VTE-klinikken - Den sygeplejefaglige indsats

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål
Formålet er, at patienten får den optimale behandling samt indsigt i og forståelse for sin sygdom og den medicinske behandling. Herudover ønskes det, at patienten kan forebygge samt reagere på afvigelser i det forventede forløb af sygdommen.

Målgrupper og anvendelsesområde
Sygeplejersker og læger i Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Fagpersoner, som er involveret i udførsel af pleje og behandling for patienter med venøs tromboemboli (VTE) i Hjerteafdelingen.

Definitioner
VTE: Venøs tromboemboli (VTE) er samlebetegnelsen for dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (LE).
AK-behandling: Betegnelse for behandling med antikoagulantia, dvs. hepariner, fondaparinux, vitamin K-antagonister og NOAK.
NOAK eller DOAK bruges som akronym for orale antikoagulantia med specifik hæmmende virkning på en enkelt koagulationsfaktor, oversat fra engelsk NOAC, som står for "Non-VKA Oral AntiCoagulants" og DOAC, som står for ”Direct Oral AntiCoagulants”.
VKA: Vitamin K-antagonister: warfarin (Marevan og Warfarin Orion) og phenprocoumon (Marcoumar).
SP: Sundhedsplatformen.

Fremgangsmåde
Hjerteafdelingens VTE-klinik varetager ambulant kontrol af patienter med VTE udskrevet fra egne afsnit og andre afdelinger på BFH, hvis patienten under indlæggelsen har fået diagnosticeret en VTE.
Alle samtaler mellem patient/pårørende og sygeplejerske tager udgangspunkt i patientens aktuelle situation, ressourcer og behov. Samtalerne har det sigte at sikre optimal behandling og tilbyde information, der kan være med til at støtte patienten med VTE i håndtering af egen sygdom. Pårørende opfordres til at deltage, hvis patienten ønsker dette.
Sygeplejersken er i samtalerne opmærksom på det tværfaglige samarbejde omkring patienten, og inddrager den læge, som patienten har talt med, hvilket har det sigte at optimere forløbet for patienten.
For at sikre at formålet for samtalen opfyldes, beskrives her råd og vejledning til indhold for samtalerne.

