Delegeret ordination ved hjertestop på Hjerteafdelingen med adrenalin og amiodaron - rammedelegation til defineret patientgruppe Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At beskrive rammedelegationen for Adrenalin og Amiodaron i Hjerteafdelingen Målgrupper og anvendelsesområde Sygeplejersker ansat i Hjerteafdelingen Definitioner Adrenalin C01CA24 - Sympatomimetisk middel med α- og β-adrenoceptorstimulerende virkning, dvs. med både karkontraherende og hjertestimulerende effekt. Amiodaron C01BD01 - Antiarytmikum Fremgangsmåde Den akutte kardiologiske patients tilstand kan kræve akut indgriben af plejepersonalet på livsvigtig indikation. Det kan ikke forventes, at lægen altid er tilstede i afdelingen, derfor må sygeplejersken handle selvstændigt. Ved hjertestop gælder, at alle sygeplejersker, der har gennemført BFH's kursus i genoplivning på avanceret niveau, må administrere medicin i henhold til nedenstående retningslinje: Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Sygeplejersken har rammedelegation til at administrere adrenalin og amiodaron intravenøst i henhold til denne vejledning. Administration af medicinen må ikke føre til afbrydelser af hjerte-lungeredning. Den foretrukne administrationsvej for medicin ved hjertestop er intravenøs. De anførte doseringer er anbefalinger for normale voksne. Ved alle hjertestop hos voksne gives adrenalin 1 mg intravenøst hvert 3.-5. minut. Dosis kan af sygeplejersken gentages max 3 gange. Ved ikke-stødbare rytmer gives der adrenalin så snart, der er en intravenøs adgang. Ved stødbare rytmer gives der adrenalin, hvis der fortsat er VF/pVT efter 3. defibrilleringsforsøg. Ved behandlingsrefraktær VF/pVT gives et antiarytmikum. Amiodaron er førstevalg ved VF/pVT. Amiodaron gives i.v. efter 3. defibrilleringsforsøg, ufortyndet som bolus svarende til 300 mg. Der kan evt. suppleres med yderligere 150 mg efter 5. stød. Der skylles efter med saltvand eller glukose. Pt observeres ud fra dertil hørende beslutningsalgoritme. Værdier noteres i SP. Medicin dokumenteres i MDA. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag