Etablering af amning efter mammaplastik Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål At kunne forberede brystopererede gravide og barslende kvinder på de udfordringer, som de oftere støder på i ammeetableringsprocessen. Dette sikrer at mor kommer bedre og mere trygt fra start, samt at barnet sikres trivsel. Brystoperationer er den hyppigst udførte kosmetiske operation i Danmark. Kvinderne kan have forskellige ammeudfordringer afhængig af, hvilken type operation, der er blevet foretaget, samt hvor lang tid siden det er, at den er udført. Det anslås at ca. 90% af alle brystopererede kvinder har udfordringer i ammeteablering inden for de første 10 dage (1), og det viser sig oftere, at være sværere at få etableret en fuldamning pga. for lidt mælkedannelse (1, 2). Målgrupper og anvendelsesområde Jordemødrene i ambulatoriet og på fødegangen, og plejepersonale som deltager i barselplejen på SA1 og ITA. Definitioner Fremgangsmåde Jordemoderen ”opsporer” brystopererede gravide, og foretager en grundig anamnese for at hjælpe/støtte kvinden og familien til at udvikle realistiske forventninger til amningen. Jordemoderen noterer specielle forhold - af betydning for amningen i et kontinutationsnotat fra den første jordmoder kontrol. I nogle tilfælde vil jordemoderen henvise til en før-fødsels-samtale med en Ammerådgiver. Planen fastholdes i et Laktationsnotat, så at barselsafsnittet, så tidligt som muligt, kan være særlig opmærksom, støtte og vejlede specifikt/individuelt hos både mor og barn. En kvinde som har fået foretaget en bryst reduktion - Skal være forberedt på, at hun får en særlig krævende start mht. amning pga. beskadigelse af nervebanerne, som kan det føre til et senere mælketilløb- og eventuelle tilstoppede mælkegange/overskårne mælkegange. Dette kan påvirke prolaktinniveau, og dermed mælkeproduktion og oxytocinniveau. Derfor er det en fordel hvis hun er oplært i at håndudmalke allerede i graviditeten fra uge 36 (1). Når der begynder at komme et flow af mælk ved håndudmalkning, overgåes til en elektrisk malkemaskine, til den videre stimulering af mælkeproduktion. (Syntocinin næsespray kan understøtte nedløbsrefleksen). - Skal være informeret om, at der er chancer, for at få etableret en amning, også selvom det ikke er lykkedes at amme tidligere, pga. rekanalisering af mælkegangene. - Skal forstå hvorfor hun måske må supplere med modermælkserstatning. - Skal være forberedt på, at der er risiko for, at amning ikke lykkes. Det afhænger af hvor velbevaret mælkegange, nerveforsyning og blodtilførsel er samt hvor meget kirtelvæv der er fjernet. Der kan være nedsat følsomhed i papillen, hvilket også har betydning for stimulans af hjernen i ammeetableringsprocessen. En Kvinde som har fået indopereret implantater i brystet / Mamma Augmentation - Skal være forberedt på, at hun muligvis skal amme oftere gennem hele ammeforløbet, fordi implantaterne optager plads, så brysterne ikke kan rumme så meget mælk af gangen. Jo større implantat der er lagt ind jo mindre "lagerkapacitet" er der i brystet til mælk. Hyppigst er operationsindgangen under brystet og implantatet ligger under brystmusklen. Implantatet kan også placeres over musklen, hvilket er mere og mere sjældent (og uhensigtsmæssigt). Presset fra implantatet mod aveolerne kan mindske mælkeproduktionen, ligesom at implantatet kan bevirke, at lagerkapassiteten mindskes. Unilateral mastektomi - Dvs. kvinder der har fået fjernet det ene bryst. Der kan uden problemer ammes på det andet, forudsat at det fungerer normalt (1, 2). Generelt for brystoperede mødre - Når kvinden og familien modtages på fødegangen/barselsafdeling, er det vigtigt, at følge op på informationerne som er dokumenteret i SP. Personalet læser laktationsnotat, flytnotat og fødeplan for at arbejde videre med den aftalte amme/ernæringsplan, der er lavet sammen med den gravide. - Etablering af den første amning er ikke anderledes end for ikke brystopererede mødre, efter den første amning på fødestuen, dvs. "tidligt (lige efter fødslen senest 2 timer PP), tit (så ofte barnet viser tegn) og tilstrækkeligt længe (indtil barnet selv slipper)". - Pga. risikoen for "forsinket laktogenese" er det af største betydning, at brystet regelmæssigt stimuleres fra start af. Har barnet brug for hvile efter fødslen