Transportanlæg, drift og nødprocedurer Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Instruksen gælder for ansatte i Serviceafdelingen, der betjener transportanlægget og deltager i nødprocedurer for mad- og forsyningstransporter. Omfattende medarbejdere fra Logistik, Køkken, Rengøring, Portørcentral og Farmaceutisk Service. Formålet er: - at sikre bedst mulig transport af forsyninger fra Køkken og Logistik til hospitalets afdelinger med Hvidovre Hospitals interne transportanlæg - at sikre at forsyningerne kommer frem og affald, service m.m. returneres med alternativ transport (nødprocedure), ved driftsstop på transportanlægget Definitioner Etage 3: Etagen med omklædningsrum LOGISTIK: 084 Logistik SC: 072 Sterilcentral CK: 083 Centralkøkken DT: 090 Drift og Teknik (CEJ) Von Roll: Containertransportanlæg Syd siden: Siden ud mod parkeringskælderen Nord siden: Siden væk fra parkeringskælderen Beskrivelse af anlægget: Transportanlægget anvendes på Hvidovre Hospital til intern transport af varer, mad, instrumenter og affald. Tranpsortanlægget består af et skinnesystem ophængt i loftet. Transportcontaineren sendes fra en såkaldt afsenderstation, hvor operatøren taster den modtagende afdelings modtagestations nummer på et tastatur. Containeren afhentes i afsenderstationen af et drivværk, som er ophængt i skinnesystemet. Det indtastede nummer parres nu med nummeret på drivværket og med nummeret på containeren via en stregkodelæser. Herefter bevæger drivværk og container sig selvstændigt ud til den modtagende afdeling, hvor containeren afleveres på en modtagerstation. Drivværket fortsætter herefter til næste opgave. Fremgangsmåde Normal drift Åbningstider (Driftstider) KØKKEN: Modtage: Alle dage kl. 06:30 - 19:30 LOGISTIK: Modtage: Fra alle afdelinger mandag - fredag kl. 06:30 - 21:00, weekender og helligdage kl. 07:00 - 21:00. Modtage: Fra COP st. 99 og Dag.Kir st. 11 således: - Mandag - fredag kl. 06:30 - 23:00 - Lørdag og søndag kl. 07:00 - 18:00 Afsendelse og modtagelse Containeren sendes fra afsenderstation i Køkken eller Logistik ved at indtaste et nummer på modtagerstation. Containeren afhentes af det respektive personale og tømmes. Når containeren er tømt for varer, anvendes samme container til returgods. På afdelingen fyldes container med snavset linned, brugte instrumenter og andet affald og afsendes til Logistik. Køkkencontaineren fyldes med brugt service og afsendes til Centralkøkken. Alternativ modtagestation Modtagerstationerne har begrænset plads til at modtage nye containere. Bliver containere ikke afhentet, vil den/de næste containere blive omdirigeret til en alternativ station. Denne befinder sig altid i samme vandrette plan. F.eks. er afd. 123´s alternativstation på afd. 122. Er denne også optaget, vil containeren kører en rundtur i transportanlægget, for at vende tilbage og forsøge aflevering igen. Sporing af container Er containeren sendt til den forkerte modtager, er det muligt at spore den. Dette forudsætter, at man har noteret nummeret på containeren. Sporing kan foretages af personalet i Drift og Teknik (CEJ). På sigt gives Logistik adgang til en viewer. Driftsfejl Der skelnes mellem forskellige typer af fejl: - Type 1: Lille fejl, som genoprettes på 5-10 min. Ingen informeres. - Type 2: Uregelmæssig drift eller fejl på dele af anlægget. Dvs. lukning af station, skakt eller sengehus. Driftsvagten skal give besked til Logistik om forstyrrelsen og konsekvenserne heraf. - Type 3: En egentlig nødprocedure: Hele eller store dele af anlægget er stoppet. Driftsvagten skal give besked til Logistik om forstyrrelsen og konsekvenserne heraf. - (Portørcentralen hjælper efter behov Logistik i weekend efter kl. 14.24 og til kl. 19.00) Logistik lokaltlf.nr.: ###TELEFON### eller lok. ###TELEFON### Det er meget vigtigt, at der gives en hurtig tilbagemelding, såfremt der sker stop i tidsrum, hvor der køres mad ud, på følgende tidspunkter: kl. 07:00 - 08:30, kl. 11:00 - 13:00 samt kl. 16:45 - 18:45. Nødprocedure ved driftsstop Nødproceduren skal gennemføres til mindst gene for patienter og plejepersonale. Afledt