Port-a-cath Hvad er port-a-cath - definition En Port-a-cath (Powerport) er et tunneleret centralt venekateter med injektionsport, anlagt via vena subclavia, jungularis eller femoralis. Et Port-a-cath består af et metalkammer med en tyk silikonemembran, der anbringes under huden, oftest på forsiden af brystet. I daglig tale kaldes det ofte en port. Er anlagt via vena subclavia, jungularis eller femoralis. Fra porten udgår et tyndt kateter, som via en stor vene udmunder i vena cava superior ved indgangen til højre hjertekammer. Systemet er lukket under huden, når porten ikke anvendes, hvilket mindsker infektionsrisikoen. En intravenøs port kan anvendes i flere år, da silikonemembranen tåler flere tusinde gennemstik. Porten kan anvendes til medicin, væske, blodprodukter, blodprøvetagning og til kontraststoffer. På henvisningsrekvisitionen skal være påført, at patienten har et Port-a-cath (powerport). Fremgangsmåde OBS! Port-a-cath må kun, i Røntgenafdelingen, bruges af medfølgende kompetent personale fra stamafdelingen, som er oplært i håndtering af benyttelse af ”gripper” (speciel vinklet nål, som giver direkte adgang til blodbanen) NB: Almindelige kanyler må ikke anvendes, da de ødelægger portens silikonemembranen. Når Port-a-cath benyttes: Håndteringen af port-a-caths tilkobling vha af gripper og montering til motorsprøjte kan kun ske af det medfølgende personale eller under deres supervision og ansvar. Port-a-cath må anvendes til CT- og MR-kontrast-injektion med et flow 5 ml/s sv.t et tryk på 300 PSI. Port-a-cath er MR-kompatibel. Efter kontrastindgift skal port-a-cath-kammeret fyldes med heparinholdigt væske, dette skal håndteres af det medfølgende personale fra afdelingen, som samtidig har ansvar for at dokumentere dette. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil CVK-centrale venekatetre brug af disse til iodholdigt røntgenkontrast indgift i Røntgenafdelingen Port-a-cath - håndtering af (Anæstesiologisk afdeling BFH)