Vaccination af patienter med NSTEMI og STEMI med influenza-vaccine i influenza-sæsonen. Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Vaccination af patienter indlagt med NSTEMI og STEMI med influenza-vaccine i influenza-sæsonen fra 1. oktober til 31. marts. Det gælder alle som ikke er vaccineret i den indeværende influenza-sæson. Målgrupper og anvendelsesområde Læger og sygeplejersker i Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Definitioner STEMI og NSTEMI: se cardio.dk Influenza-sæsonen: hver år fra 1.oktober til 31.marts. Fremgangsmåde Alle patienter, der er indlagt med påvist STEMI eller NSTEMI bør tilbydes vaccination under indlæggelsen. Der tages stilling til vaccination ved stuegangsgående læge og ved samtykke fra patienten gør lægen best/ord på influenzavaccination og dokumenterer desuden ordination i journalnotat. Influenza-vaccinen gives inden udskrivelse og gerne indenfor 72 timer efter indlæggelsen. Selve vaccinationen foretages af en sygeplejerske. Injektionsteknik Udstyr: Influenzavaccine med nål, spritswap evt plaster. Gul kanylespand. Det anbefalede injektionssted er midt på musculus deltoideus (den store skuldermuskel), hvor den er tykkest. Det er vigtigt at sikre, at vaccinen ikke gives hverken for højt eller for lavt i m. deltoideus, ved at give den 2-3 fingersbredder nedenfor acromion i det trekantede område markeret på figuren. Huden desinficeres forud for injektionen med ethanol 70-85% i et ca. 5x5 cm stort område. Huden over injektionsstedet udspændes mellem tommelen og de øvrige fingre. Injektionssprøjten holdes som en dartpil mellem tommel- og pegefinger. Kanylen bør penetrere huden i en vinkel på 90°. Kanylen føres ind med en rask bevægelse. Vaccinen injiceres, og kanylen trækkes ud med en rask bevægelse. Behandlingsvejledning ved anafylaktisk shock Udstyr: Adrenaling 1 mg/ml, kanyler, evt Rubensballon. Adrenalin gives dybt intramuskulært. Subkutan injektion kan ikke anbefales på grund af den usikre optagelse. Doseringsvejledning: Voksne: 0,3 mg adrenalin (svarende til 0,3 ml i.m. adrenalininjektionsvæske 1 mg/ml) Adrenalin skal gives umiddelbart efter symptomdebut, kan evt. gentages efter 10-15 min. ved manglende eller utilstrækkelig effekt. Der er ingen absolutte kontraindikationer. Registrering af vaccinen Efter indgivelse af vaccinen skal det sikres, at vaccinationen registreres i Det Danske Vaccinationsregister (DDV). Det omfatter registrering af dato, type af vaccine og batch-nummer på vaccinen Det er stuegangsgående læge, som registrerer data i DDV via FMK Online under vaccination. En vejledning til registrering i DDV findes på Statens Serum Instituts hjemmeside Kontraindikationer Svær allergi for æg eller tidligere allergisk reaktion på influenzavaccine. Feber eller pågående infektion. Hypersensitivitet til aktive substanser i influenzavaccinen. Ansvar og organisering Som anført ovenfor under fremgangsmåde Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Cardio.dk – NBV kapitel 1 afsnit 1.11 Fröbert O et al. Circulation. 2021;144:1476-84 Fernández-Ruiz I. Nat Rev Cadiol. 2021; 18(11): 741 Bilag