06.2.BFH.1.1 Rettidig svarafgivelse Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Formålet med denne instruks er at beskrive arbejdsgange og indhold ved besvarelse af undersøgelser. Samt at sikre at behandlingskrævende fund snarest meddeles til rekvirent eller dennes stedfortræder. Målgrupper og anvendelsesområde Denne instruks gælder for Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Definitioner Ikke relevant. Fremgangsmåde Den/de af afdelingsledelsen udpegede ansatte kontrollerer dagligt hvor vidt der forefindes ubeskrevne undersøgelser. Undersøgelser på ambulante patienter Undersøgelsen færdigbearbejdes af basispersonale og/eller lægen og godkendes. Vagthavende læge udfærdiger beskrivelse og konklusion. Der sikres en arbejdsgang, hvor svar altid godkendes af speciallæge inden svaret kan ses i Sundhedsplatformen eller lignende journalsystem. Undersøgelser på indlagte patienter og fremskyndede undersøgelser: Undersøgelsen færdigbearbejdes af basispersonale og/eller lægen og godkendes. Vagthavende læge udfærdiger beskrivelse og konklusion. Der sikres en arbejdsgang, hvor svar altid godkendes af speciallæge inden svaret kan ses i Sundhedsplatformen eller lignende journalsystem. Svaret skal som udgangspunkt kunne ses i journal/billedsystem samme dag eller senest inden stuegang næste dag. Undersøgelser på patienter med livs- eller førlighedstruede tilstande (akutte undersøgelser): Undersøgelsen færdigbearbejdes af basispersonale og/eller lægen. Vagthavende læge godkender og beskriver undersøgelsen umiddelbart efter dennes færdiggørelse. Vagthavende speciallæge godkender svar. I det konkrete tilfælde afgøres det, om svaret kræver at det afgives telefonisk til vagthavende læge eller relevant stedfortræder på rekvirerende afdeling. I det endelige svar angives, hvis der er afgivet telefonisk svar, samt hvornår og hvem det er givet til. Uventede eller afvigende undersøgelsesresultater: Som ved akutte undersøgelser, idet der dog altid tages kontakt til vagthavende fra rekvirerende afdeling. Ved patienter henvist fra praksis, kan det aftales at patienten søger egen læge næste dag! Hvis det skønnes kan patienten indlægges på relevant afdeling. Indhold af svar: Beskrivelse: Kortfattet relevant anamnese, tidligere opbejktive fund og eventuelt uddybning af problemstilling, samt tekniske og kvalitetsmæssige forbehold. Beskrivelse af for eksempel aktivitetsfordeling (over tid) fokalt/diffust med anatomisk relation/tryk/flow/volumina med entydig graduering hvor relevant. Hvis relevant (eksempelvis ved fysiologiske undersøgelser) suppleres eventuelt med objektive fund. Konklusion: Primære fund med graduering/kategorisering, samt eventuelle relevante bifund. Hvis problemstillingen ikke er belyst tilstrækkeligt, begrundes dette. Eventuelle overvejelser om videre udredning. Svarafgivelse: Svaret afgives i relevant billedsystem, hvor det skal sikres at der er en let og smidig arbejdsgang for dette. Svar der ændres: Ved ændring af svar gøres dette i relevant billedsystem, og såfremt konteksten kræver dette orienteres henviser eller dennes stedfortræder. Tidskrav: - Rutineundersøgelser besvares snarest og foreligger i passende tid inden henviser skal afgive svar til patienten. - Fremskyndede undersøgelser besvares samme dag eller senest næste dag efter undersøgelse. - Akutte undersøgelser besvares hurtigst muligt efter undersøgelsen er afsluttet – se ovenfor. Ved telefonisk svarafgivelse skal det noteres på svaret/arbejdsarket, hvem der på henvisende afdeling har modtaget svaret. Sikring af en kompetent modtager: Ved mundtlige svar - Sikker mundtlig kommunikation - ISBAR, ISBAR med SALSA og Skriv ned og læs op. Modtagende prøvesvar: Som led i visse undersøgelser samt kvalitetskontrol af nogle procedurer rekvireres en række eksterne analyser. I de enkelte instrukser er det nærmere beskrevet, hvordan det sikres at prøvesvar ses rettidigt. Ved analyser på patienter, såsom biopsier, anføres henvisende afdeling som rekvirent og KFNM som afdeling, der ønsker kopi af svar. Det er således den primære rekvirent, der er ansvarlig for rettidig reaktion på prøvesvar. Ved livstruende prøvesvar skal rekvirenten dog kontaktes umiddelbart. Ansvar og organisering Afdelingens kvalitetsansvarlig bioanalytiker har sammen med afdelingens speciallæger ansvar for udarbejdelse og vedligeholdelse af denne instruks. Afdelingens ledelse har ansvar for at godkende denne instruks. Alle medarbejdere har ansvar for at følge denne instruks. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - 06.1.Reg.H Patientforløb 2014.01.01. - VEJ nr 9207 af 31/05/2011 Vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser - Sikker mundtlig kommunikation - ISBAR, ISBAR med SALSA og Skriv ned og læs op Bilag Ikke relevant.