af de forskellige typer driftsforstyrrelser iværksættes alternativ transport (nødprocedure) af containere til og fra Centralkøkken og Logistik. Denne transport foregår ved at containerne transporteres på truck i kælderen (etage 3) ud til de respektive centre 1 - 4. Her afleveres containeren i Nordsiden (væk fra Parkeringskælderen). Modsat skal alle containere, som skal tilbage til Centralkøkken eller Logistik placeres i Sydsiden (nærmest Parkeringskælderen). Udmelding- og afmelding af Nødprocedure Nødprocedure udmeldes af Drift vagten fra Drift og Teknik (CEJ) til Logistik. Logistik kontakter de nødvendige parter f.eks. Centralkøkken, Sterilcentral, Rekvisitørkorps, Portørcentral eller Farmaceutisk Service. Se telefonliste nederst. Sker nødproceduren efter kl. 14:00 i weekender, sker udmelding fra Driftvagten fra Drift og Teknik (CEJ) til Logistikafdelingen. Reaktionstid Ved nødprocedure som iværksættes grundet et pludseligt opstået nedbrud, vil der naturligt være en vis reaktionstid, inden mandskabet er på plads. For bemanding af første truck forventes reaktionstiden ikke at være længere end 15 min. Bemanding af nødtruck Nødtruck (nødstabler) bemandes primært med personale fra Logistik, med assistance fra Portørcentralen. Portørcentralen overtager senest til kørsel af aftensmaden. Ved længerevarende nødprocedure, mere end en hel dag, tilkaldes ekstern assistance efter Servicechefens godkendelse. Nedtagning af container i transportanlægget Drift og Teknik (CEJ) nedtager strandede containere fra skinnesystemet efter aftale med personale fra Centralkøkken og Logistik og stiller dem i sengehus 3, etage 3. Der gøres opmærksom på, om det er særlige containere, såsom mad, kølevare eller instrumenter. Transport af Logistik containere Håndteres af Rekvisitørkorpset, Rengøringspersonalet og Farmaceutisk Service og Portørcentralen. Rekvisitørkorpset afhenter containere med linned og andre varer i centrene og transporterer disse manuelt til afdelingerne. Rengøringspersonalet afleverer containere med affald og til returnering til Logistik i kælderen. Farmaceutisk Service håndterer udelukkede containere med medicin. Disse containere afhentes eller tømmes i kælderen og returneres efter brug i Sydsiden. Portørcentralen håndterer instrumentcontainere til og fra COP. Rene instrumentcontainere køres helt ind i monteringen på COP. For optimal udnyttelse af truck, samles containerne tre og tre. Transport af Køkkencontainere Logistik kontakter den vagthavende i Portørcentralen hvis der skal køres køkkencontainere. Logistik kører vandret i etage 3 og Portørerne lodret. Køkkenets personale sikrer sig ved telefonisk kontakt med sengeafsnit, at sengeafsnit der har modtaget sidst afsendte madvogn, at de har fået leveret deres mad. Lokal nødprocedure for Centralkøkkenet og Logistik Ved driftsforstyrrelser, hvor kun Centralkøkkenet og Logistik er berørt, f.eks. den ene modtagerstation er stoppet, kan en lokal nødprocedure træde i kraft. En sådan lokal nødprocedure aftales fra gang til gang, alt efter fejlen/forstyrrelsens karakter. Ansvar og organisering - LOGISTIK overvåger driften af transportanlægget. - Centralkøkkenet afsender og modtager egne køkkencontainere - Drift og Teknik (CEJ) har ansvaret for driften og vedligehold af transportanlægget - Drift og Teknik (CEJ) overvåger, vedligeholder og reparerer transportanlægget - Logistik sørger for at mad kommer fra køkkenet og ud til centrene - Portørcentralen sørger for at mad kommer fra centrene og op til afdelingerne - Portørcentralen, Logistik, Farmaceutisk Service og Rengøringspersonalet assisterer, når transporten sker ved nødprocedure Telefonliste ###TABEL_1### Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Forsyninger, vejledning Hvidovre Hospital Bilag OPSLAG TIL AFSENDERSTATIONER: Transportcontainer, pakning af urent og affald Actioncard -Von Roll - Portørcentralen nødprocedure - 16.08.2022.pptx Actioncard-Køkken-Von Roll nødprocedure - version 16-08-2022.pptx Actioncard-Rengøringen-Von Roll nødprocedure 16.08.2022.pptx Actioncard-Von Roll-Logistik nødprocedure 19.09.2022.pptx