Apopleksi, træningsudstyr, anvendt til patienter med Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Fysioterapeuter, som varetager rehabilitering samt genoptræning af patienter med apopleksi Definitioner Vippeleje: Et briksleje/træningsleje, der elektrisk kan bringes til vertikal stilling og hvor patienterne er spændt fast til lejet med seler. Ståstøttebord: Et bord der ved hjælp fra sele omkring pelvis og støtte omkring knæ samt fødderne elektrisk kan hjælpe patienten, i at komme til stående samt støtte til at fastholde den stående stilling. Lite Gait: Gangtræningsredskab med lift og harnessophæng, der hjælper med at kontrollere vægtbæring, opretholde balance samt en hensigtsmæssig holdning. Dette kan foregå over løbebånd eller over jorden. Fremgangsmåde Vippeleje Formål At medvirke til tidlig mobilisering under sikkerhedsmæssige forsvarlige foranstaltninger og hvor træningen har til hensigt at stimulere til øget arousalniveau, øget kropsbevidsthed, øget muskelaktivitet i underekstremiteterne (UE) og bedre den respiratoriske funktion. Endvidere at fremme truncus stabiliteten, øge vægtbæringen og forebygge kontrakturer i UE samt træne muskelstyrken i UE. Anvendelse Vippelejet kan f.eks. anvendes til patienter med følgende problemstillinger: 1) nedsat arouselniveau 2) ingen standfunktion 3) nedsat truncusstabilitet 4) respiratoriske problemstillinger. - Anvendelse af vippelejet til patienter, der er kommatøse er kontraindiceret. - Maximal belastning på vippelejet er 180kg. - Under anvendelse af vippelejet måles saturation samt blodtryk før, under og efter træning hos patienten. Dette er for sikre, at patienten ikke bliver dårlig af det store stillingsskift for kroppen. For yderligere instruktion til anvendelse og betjening af vippeleje se bilag 1. Under rehabiliteringsforløbet tager fysioterapeuten løbende stilling til i genoptræningen, om patienten vil kunne profitere af en behandlingsintervention med anvendelse af vippeleje. Inden opstart af træning i vippelejet med patienter med ustabilt blodtryk, stort ICH og/eller synkope rådfører fysioterapeuten sig med behandlingsansvarlige læge i forhold til om træningen eventuelt kan være kontraindiceret. Træningsmuligheder Træningen tilrettelæggelses med udgangspunkt i patientens problemstilling og med henblik på, at få patienten til at deltage aktivt i træningen. Patienterne kan med fordel udføre aktiviteter som rækkeøvelser med forskellige genstande. Afhængigt af formålet med øvelsen og aktiviteten i afficeret overekstremitet (OE) anvendes denne som udgangspunkt i aktiviteterne. Spejl kan anvendes som feedback til patienten og fysioterapeut ift. eventuel midtlinjeforskydning eller tendens til at skubbe sig til den ene af siderne. For at stimulere til øget muskelaktivitet kan selerne med fordel løsnes og ved træning rettet mod truncus-stabilitet, for eksempel ved rækkeøvelser, kan selen over brystkassen løsnes således, at patienten får et større bevægelsesudslag. Ved træning rettet mod vægtbæring og muskelaktivering/styrke af UE kan selerne omkring knæene løsnes med henblik på at træne fleksion/ekstensions bevægelser. Hældningen af vippelejet kan bruges til pro- og regrediering af øvelserne ift. grad af vægtbæring samt tyngdepunktspåvirkning ift. Truncus-stabilitet. Her skal der dog være ekstra fokus på blodtrykket, da dette kan have svært ved at stabilisere sig i de mellemliggende stillinger. Det er vigtigt, at patienterne under træningen har fuld fodkontakt på fodpladerne for at sikre en neutral udgangsstilling, bedst mulighed for optimal vægtbæring og for at forebygge kontrakturer i lægmuskulaturen. Har patienten ikke mulighed for dette grundet indskrænket bevægelighed kan der med fordel anvendes kiler eller der kan justeres på fodstøtterne hældningsgrad for at afhjælpe dette. Ståstøttebordet Formål At biddrage til tidlig mobilisering, hvor træningen har til hensigt at stimulere til øget kropbevidsthed, øget muskelaktivitet i UE og bedre den respiratoriske funktion. Endvidere at fremme truncus-stabiliteten, øge vægtbæringen og forebygge kontrakturer i UE samt træne muskelstyrken i UE. Anvendelse Stå støtte bordet kan f.eks. anvendes til patienter med følgende problemstillinger: - Nedsat siddende balance - Nedsat/eller ingen selvstændig standfunktion - Nedsat stående balance - Nedsat styrke i afficeret side - Nedsat midtlinjekontrol Ståstøttebordet anvendes for at give ekstern støtte under stand til patienten i form af en