ACL-Rekonstruktion efter børneprincippet, klinisk fysioterapeutisk vejledning for BFH Formål At sikre en relevant og ensartet fysioterapeutisk behandling af børn og unge patienter, som har fået en ACL- rekonstruktion efter børneprincippet Målgrupper og anvendelsesområde Fysio- og ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Definitioner 2 punktsbandage: Hængselskinne ROM: Range of motion ACL: Forreste korsbånd SLR: Straight leg raise Fremgangsmåde Modelprogram for genoptræning af børn og unge med ACL rekonstruktion Nedenstående er generelle retningslinjer for genoptræning af børn med ACL- rekonstruktion. Vejledningen er opdelt i faser med vejledende ugeangivelser. Det betyder, at patienterne tidligst kan genoptage de forskellige aktiviteter i de faser, hvor de er beskrevet. Børnene vil have forskelligt funktionsniveau og retningslinjerne er derfor kun vejledende. Progression af træningen skal ske gradvist med respekt for smerter, hævelsesreaktioner og fokus på kvalitet i øvelserne. Træningsmængde og niveau skal tilpasses det enkelte barn ud fra en vurdering af knæets formåen. Patienterne skal under ingen omstændigheder begynde at løbe (inkl. trappeløb) og aktiviteter med impact, før de ikke længere er hævet og har stort set fuld bevægelighed. MILEPÆLE: ###TABEL_1### Fase 1: 1.-4. uge postoperativt Oftest er pt. udstyret med Don Joy i 4 uger. 0.-4. uge låst -10 til 90 grader, men dette varierer dog. Vær opmærksom på, at regimet for menisk skal følges, hvis der ligeledes er lavet menisk-reinsertion. Mål Tryg, mobil og velinformeret patient og forældre. Nedsætte postoperative smerte og hævelse ved hjælp af POLICE. Øge bevægeligheden (få graders passiv hyperekstension og 90 graders passiv knæfleksion). Bedre muskelaktiviteten/muskelkontrollen (quadriceps-kontrol). Rimelig gangkvalitet med stok/stokke. Initial heling af det nye korsbånd. Træning - Selvspænding af Quadriceps på strakt knæ og forskellig vinkler i knæet. - SLR - Bevægelighedstræning (Bl.a. fleksionsøvelser til 90 grader). - Hyperekstension (passivt og aktivt), fokus på aktiv slutekstension - Venepumpeøvelser. Skolegang kan genoptages, når smerter samt mobilisering tillader dette. Pt. instrueres i følgende: - Øvelsesprogram "Korsbåndsoperation- Børn og unge under 16 år – 1.del". - Fokus på korrekt gangfunktionen. - Fortsæt med POLICE og venepumpeøvelser. Fase 2: 4.-7. Uge postoperativt Mål - Øge bevægelighed (fuld passiv hyperekstension, tæt på fuld passiv fleksion). - Kontrol af hævelse. - God quadricepsfunktion. - Funktionel stabil på 1 ben på let flekteret knæ. - Normaliseret gang og trappegang, uden stokke. - SLR med fuld hyperekstension. Pt. instrueres i følgende: - Opstart af kondicykling 4 uger postoperativt. - Almindelig cykel (tidligst 6 uger efter operationen). - Intro svømning med ”pullbouy”(haves i mange svømmehaller) mellem knæene, øvelser i vand, minus brystsvømning (for at undgå vrid i knæ). Træning BEVÆGELIGHED: - Flex./ex. øv. i langsiddende. - Hyperekstensionsøvelse med hæl på rød klods. - ”Wall slides” pt. ligger på ryggen med benene op ad væggen, gulvtæppe under fod på opereret ben, knæfleksion/ekstension. - Mobilisering af patella, bløddelsbehandling af cikatricerne. - Cykling - på almindelig cykel fra 6. uge. - Stå med fod på klods – træd op på klods. STYRKE: - SLR - Quadriceps øvelser. - Glut.med. træning sideliggende, senere stående med elastik om ankler eller fødder. - Adduktor træning sideliggende, senere stående med elastik om ankler. - Glut.max. træning, fremliggende og i rygkrogliggende. - Hasetræning i rygkrogliggende evt. med en fod i underlag. - Lægmuskel træning, på strakt og let bøjet knæ. - Mave- og rygmuskel træning. - Tæppefliseøvelser i forskellige retninger (tilbage, til siden, frem) - Vægtoverføringer. - Knæbøjninger; først mini-squat, senere dybere squat. BALANCE: - Et bens balanceøvelser. evt. på måtte, klods, boldkast. - Vippebræt. - Trampolin/readhead. FUNTIONS/KOORDINATIONS TRÆNNING: - Gang. - Gang op (siden ned ad trapper). - Rejse/sætte sig fra stol med symmetrisk vægtfordeling evt. med klods eller pude på stolen i starten, hvis den er for lav. Fase 3: 8.-16. Uge postoperativt Mål - Fuld aktiv bevægelighed. - Normal gangfunkton. - God knækontrol. - Trappegang uden gener både op og ned. - God styrke/udholdenhed Quadriceps og haser. - Løbe op ad trapper. (efter uge 12) NB! Hvis pt. Ikke har fuld ekstension og fleksion til min.120 gr. 8 uger postoperativ SKAL operatør kontaktes på ###EMAIL### Træning - Intervaltræning på cykel: Øge i tempo, belastning og siden stå op i pedalerne. - Træning i maskiner: Benpres, hasecurl og læg i maskine med løbene progression HASETRÆNING: - Bækkenløft med underben på stol. - Rygkrogliggende, fødder på tæppefliser, glide frem og tilbage med dette. - Fitter, pres glidedel bagud. - Dødløft. - Kettlebell-swing. - Hasecurl i maskiner. - Nordic hamstring (opstartes tidligst efter uge 12). QUADRICEPSTRÆNING: - Glid med tæppefliser i forskellige retninger (tilbage, til siden og frem). - Squat. - Knæbøjning et ben. - Fitter pres glidestykke frem. - Skiøvelse, ryg mod væg, boldt mellem knæ, statisk eller dynamisk. - Stepmaskine. - Slut ekstension, stående på et ben med elastik eller trisserem omkring hase, træk fra let fleksion til slutekstension. - Knæbøjning et ben på rød klods. LÆGTRÆNING: - Op på tæer på trin på begge eller 1 ben evt. med vægtvest. Kan udføres både på strakt og bøjet knæ. BALANCE-/STABILITETSTRÆNING: - Div. balance øvelser på et ben. - Trampolin. - Et bens øvelser på sammenrullet madras. - Et bens øvelser med lukkede øjne. - Glidehop begge fødder på tæppestykke frem/bagud og fra side til side. - Stå på et ben på div. underlag, spille boldt eller lignende. - Stå på et ben håndvægt i samme sides hånd, evt. Bodyblade. - Balancebræt. - Fitter, skiøvelse. FUNKTIONS-/ KOORDINATIONSTRÆNING: - Rask gang i trampolin/på red head. - Fremfald uden svævefase på det opererede ben på måtter, klodser, gulv m.m. ANDRE ØVELSER: - Styrke/udholdenhedstræning af glut.-med. og max. SVØMNING: - Svømning (crawl), øvelser og løb i vand. LØB: - Trappeløb fra uge 12 – løbe op, gå ned. - Træn løb i trampolin/redhead evt. foran spejl fra uge 12. HOP: - Glidehop på tæppeflise frem/bagud og fra side til side. - Trampolin hop samt landinger. - Hop op på klods Fase 4: 16. uge– ca. 9.mdr POSTOPERATIVT Mål - Opstart løbetræning ligeud - God styrke i quadriceps og haser. - God dynamisk stabilitet over knæ samt hofte LØB: - Løb på plant terræn evt. løbebånd. - Langsom progression af løb på ujævnt underlag STYRKETRÆNING: - Progressiv styrketræning af hele benets muskulatur, med særlig fokus på hamstrings/quadriceps. SVØMNING: - Svømning, crawl, øvelser, brystsvømning (fra 6 mdr.) og løb i vand. HOP: - Hop op og ned på trin. - Hinkeøvelser. - Hoppebaner. - Indhop på forskellige underlag. Fase 5: ca 9 mdr. – 12 mdr. + Mål: - At vende succesfuldt tilbage til sport TRÆNINGSFOKUS: - Idrætsspecifik træning med hop, landinger og retningsskift – gerne superviseret af fysioterapeut. På sigt indgå i dele af træningen i klubben. - Slalom, vendinger, retningsskift, acceleration/deceleration. - Løb med bold, drible, kaste m.m. - Plyometrisk træning - Automatisér bevægelser Fysioterapeutiske overvejelser før genoptagelse af sport: - Er der tilstrækkelig mental parathed (tillid til knæet, lav frygt for ny skade mm.)? - Er der tilstrækkelig bevægelighed, styrke, dynamisk stabilitet over knæet? Ansvar og organisering Afdelingsterapeuterne er ansvarlige for at fysioterapeuterne i det ambulante genoptræningsområde på Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital er bekendt med vejledningen og at den er implementeret i den daglige praksis. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil