Skulderalloplastik: total / revers / hemi Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Målgruppen er læger og plejepersonale ansat i Afdeling M. Instruksen anvendes i initiel og final behandling. Definitioner Operationskode: KNBB02 / KNBB12 / KNBB20 / KNBB30 Fremgangsmåde Generelt I afdelingen anvendes skulderproteser i form af anatomisk total alloplastik, hemi alloplastik samt revers alloplastik. Med tiltagende hyppighed anvendes total alloplastik og revers alloplastik. Alle proteser er med stem i humerus og kan isættes cementeret eller ucementeret. Det funktionelle resultat efter skulder alloplastik er afhængig af den til grundliggende lidelse. Resultaterne er oftest bedst hos artrosepatienter og rheumatikere, mens de er mindre gode hos traumepatienter. Om revers alloplastik Kaldes en revers alloplastik / Delta protese idet man bytter om på ledhoved og ledskål. Ved isættelse af revers alloplastik flyttes skulderens omdrejningspunkt medialt og distalt. Revers alloplastikkens udformning modvirker proksimal migration af humerus ved abduktion og fleksion, hvorfor denne protese er velegnet ved manglende funktion af supraspinatus. Anvendelse af revers alloplastik forudsætter god knoglekvalitet i cavitas glenoidalis. Indikation Følger af artrose eller rheumatoid arthrit (revers eller total alloplastik) samt ved ny eller ældre komminut proksimal humerus fraktur (revers eller hemi alloplastik). I tilfælde med udtalt rotatorcuff artropati anvendes revers alloplastik. Indgrebet udføres primært med henblik på reduktion af smerter og sekundært grundet funktionsnedsættelse i skulderleddet. Indikation for operation stilles af speciallæge med kompetence indenfor skulder alloplastik. Klinisk undersøgelse Bevægelighed, muskelkraft ved fleksion, abduktion, udad- og indadrotation samt neurovaskulære forhold i arm og hånd. Rtg.undersøgelser Rtg. af skulderen i 2 planer. CT-scanning er værdifuld ved planlægning af frakturbehandling samt ved planlægning af isættelse af glenoidal komponent. Ved mistanke om rotatorcuff ruptur foretages ultralydsscanning. Hos patienter med rheumatoid arthrit overvejes rtg. af columna cervicalis mhp. intubation og peroperativ lejring. Laboratorieprøver Rutineprøver , type og BAC-test. Forberedelse til operation Patienten skal forberedes på, at målet med indgrebet er smertelindring, men at bevægeligheden oftest ikke bliver normal, selv efter genoptræning. Ved planlagt operation i ”beach-chair position” skal patienten på afdelingen have anlagt lange TED-strømper bilateralt umiddelbart før vedkommende køres til operationsgangen. Strømperne kan fjernes, når patienten er vendt tilbage til sengeafdelingen. Thromboseprofylakse Tromboseprofylakse ved kirurgi. Profylaktisk antibiotikabehandling Antibiotikabehandling, profylaktisk, Operationsmetode Indgrebet udføres I general anæstesi samt single shot Scalenerblok. Lejring i “beach chair” position. Deltopectoral adgang. Caput longum biceps-senen overskæres og der gøres proximal tenodese. Eventuel rotator-cuff læsion repareres, idet der indsættes suturer, som knyttes efter indsættelsen af protesen. Rotator-cuff reparationen er især ved frakturer meget væsentlig for resultatet af operationen. Postoperativ smertedækning ved scalenerblok samt peroral/iv analgetika paracetamol, NSAID og morfika ifølge Smertebehandling, generel Smertebehandling, generel. Ved insufficient smertedækning kan scalenerblok genanlægges ved anæstesien. Indgrebet registreres af operatøren via KMS i Dansk Skulderalloplastik Register. Bandagering Løs mitella døgnets 24 timer de første 2 uger. Skulderproteser på artrosebasis anvender herefter løs mitella 3-4 uger postoperativt. Skulderprotese på frakturbasis anvender herefter løs mitella ved behov 6 uger postoperativt. Armen skal fra dag 0 jævnligt tages ud af slyngen, således at albuen kan strækkes ud og bevæges. Anden bandagering vil fremgå af operationsbeskrivelsen. Forbindingsskiftning Ved udskrivning eller ved sårtilsyn. Fjernelse af Dræn Anvedes normalt ikke. Hvis dræn anvendes skal indikation og plan for fjernelse fremgå. Ved mangel på denne plan kan drænet fjernes indenfor 1. postoperative døgn. Postoperative lab. prøver Hgb og væsketal inden udskrivelsen. Røntgen kontrol Artrosepatienter: Postoperativt og efter 3 mdr. Frakturpatienter: Postoperativt samt efter 6 uger og efter 3 mdr. Sutur fjernelse 14. dag. ved egen læge. Ved vedvarende siven fra cikatricen fjernes suturer i ambulatoriet. Patienten skal oplyses om dette inden udskrivelse. Fysiurgisk efterbehandling Denne forestås af fysioterapien og følger struktureret program der kan tilrettes den enkelte patient efter behov. Bandagen anvendes i 2 – 6 uger efter behov. Indledende træning umiddelbart postoperativt i specialiseret regi med ødem-befordring og hånd-albueøvelser de første fem døgn, derefter øvelser med passiv bevægelse af skulderleddet efter 7-10 døgn afløst af tiltagende aktive øvelser. Samlet specialiseret træning i 6 uger. Herefter overgår træningen til kommunalt regi, der udarbejdes almen genoptræningsplan. Dette gælder for proteser på frakturbasis og på artrosebasis. Generelt er der flere restriktioner ved proteser indsat på brudbasis, da man reinsererer tuberklerne på protesen. Ved skulderproteser på artrosebasis er der færre restriktioner, da det kun er m. subscapularis, der reinsereres. Vægtbelastning indenfor smertegrænsen, bør dog ikke overstige 8-10 kg. Mobilisering Så hurtigt som muligt med de ovenfor beskrevne bevægerestriktioner. Udskrivning Skulderpatienter kan udskrives på 1. postoperative dag såfremt: Neurovaskulære forhold er undersøgt Kontrolrtg og postoperative blodprøver er godkendt. Patienten er sufficient smertedækket og de hjemlige forhold tillader det. Ambulante kontroller Elektive patienter: Efter 3 mdr. Frakturpatienter: Efter 6 uger og 3 mdr. Eventuelle afvigelser vil fremgå af operationsnotat. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag