Anmeldelse af smitsomme sygdomme, BBH og FRH Formål Anmeldelse af smitsomme sygdomme: Der er telefonisk og skriftlig anmeldelsespligt for en række smitsomme sygdomme. I det følgende vil der ske en oplistning af de smitsomme sygdomme der skal anmeldes. For yderligere uddybning i forbindelse med anmeldelse, henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse anmeldelse af smitsomme sygdomme, BEK nr 1260 af 27/10/2023 Målgrupper og anvendelsesområde Læger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Definitioner SEI2: Fælles elektronisk skema i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2), til indberetning af anmeldelsespligtige sygdomme. Fremgangsmåde Telefonisk og skriftlig anmeldelse Nedenstående sygdomme skal anmeldes både telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed: dagtid (09:30-15:00): ###TELEFON###, vagttid (15:00 – 09:30 og weekend): ###TELEFON### Samt skriftlig (SEI2). - Botulisme (herunder ved mistanke) - Difteri (herunder ved mistanke) - Fugleinfluenza hos mennesker - Influenza - præpandemisk alarmperiode (udmeldelse fra Sundhedsstyrelsen) - Kolera (herunder ved mistanke) - Kopper - Meningokoksygdom (invasiv) (herunder ved mistanke) - MERS (herunder ved mistanke) - Miltbrand (herunder ved mistanke) - Mistanke om ophobning af sygdomme eller tilstande, uanset om de særskilt er omfattet af listerne: - 1) der er alvorlige og uforklarede, og som mistænkes at være forårsaget af mikroorganismer eller andre smitstoffer, men hvor årsagen ikke nødvendigvis er påvist, eller - 2) med kendt årsag, men som optræder på en usædvanlig måde, der giver anledning til bekymring. - Mpox - Mæslinger (herunder ved mistanke) - Nipahvirus infektion (herunder ved mistanke) - Pest (herunder ved mistanke) - Polio (herunder ved mistanke) - Rabies (herunder ved mistanke) - SARS (herunder ved mistanke) - Viral Hæmorrhagisk feber (Ebola, Lassa, Marburg og Krim-Congo) (herunder ved mistanke) Skriftlig anmeldelse Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2). Følgende sygdomme/fund af mikroorganisme anmeldes alene skriftligt: - CPE, infektion eller kolonisation* - E. Coli, HUS-associerede Shigatoksin-producerende (HUSEC)* - Gonore - Hepatitis A, (smitsom leverbetændelse)* - Hepatitis B, akut og kronisk* - Hepatitis C, akut og kronisk - Hiv-infektion - Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS), ved mistanke om infektiøs oprindelse* - Kighoste, børn under 6 år* - Kolera* - Legionella pneumoni (Legionærsygdom)* - Lepra (spedalskehed) - Leptospirose* - Mistanke om fødevare- eller vandbårent udbrud: Sygdomstilfælde der mistænkes at være forårsaget af indtag af fødevarer eller af vandforsyning, og hvor der foreligger oplysninger om flere sammenhængende tilfælde. Agens skal ikke nødvendigvis være påvist.* - MRSA (methicillin resistente staphylococcus aureus, infektioner eller kolonisation)* - Ornitose (papegøjesyge)* - Paratyfus* - Rubella, herunder graviditet samt kongenit rubella* - Shigella spp./enteroinvasive E.Coli (EIEC)(ipaH positive), som har forårsaget akut gastroenteritis* - Syfilis inklusiv medfødt syfilis - Tetanus - Tuberkulose* - Tyfus* - Variant Creutzfeldt Jacob sygdom - Ophobning af alvorlig sygdom uden kendt årsag *Sygdomme med * skal også anmeldes telefonisk den førstkommende hverdag, hvis patienten er et barn i dagtilbud (daginstitution, dagpleje el.lign.) eller en ansat i dagtilbud med tæt kontakt til børn. Ansvar og organisering Direktion og afdelingsledelser har ansvaret for at implementere vejledningen. Den enkelte læge har ansvaret for at kende og anvende den. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme Orientering om revision af BEK + VEJ om anmeldelse af smitsomme sygdomme_SST.pdf Telefonisk og skriftligt anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme_Nov_2023.pdf Vejledning om anmeldelse af smitsomme sygdomme SST Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2) Bilag