
Blanket om vaccinationen sendes til egen læge med kopi til familien.
Tolkning af svar på hepatitisprøver:
HBsAg pos.: Patienten kan smitte andre med hepatitis B (selv om andre antigener er neg - f.eks. HbeAg neg) Vedr. hepatitis A,C, D og E:
Hepatitis A
Hepatitis A giver ikke kronisk infektion. Mødre undersøges kun for hepatitis A, hvis der er mistanke om akut hepatitis. Konfereres med medicinsk afdeling. Moderen kan amme normalt.
Hepatitis C
Risiko for overførsel ved fødsel er 5%. Der findes ingen medicinske mulighed for at forebygge HCV infektion overførsel til barnet.
HCV antistof positive mødre henvises til yderligere udredning på medicinsk afdeling. Anti-HCV positive mødre kan amme normalt.
Hepatitis D
Hepatitis D ses kun hos HBsAg positive mødre. Hepatitis D virus kan kun ´overleve´ sammen med hepatitis B. Forebyggelse af hepatitis D hos barnet sker ved specifik forebyggelse af hepatitis B.
Undersøgelse for og udredning af hepatitis D foregår via medicinsk afdeling.
Amning som for hepatitis B.
Hepatitis E
Hepatitis E har samme smitteveje som hepatitis A og giver som hepatitis A ikke kronisk infektion. Hepatitis E forekommer sjældent i Danmark. Mortaliteten er 20-30 % ved akut hepatitis E hos gravide. Mødre med hepatitis E henvises til yderligere udredning på medicinsk afdeling. Moderen kan amme normalt.

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Sundhedsstyrelsens Svangreomsorg. Retningslinier og redegørelse, 2009.
Sundhedsstyrelsens Vejledning om generel screening af gravide for infektion med Hepatitis B virus, Human Immun-defekt Virus (HIV) og Syfilis. 2010.
Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggelse af hepatitis A, februar 2014.
www.gyncph.dk

Akkrediteringsstandarder

Bilag