sele omkring pelvis samt støtte omkring knæ og fødderne. Patienten får ved hjælp fra bordet støtte til OE og truncus. Selen kan elektronisk styres ift. Hvor meget støtte patienten skal have til at rejse sig. Under rehabiliteringsforløbet tager fysioterapeuten løbende stilling til i genoptræningen, om patienten vil kunne profitere af en behandlingsintervention med anvendelse af ståstøttebordet Maximal belastning på ståstøttebordet er 120kg. Under anvendelse af ståstøttebordet tages der løbende stilling til patientens udholdenhed samt behovet for pauser. For yderligere instruktion til anvendelse og betjening af ståstøttebordet se bilag 2. Træningsmuligheder Træningen tilrettelæggelses med udgangspunkt i patientens problemstilling og med henblik på, at få patienten til at deltage aktivt i træningen. Patienterne kan med fordel udføre aktiviteter som ballon- og boldspil samt rækkeøvelser med forskellige genstande. Afhængig af formål med øvelsen og aktivitet i afficeret OE, anvendes denne som udgangspunkt i aktiviteterne. Spejl kan anvendes som feedback til patienten og fysioterapeut ift. eventuel midtlinjeforskydning eller tendens til at skubbe sig til den ene af siderne. For at stimulere til øget muskelaktivitet kan en terapeut (TP) gøre brug af facilitering gennem verbal og fysisk guiding og ved træning rettet mod truncus-stabilitet for eksempel ved rækkeøvelser kan selen omkring pelvis og knæ løsnes således, at patienten får et større bevægelsesudslag. Det er vigtigt, at patienterne under træningen har fuld fodkontakt på fodpladerne for at sikre en neutral udgangsstilling og for at forebygge kontrakturer i lægmuskulaturen. Ydermere kan der i de fleste tilfælde være behov for, at en terapeut hjælper med ekstern støtte omkring knæ for sikre at patienten ikke hyperekstenderer eller flekterer når der lægges vægtbæring på det afficerede ben. Lite Gait og vægtaflastet træning Formål At medvirke til at opnå tidlig mobilisering til patienter med apopleksi samt at forbedre gangfunktionen i forhold til ganghastighed, udholdenhed, balance og kvalitet. Ydermere er formålet at skabe sikkerhed i træningen til de patienter, som endnu ikke har en selvstændig stand – og gangfunktion med/uden hjælpemiddel eller til de patienter, der har en selvstændig gangfunktion med/uden hjælpemiddel. Anvendelse Lite Gait kan f.eks. anvendes til patienter med følgende problemstillinger: - Nedsat truncusstabilitet - Nedsat eller ingen standfunktion - Nedsat stående balance - Nedsat eller ingen gangfunktion Vægtaflastet træning i Lite Gait anvendes til patienter med selvstændig siddende balance. Ved gangtræning tages der ved interventions start stilling til om træning skal foregå over gangbånd eller over jorden. Ved vægtaflastet gangtræning i Lite Gait kan den neuro- og kardiovaskulære udholdenhed trænes under sikre og forsvarlige rammer. Ved patienter der er kardiovaskulære ustabile, bør der altid konfereres med den behandlingsansvarlige læge inden opstart af træning. Lite Gait kan anvendes til patienter som maximalt vejer 180kg. Instruktion til vægtaflastet gangbåndstræning ved brug af Lite Gait er beskrevet i bilag 3. Under rehabiliteringsforløbet tager TP løbende stilling til i genoptræningen, om patienten vil kunne profitere af en behandlingsintervention med vægtaflastet træning i Lite Gait. Der foreligger evidens for, at gangtræning i Lite Gait har størst effekt på ganghastigheden, hvis patienten i forvejen har en selvstændig gangfunktion med eller uden hjælpemiddel. Træningsmuligheder Træning tilrettelægges ud fra patientens funktionsevne og følgende start indstilling kan anvendes og tilpasses patienten første gang patienten træner vægtaflastet gangtræning: - Vægtaflastning på 30-40 procent af kropsvægten og med en starthastighed på 1,5-2,0 km/t. Ved behov for ekstern støtte kan der anvendes forskellige metoder såsom ankelbandage, ekstra støtte ved brug af håndtag eller ekstern støtte af afficeret arm. Patienten kan have behov for fysisk og verbal guidning undervejs. Træningen kan pro- og regredieres ved at ændre på vægtaflastningen, ganghastigheden og graden af ekstern støtte. I forhold til at sikre mange repetitioner i træningen anbefales det, at graden af vægtaflastning bibeholdes indtil patienten, går med 4-5km/t (normal ganghastighed), hvorefter vægtaflastningen gradvis mindskes mens ganghastigheden bibeholdes. Vægtaflastningsmuligheden i Lite Gaiten kan ligeledes bruges til f.eks. at træne den stående