Samtalevejledning til Patientsamtalerne i VTE-klinikken
Den indledende samtale (foregår 2-3 uger efter AK-samtalen (for information om ak-samtalen, se vejledningen; AK-behandling - patientinformation i Hjerteafdelingen)):
- Sygeplejersken følger op på den information der er givet ved AK-samtalen. Der spørges ind til, om patienten kender til mulig udløsende årsag til sin VTE (eksempelvis familiær disposition), herudover informeres om symptomer på VTE, hvad patienten skal være opmærksom på, og hvad den fremadrettede plan er m.m.
- Hvad har patienten af evt. forventninger/spørgsmål til samtalen?
- Hvordan vil patienten beskrive sit hidtidige sygdomsforløb, hvilke vigtige emner ønsker patienten at drøfte ved dagens konsultation?
- Hvordan er det gået siden sidste konsultation? Evt. behov for kontrol af BT, p og bl.pr.
- Hvordan oplever patienten sin hverdag nu?
- Hvilke fysiske-, psykiske- og sociale ressourcer har patienten?
I samarbejde med patienten indkredses de aktuelle fysiske-, psykiske- og sociale problemstillinger i forhold til det at have en VTE:
- Fysiske problemstillinger i relation til DVT:
- Har patienten oplevet, ømhed, smerter, varme, rødme, hævelse, dyspnøe eller feber i relation til DVT?
- Hvordan er patientens funktionsniveau nu sammenlignet med før DVT?
- Har patienten andre fysiske problemstillinger?
- Fysiske problemstillinger i relation til LE: 
- Hvordan oplever patienten sin vejrtrækning efter LE?
- Der spørges ind til evt. forværring/forbedring af vejrtrækning, funktionsniveau, smerter, træthed, feber eller andre symptomer i relation til LE? 
- Vurdering af patientens psykiske tilstand:
- Hvordan har patienten det følelsesmæssigt efter konstatering af VTE?
- Patienten informeres om naturlige psykiske reaktioner i forbindelse med en VTE.
- Patientens arbejdssituation drøftes; er der behov for sygemelding/deltidssygemelding?
- Ved behov for sygemelding drøftes dette med speciallæge
- Der spørges ind til patientens nærmeste, samt eventuel ægtefælles- og børns reaktioner.
- Hvordan har patientens nærmeste tacklet situationen, og hvordan påvirker det patienten?
- Kompressionsstrømpe:
- Kompressionsstrømpe klasse III (30-40 mm Hg) anvendes til forebyggelse af posttrombotisk syndrom (PTS). Patienter med DVT og synlig hævelse af underbenet får udleveret 1 par kompressionsstrømper. I forbindelse med konsultationerne i VTE-klinikken foretages ny måltagning mhp. korrekt strømpestørrelse. Der udleveres evt. et nyt par kompressionsstrømper.
- Husk at anvendelse af kompressionsstrømper er kontraindiceret ved svær arteriosklerose i benene, dvs. ved claudicatio intermittens eller iskæmiske hvilesmerter.
- Patientens ben med DVT vurderes ud fra Villalta's PTS scale ved AK-samtale med sygeplejerske og i VTE-klinikken (se bilag 1). Patienten informeres om brug af kompressionsstrømpe, metoder til lindring og forebyggelse af yderligere ubehag (undgå at være stillestående, holde sig fysisk i gang/stillingsskift), holde huden intakt samt mulige senkomplikationer. Ved sår drøftes henv. til dermatologisk amb. med speciallæge.
- Hos patienter med behov for varig behandling grundet PTS (Villalta score >5, se skema bilag 1), drøftes dette med speciallæge med henblik på ansøgning om kompressionsstrømper i henhold til Lov om Social Service §112.
- Patienter, der har fået kompressionsstrømper på grund af DVT, kan ophøre med brugen heraf, hvis de ikke længere har nogen symptomer, og fortsat er symptomfri efter ophør. Det er sygeplejersken i VTE-klinikken, der foretager en vurdering i forhold til ophør eller ej.
- Se desuden vejledningen DVT - kompressionsstrømper (30-40 mm Hg).
- Ved superficiel venetrombose kan den tromboserede vene palperes som en øm streng eller knude.
Opfølgende samtaler:
- De opfølgende samtaler tager udgangspunkt i patientens aktuelle situation, ressourcer og behov. Herudover følges den plan som er lagt for behandling og sygepleje.
Dokumentation 
Afholdt konsultation dokumenteres vha. smart-phrase i patientens journal samt i vurderingsskemaet Kardiologi LE/DVT. Er der emner, som der skal følges op på til kommende samtale, dokumenteres dette i plan for sygepleje.

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
- AK - henvisning til Antikoagulations-klinikken
- Antikoagulationsbehandling med direkte orale antikoagulantia (DOAK)
- Antikoagulationsbehandling med Vitamin K-Antagonister (VKA-behandling)
- DVT - kompressionsstrømper (30-40 mm Hg)
- DVT - diagnosticering & behandling
- DVT - patientforløb - visitation til Hjerteafdelingen & MMA
- Lungeemboli
Andre henvisninger/litteratur:
- Arbjerg Højen A. Adolescent's and Young Adults' Lived Experiences Following Venous Thromboembolism. Nursing Research (New York) 2016 - 11-01;65(6):455; 455-464; 464.
- Hunter R, Lewis S, Noble S, Rance J, Bennet PD. Post-thrombotic panic syndrome: A thematic analysis of the experience of venous thromboembolism. British Journal of Health Psychology. 2016.
- Noble S, Lewis R, Whithers J, Lewis S, Bennet P. Long-term psychological consequences of symptomatic pulmonary embolism: A qualitative study. BMJ open 2014;4(4) 
- Kahn SR, Shapiro S, Wells PS; SOX trial investigators. Compression stockings to prevent post-trombotic syndrome: a randomized placebo-controlled trial. Lancet 2014;383:880-8.

Bilag
Villalta score skema 2019.pdf