Hallux valgus Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Sundhedspersonale - til standardisering af udredning/behandling af patienter med Hallux Valgus. Definitioner Diagnosekode: M 20.1, M 20.1A Generelt Hallux valgus er ofte en arvelig lidelse. Der ses vinkling i storetåens grundled, idet storetåen peger lateralt. Resulterer ofte i dannelsen af generende bursitis og/eller callositet medialt over caput af 1. metatars. Tilstanden kan klassificeres i mild, moderat og svær grad. Fremgangsmåde Indikation Smerter. Operation er aldrig pga. kosmetiske årsager. Behandling starter altid med konservativt regi f.eks. ændring af fodtøj, Silikone tå spreder/skjold, aflastning af smertefulde områder under de mindre tæer. Manglende effekt af Konservativt regi efter typisk 12 uger kan operativ behandling overvejes. - I vurderingen indgår klager, arbejde, sport, sværhedsgrad, radiologi, neurovaskulær status og patientens forventninger. Smertelindring kan forventes, men ikke alle typer af sko kan anvendes. Det er almindeligt at en lettere deformitet stadig forefindes efter operationen. Klinisk undersøgelse - Stående vurdering af hallux vinkel, rotation, deformiteter i de små tæer og længdebuen. - Knysten beskrives, leddet undersøges for tegn på artrose, bevægelse i MTP-leddet måles. Lokalisation af ømhed noteres, bevægelsen i Tarsometatarsalleddet (TMT leddet) noteres. - Vurdering af MTP led kongruens og fleksibilitet. De små tæer vurderes med henblik på deformiteter og plantar smerte med kallositeter (metatarsalgi). Man noterer sig fodpulse og neurologi. Ved manglende fodpulse skal foretages distal BT-måling og evt. karkirurgisk vurdering inden operation. Rtg.undersøgelser Stående optagelser af foden AP og Lat. (M AMB- RTG FUS Hallux valgus pakke). Laboratorieprøver Rutineprøver hvis nødvendigt Operationsmetode Klassifikationen af Hallux valgus afgør operationsmetoden ###TABEL_1### Operationerne foretages ambulant i blok eller UA/spinal evt. lokalbedøvelse, hvis patienten er indforstået hermed. Patienten lejres i rygleje. Blodtomhed efter kirurgens præference. Operationskode KNHK57 (chevron) eller KNHT49 (Proks. Osteo.) ,KNHK58 (AKIN), KNHL09 (Lateral release), KNHG46 (MTP dese) , KNHG44 (TMT dese), KNGH06 (Keller) Efterbehandling Elevation af benet det første postoperative døgn. Bandagering Terapi/hælsko typisk i 4-6 uger afhængige af hvilken procedure der er anvendt Suturfjernelse Efter ca. 2 uger, hvor fodforbindingen ligeledes fjernes. Røntgenkontrol Ved planlagt ambulant post operativ kontrol hos Fodkirurgen. Fysiurgisk efterbehandling Postoperativ instruktion af fysioterapeut med henblik på korrekt fodafvikling samt instruktion i gang med krykkestokke og evt. trappegang. Mobilisering Skrives af fodkirurgen i patientens postoperativ plan, afhængige af proceduren anvendt. Således tilladelse til støtte på benet også skrives. Udskrivning Samme dag efter sufficient mobilisering. Sjældent behov for overnatning. Ambulante kontroller Typisk efter 6 uger dog kan vurdereres individuelt. Ansvar og organisering Fod-og Ankelkirurgisk Enhed, Ortopædkirurgisk afd. M Bispebjerg Hospital. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Surgery of the Foot and Ankle, 8.ed., Coughlin, Mann and Saltzman. Evidence of treatment Algorithms for Halluc Valgus, 2016 , A. Deenik et al. Review of current Hallux Valgus management options, 2019, M. Nica et al.