Indlagte dialyse patienter- forholdsregler Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Til plejepersonalet på sengeafdelinger, der får dialysepatienter indlagt. Vejledning i håndtering af en række forhold, hvor man skal være ekstra opmærksom som plejepersonale. Definitioner AV-fistel. Findes oftest i blodkarrene på overekstremiteterne og anvendes som adgangsvej ved hæmodialyse. Fistlen består af en arterie, der er ført til en vene, der derved får et usædvanligt højt bloodflow. Dialysekateter. Dobbeltløbet CVK med stort volumen i begge ”ben”. Findes som ”tunneleret kateter” (ofte benævnt ”Perm-kateter”), der er sammenvokset med omgivende væv, eller som ”akut kateter”, der er anlagt midlertidigt. Fremgangsmåde Fistel/Dialysekateter: Fistelarmen skal håndteres meget varsom og må ikke bruges til måling af blodtryk, blodprøvetagning, PVK, eller lignende. Forkert håndtering kan medføre, at fistlen kan blive permanent ødelagt. Dialysekatetre er meget kostbare som dialyseadgangsvej og skal helst kun håndteres af personalet på dialyseafsnittet, idet der i kateterets ”ben” skal installeres heparin eller lignende. Blodprøver kan ofte tages i forbindelse med dialysebehandlingen. Medsend PTB til dialyseafsnittets personale. I kritiske situationer kan det være nødvendigt at afvige fra ovenstående. Væskerestriktion: De fleste dialysepatienter har væskerestriktion, hvilket anføres i FYI i SP. Væskebegrænsningen er oftest 0,8L + mængden af diurese pr. døgn. Patientens vanlige diurese fremgår under ”Resultater” i SP (se URIN og FÆCES, Volumen;Pt(U)) . Al væske skal medregnes, fx, iv., per os, væske i mad, etc. Dialysepatienter har ofte problemer med forhøjet kalium og fosfat i blodet, hvorfor fødevarer med højt indhold af disse salte bør begrænses: - Fosfatholdige fødevarer er især mælkeprodukter og fuldkornsprodukter - Kaliumholdige fødevarer er især kaffe, frugt, nødder og grøntsager Medicin En del medicin udskilles sædvanligvis via nyrerne og må derfor doseres forsigtigt til dialysepatienter. Eksempler er morfin og ibuprofen, idet disse præparater let ophobes i patienterne med risiko for forgiftning. Præparater som ARANESP, COSMOFER og INNOHEP/HEPARIN til administration 3 gange om ugen administreres i forbindelse med dialysebehandlingen. Nogle præparater fjernes ved dialyse og bør derfor ikke gives lige før en dialysebehandling. Hvis patienten skal have iv antibiotika kan præparatet eventuelt gives med til dialyseafsnittet i uopblandet form, så præparatet kan gives umiddelbart efter dialysebehandlingen. Hvis I har spørgsmål til den specifikke patient, bedes I ringe til dialyseafsnittet på tlf: 71106 eller 71105. Ansvar og organisering Dialysen ambulatorium 3 Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag