Hepatitis B profylakse for personale før eksposition (inkl. vaccination) Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål At mindske risikoen for arbejdsbetinget smitte med Hepatitis B-virus i forbindelse med behandling og pleje af patienter med hepatitis B. Målgrupper og anvendelsesområde Denne vejledning gælder for ansatte på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og omfatter følgende personalegrupper: - Læger - Medicinstuderende - Personale der har en væsentlig risiko for smitteoverførsel og stiklæsioner - Bioanalytikere og andet personale der dagligt håndterer blod - Personale der udfører sektioner. Definitioner HBV = hepatitis B virus HBsAg og HBeAg = hepatitis B antigen anti-HBs og anti-HBe = antistof mod hepatitis B antigen Fremgangsmåde Smitteoverførsel fra en patient med hepatitis B kræver kontakt med patientens blod eller vævsvæsker. - Smitte gennem huden kan ses ved penetrerende læsioner. - Smitte gennem slimhinder kræver ikke synlig læsion. Risikoen for smitte efter stik på et instrument forurenet med blod som med sikkerhed er inficeret med HBV er mellem 5% og 30%. Risikoen er størst hvis den inficerede persons blod er HBeAg positiv. Blandt ægtefæller til patienter med akut hepatitis B får 10-20% infektion. HBsAg-bærere giver ikke anledning til smitte ved sædvanlig social omgang. Profylakse mod hepatitis B før eksposition (udsættelse) Vaccinen er genteknologisk fremstillet. Efter en vaccinationsserie danner mere end 95% beskyttende antistoffer. Beskyttelsen varer for disse i mindst 10 år. Revaccination medfører antistofstigning inden for 2 uger og anbefales efter 10 år, såfremt der stadig er øget risiko for hepatitis B. Revaccination gives som 1 dosis. Praktiske forholdsregler - hepatitis B Hepatitis B smitterisikoen for dansk hospitalspersonale er ringe, hvorfor der ikke er grundlag for vaccination af alle personalegrupper. Vaccination FØR mulig eksposition tilbydes de personalegrupper, som er omfattet af denne tværgående vejledning. Vaccination før eksposition Vaccinationen er frivillig. Kun anti-HBs negative personer bør vaccineres. BBH: Vaccinationen foregår i Medicinsk Ambulatorium K, hvor den ansatte kan henvende sig tirsdag og onsdag mellem kl. 8.00-9.00 samt tirsdage tillige fra 13.00-14.00. FRH: Vaccinationen foregår i Endokrinologisk ambulatorium. Aftal tid på tlf.: ###TELEFON###. Der gives 3 vaccinationer, hvor nr. 2 og 3 gives henholdsvis 1 og 6 måneder efter nummer 1. Gravide kvinder bør i almindelighed ikke vaccineres, mens ammende kvinder godt kan vaccineres. Dog bør gravide vaccineres ved eksposition, fx stiklæsion, idet der ikke er set fosterskader som følge af vaccination. Stik-skæreskader Ansvar og organisering Afdelingsledelsen har ansvaret for at vejledningen bliver implementeret. Det enkelte personalemedlem har ansvaret for at kende og anvende vejledningen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Vejledning om HIV (human immundefekt virus) og Hepatitis B og C virus. Sundhedsstyrelsen. 2013. Bilag