balance, styrke i UE og udholdenhed. Her sørger vægtaflastningsmuligheden for sikkerhed til patienten og ekstern støtte, hvilket tillader at TP har mere frihed og større mulighed for at kunne udfordre patienten. Dokumentation af behandlingen Træningsinterventionen skal dokumenteres. Dokumentation foregår i Sundhedsplatformen hvor dette registreres i vurderingsskemaet samt der sættes en ydelseskode på. Der oprettes kun et notat i journalen, hvis det er ændringer ift. patientens funktionsniveau. Dokumentation kan omhandle indstillinger af udstyret, intensiteten af interventionen, patientens udholdenhed samt patientens reaktion på træningen herunder motivation for træningsformen fremadrettet. Oplæring Ved oplæring anvendes introduktionsskemaet, der udleveres ved ansættelsens start. Fysioterapeuten, der er ansvarlig for introduktion af træningsudstyret, har ansvaret for oplæringen samt henvisning til VIP-vejledningen. Fysioterapeuten introduceres af en erfaren kollega ift. anvendelse af træningsudstyret og træningsmulighederne. Efterfølgende er fysioterapeuten med som assistent ved en eller flere træningsseancer. For at opnå godkendelse af selvstændig intervention udfører fysioterapeuten en eller flere træningsseancer under supervision af en erfaren kollega. (se bilag til introduktion) Rengøring Efter endt brug rengøres at træningsudstyr inkl. seler med gul wet wipe. *Det oprindelige dokument er udarbejdet af Herlev og Gentofte hospitals fysio- og ergoterapi. Dette er en revideret version tilpasset brugen af fys- og ergoterapien på Bispebjerg Hospital Ansvar og organisering Afdelingsterapeuten er ansvarlig for at fysioterapeuterne i det neurologiske område på Bispebjerg- og Frederiksberg hospital er bekendt med vejledningen og at den er implementeret i den daglige praksis. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Dansk Selskab for Apopleksi. Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. 2009:1-100. http://www.dsfa.dk/wp-content/uploads/REFERENCEPROGRAMFINAL20131.pdf - Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. 2011: 1-98. https://www.sst.dk/~/media/425B29A5B3CF4C69B2E7E8F3B7D520BC.ashx - Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation. Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation, 2011; 13(1). https://www.hjernesagen.dk/media/91318/HjerneskaderehabiliteringMTV.pdf - Solopova IA, Tihonova DY, Grishin AA, Ivanenko YP. Assisted leg displacements and progressive loading by a tilt table combined with FES promote gait recovery in acute stroke. NeuroRehabilitation. 2011;29:67-77. - Robinson W, Smith R, Aung O, Ada L. No difference between wearing a night splint and standing on a tilt table in preventing ankle contracture early after stroke: a randomised trial. Australien Journal of Physiotherapy. 2008;54:33-8. - Bohannon RW, Larkin PA. Passic Ankle Dorsiflexion Increases in Patients After a Regimen of Tilt Table-Wedge Board Standing. A Clinical Report. Physical Therapy. 1985;65(11):1676-8. - Chang A, Boots R, Hodges Pand Paratz: Standing with assistance of a tilt table in intensive care: A survey of Australian physiotherapy practice. Australian Journal of Physiotherapy. (2004). 50:51-54. - Carr J, Shepherd R. Stroke rehabilitation: Guidelines for exercise and training to optimize motor performance. 2003. London: Butterworth-Heinemann. - Diserens K, Michel P, Bogousslavsky J. Early mobilisation after stroke. Cerebrovascular Dis. 2006;22:183-90 - Lamontagne A, Fung J. Faster is better: implications for speed-intensive gait training after stroke. Stroke. 2004 ;35(11):2543-8. Epub 2004 Oct 7. - Jørgensen JR, Bech-Pedersen DT, Zeeman P et al. Effect of Intensive Outpatient Physical Training on Gait Performance and Cardiovascular Health in People With Hemiparesis After Stroke. Physical Therapy. 2010;90(4) - Mehrholz J, Thomas S, Elsner B. Treadmill training and body weight support for walking after stroke. Cochrane Database of Systematic Reviews 2017, Issue 8. Art. No.: CD002840. - Effekt ved træning I vippeleje til patienter med akut apopleksi. –[Internet] 06/01- 2012 [Henvist 25 november 2019]. Tilgængelig hos: https://www.fysio.dk/fafo/faglige-anbefalinger/critically-appraised-topics/effekt-ved-traning-i-vippeleje-til-patienter-med-akut-apopleksi Bilag - Instruktion til anvendelse og betjening af Vippeleje .pdf - Introduktion til anvendelse og betjening af LiteGait .pdf - Instruktion til anvendelse og betjening af Ståstøttebordet.pdf