eller bare brug for tid til at omstille, så bør den barslende håndudmalke og adm. dette til barnet med en opsamlingssprøjte. Der kan overgås til elektronisk pumpe, når der ses et vis mælkedråbe flow. Herved bekræftes hvor mange mælkeudgange der er intakte. - I de første dage efter fødslen tilstræbes det, at de samme personaler er omkring kvinden. Blandt andet af hensyn til den opmuntring og støtte der gives i bestræbelserne på at få amning etableret, men også som støtte og opbakning, hvis det ikke lykkes. Det er af betydning at en erfarende eller en laktations konsulent kan følge forløbet. Betydning af udmalkning i graviditeten og tidelig håndudmalkning efter fødsel - Hvis der i graviditeten er mistanke om, at det nyfødte barn vil få brug for tilskud af modermælk i de første dage efter fødslen, kan det være hensigtsmæssigt, at malke ud allerede i graviditeten. Den gravide kan malke ud i de sidste uger af graviditeten og fryse mælken ned til senere brug. Fordelen er, at den nyfødte kan få moderens egen mælk, som supplement til amningen i de første timer efter fødslen, indtil barnets blodsukker er stabilt. Kolostrum stabiliserer spædbarnets blodsukker mere effektivt end modermælkserstatning. - Studier bekræftiger, at der hos gravide med diabetes og lav risiko for komplikationer ikke har øget risiko for præterm fødsel, når de håndudmalkede 2 gange dagligt i maksimalt 10 minutter fra 36. uge (Forster et al 2017). - Håndudmalkning er mere skånsom for brysterne i graviditeten, da de fleste kvinder kun kan malke få ml ud. Desuden er den lille mængde nemmere, at opsamle ved håndudmalkning. Mælken kan evt. fryses i engangssprøjter. Udmalkning i graviditeten påvirker ikke mængden af kolostrum efter fødslen. Indtil der foreligger mere forskning på området, kan udmalkning i graviditeten kun anbefales gravide uden risiko for præterm fødsel og andre komplikationer. Udskrivelse - Ved udskrivelse sikres at Sundhedsplejersken får tilsendt et udskrivelsesnotat (under kommunikation i SP) fra plejepersonalet omkring amning/ernæring under indlæggelsesforløbet og med den videre plan. Observationer af barnet Amning og barnets trivsel observeres nøje fra starten. Der observeres løbende en samlet vurdering af barnets trivsel: - Hvordan sutter barnet? - Vandladninger. - Afføringens form og farve og hyppighed. - Hvordan reagerer barnet ved brystet? Kan man høre og se barnet synke? - Vægt. (Nogle gange er en vejning før og efter måltid nødvendig.) - Gulsot. Hvis der er problemer med amning: - Hvis der overhovedet ikke kommer mælk i løbet af de første 3-5 dage, støttes moderen i at stoppe forsøget. (Der er sjældent brug for tbl. Dostinex.) - Hvis der bare er ganske lidt mælk, opmuntres moderen til at fortsætte med at lægge barnet til brystet, så længe hun har lyst og supplere med modermælkserstatning på flaske. Her er der en god ide at opmuntre omkring Antistofferne i modermælken og ikke mængden af modermælk. - Det er meget vigtigt, at kvinden og familien forstår, at tilknytning sagtens kan ske, selvom amning ikke lykkes eller kun lykkes delvist. - Familien støttes i at få nogle gode spiseritualer, hvad enten det drejer sig om delvis amning eller flaskeernæring. - De samme personer giver bæger/flaske. - Der er ro om måltidet. - Barnet sidder/ligger eleveret ved personen med god støtte i ryggen – evt. hud mod hud. - Der er kommunikation mellem barn og mor/far, mens der gives mad. - Moderen støttes i at være tilfreds med sin indsats og afklaret med beslutningen om amning, delvis amning eller flaskeernæring. Personalet henviser eller udleverer patientpjecen "Amning efter bryst operation". Ansvar og organisering Det er afdelingsledelsens ansvar at alt personale som har kontakt med barselskvinderne har viden om hvordan kvinder med mammaplastic vejledes med henblik på amning. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - SST - Amning en håndbog for sundhedspersonale - Riordan J & Wambach Karen, 2010, Breastfeeding and Human Lactation. Jones and Bartlett Learning. 4. udgave. - Håndbog i VELLYKKET AMNING – en vejledning for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen 2009, 2. udgave, 1. oplag - Amning efter brystoperation. Af spl. Ingrid Nilsson og cand.comm.biolog Tine Vinther Jerris. Ammekomiteen. Akkrediteringsstandarder Bilag