Vurderingsområder Viden relateret til lungeemboli Eventuelle handlinger Respiration, cirkulation og bevidsthed Dyspnø Respirationscenteret i medulla oblongata styrer reguleringen af respirationen. Ved en normal respiration hos et sundt menneske vil det arterielle blod indeholde ca. 50 % kuldioxid. Hos patienten med LE ses et stigende niveau af kuldioxid, hvilket medfører en øgning i respirations-frekvensen. Patienten med LE kan opleve dyspnø og takyapnø. Der kan forekomme cyanose såvel i hvile som i aktivitet grundet nedsat perfusion og diffusion. Ved diffusion udveksles ilt og kuldioxid mellem alveoler og blodet. Perfusion fordeler ilt og kuldioxid via lungekredsløbet). Der kan ses påvirket puls i form af takykardi. Sygeplejehandlinger: - Jævnlig EWS (link til VIP) indsæt link - nasal ilt (lægeordination); - udfører A-punktur (lægeordination); - understøtter patientens foretrukne lejring. Fokus er at minimere oplevelsen af dyspnø ved at sikre frie respirationsmuskler. Eksempelvis ved brug af puder for at få armene højere op, eleveret hovedgærde eller sidde let fremoverbøjet, hvorved thorax ’udvides’(hvilket øger lungekapaciteten og muligheden for yderligere perfusion/diffusion) - Identificer sammen med patienten dennes basale sygeplejebehov og ønske om hjælp. Synkobe Store lungeembolier kan udløse synkober (1). Sygeplejehandlinger: - anvender GCS (Glasgow Coma Scale) / AVPU (alert verbal pain unresponsive) Hoste /hæmoptyse Pulmonalblødning kan betyde, at patienten hoster blodigt spyt eller slim op (hæmoptyse). Pulmonalarterierne har et lavt tryk, og derfor medfører en hæmoptyse derfra oftest kun et meget begrænset blodtab. Sygeplejehandlinger: - observerer blodtabets omfang ved slim eller opspyt; - er opmærksom på den øgede blødningsrisiko efter at patienten er opstartet i antikoagulerende behandling, patienten eventuelt også er trombolyseret; - informerer patienten om årsagen til blodigt opspyt, og at det ofte ser mere blodigt ud end det er; - tilbyder servietter og en opkastpose. Smerter Patienten med LE kan opleve pleurale smerter. De pleurale smerter er udtryk for inflammation i pleura. Disse forværres ofte ved anstrengelse, og svinder ikke ved hvile. Smerterne kan forværres ved dyb vejrtrækning, hoste og nysen. Patienten indtager gerne en position, der begrænser bevægelserne på det påvirkede område for at undgå smerten. Sygeplejehandlinger: - spørger ind til patientens symptomer fx ved anvendelse af OLDCARTS OLDCARTS.docx. (2) - informerer patienten om vigtigheden af at være så smertefri som mulig, hvilket er med til at sikre en bedre vejrtrækning - opfordrer patienten til at kontakte personalet, når der opleves generende symptomer (smerter) - tilbyder smertebehandling p.n. - sikrer at der iværksættes en fast smertedækkende behandling; - er behjælpelig med lejring af patienten, så symptomer minimeres; - instruerer patienten i en rolig vejrtrækning. Funktionsevne/Mobilitet Som udgangspunkt er LE og / eller DVT ikke en hindring for at patienten må mobiliseres. Det er påvirkningen af øvrige symptomer og patientens tilstand der er afgørende. Sygeplejehandlinger: - informerer patienten om acceptabelt aktivitetsniveau ud fra patientens situation - tilbyder patienten transportabel iltbombe, hvis der er behov for ilt under aktivitet - er opmærksom på at fysioterapeuten kan være behjælpelig med en lettere iltbombe. - Fysioterapeut kan gangtræne med patienten inden udskrivelse Psykosocialt Angst /uro Angst /uro: Patienter med LE kan – oftest i den akutte fase - opleve angst og uro af flere årsager fx: - Tiltagende vejrtrækningsbesvær - Fornemmelsen af høj puls - Bekymringer om diagnose og fremtid - Øget fokus på egen vejrtrækning kan være belastende - Smerter ved vejrtrækning, hvorfor den måske bliver overfladisk. Sygeplejehandlinger: - spørger ind til patientens oplevelse af og perspektiv på situationen. Spørger til patientens fornemmelser og forestillinger - hvad er der på spil for patienten? - udstråler tid og ro, og samtaler mindst muligt. Det at være hos patienten kan virke beroligende, hvis denne fx oplever angstfyldt kvælningsfornem-melse; - tilbyder at holde patientens hånd, eller foreslår en kollega eller pårørende at tilbyde sig et stille nærvær - tilbyder at åbne vinduet, så der kommer frisk luft ind. Viden og udvikling Information før udskrivelse Ved overgang fra sengeafsnit til ambulatorium anvendes flytningsnotat. Søges frem via Smartphrase: FLYTDVTLE Sygeplejehandlinger: - tilbyder patienten en grundig information om den iværksatte behandling og forløbet fremadrettet. Der lægges særlig vægt på; - patientens oplevelse af og perspektiv på sin lungeemboli; - administration af den antikoagulerende behandling – herunder behandlingslængde og kontrol efter udskrivelse; - forholdsregler relateret til brugen af smertestillende medicin, tandlægebesøg, operation, kost & graviditet med mere jvf. vejledningen: ’AK-behandling – patientinformation i Hjerteafdelingen’; - udlevering og gennemgang af relevant patientmateriale jvf. vejledningen: ’AK-behandling -patientinformation i Hjerteafdelingen’ - anbefaler patienten at se en patientvenlig video om lungeemboli: Blodprop i lungerne (lungeemboli) – Patienthånd-bogen på sundhed.dk - Tilsynsgående AK specialsygeplejerske. Træffetid kl. 8-15 på hverdage Tlf: ###TELEFON### / mobil ###TELEFON###. Kan kontaktes telefonisk eller via best.ord i Sundhedsplatformen/ tilsyn ved AK-sygeplejerske (BBH) - Ambulante forløb jf. vejledningen: AK - henvisning til Antikoagulations-klinikken Ved DVT anvend vurderingsskemaet Kard. LE/DVT De fleste patienter med LE har også DVT, men de fleste oplever kun symptomer fra LE’en! (1) Hos patienter med DVT kan der påvises LE i 50 % af tilfældene, men kun 5 % har symptomer på. Ved samtidig DVT kan der anvendes kompressionsstrømper/kompressionsbandage til patienter med LE. DVT i benet er langt den hyppigste årsag til LE; ’DVT – kompressionstrømper klasse III’ Sygeplejehandlinger: - går i dialog med lægen om eventuel be- eller afkræftelse af DVT; - overvejer – hvis pt også har en symptomatisk DVT - kompressionsstrømper sammen med lægen (lægeordination) - udleverer i henhold til vejledningen: ’DVT – kompressionsstrømper klasse III’