Forespørgsel til patienter i Hjerteafdelingen Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At understøtte personalets mulighed for at indhente patientens samtykke til at oplyse pårørende m.v. om hvorvidt patienten er indlagt på hospitalet. Målgrupper og anvendelsesområde Alle ansatte i Hjerteafdelingen. Definitioner Fremgangsmåde Ved telefonisk forespørgsel om hvorvidt en given person er indlagt, skal dette ikke be- eller afkræftes umiddelbart, men følgende procedure følges: - Det undersøges i SP, om og hvor patienten er indlagt: - Hvis patienten ikke er indlagt, afkræftes dette. - Hvis patienten er indlagt uden diskretion, omstilles telefonen til det pågældende afsnit, som patienten er indlagt på. - Hvis patienten er indlagt med diskretion, afkræftes indlæggelsen på samme vis, som hvis patienten ikke var indlagt. Det er ikke tilladt at videregive oplysninger om patienter af nogen art (end ikke informere om at patienten er indlagt).,. Dog kan en patient, der er indlagt med diskretion, give tilladelse til, at nogle specifikke personer må få udleveret oplysninger om patienten. En sådan tilladelse skal være dokumenteret i journalen. Hvis det er tilfældet, er det udelukkende personer, der er nævnt i tilladelsen, som må få videregivet informationer om patienten. Hvis personalet er i tvivl om, hvorvidt en patient ønsker at få udleveret oplysninger om sin indlæggelse, er det altid muligt at spørge patienten om et samtykke til deling af indlæggelsesinformation. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Lov om patienters retsstilling af 1. juli 1998. Bilag