Kameraovervågning på Amager og Hvidovre Hospital Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Information om anvendelse af stationær og midlertidig kameraovervågning på Amager og Hvidovre Hospital. Definitioner TR: Tillidsrepræsentant, FTR: fælletillidsrepræsentant, AMIR: Arbejdsmiljørepræsentant Fremgangsmåde Kameraovervågning - Hvidovre Hospital Kameraovervågning er en del af den præventive indsats primært i forhold til tyveri og hærværk. På Hvidovre Hospital anvendes seks typer af kameraovervågning. 1. Overvågningskamera ved indgange til hospitalet og i parkeringskælder 2. Overvågningskamera i akutmodtagelsens triageområder samt venteareal 3. Overvågningskamera ved indgang til Køkken (Afsenderstation samt lagerrum) 4. Overvågningskamera ved Lager og Logistik (Varemodtagelse samt lagerrum) 5. Mobilt overvågningsanlæg, der kan anvendes på hospitalet ved gentaget hærværk, konstateret tyveri eller mistanke om tyveri 6. Uvarslet overvågning af medicinru Kameraovervågning - Amager Hospital På Amager Hospital anvendes 1 type kameraovervågning. 1. Dørtelefonkamera ved indgangen til Akutklinikken Kriterier for etablering af midlertidig overvågning - Der kan etableres midlertidig overvågning ved gentaget hærværk, konstateret tyveri eller mistanke om tyveri - Overvågning af hospitalets fællesarealer foretages stikprøvevis og ved konkrete problemstillinger - Overvågning på afdelinger/afsnit skal kunne afgrænses til et enkelt lokale eller et nærmere defineret antal lokaler - Overvågning af medicinrum foretages uvarslet Afgrænsning Der kan ikke etableres overvågning i personalegarderober, toiletter og baderum, undersøgelses- og behandlingsrum, sengestuer samt vagtværelser. Tidsrum for overvågning Der kan indgås aftale om etablering af overvågning for 2 uger ad gangen. Medicinrum overvåges uvarslet, i kortere eller længere perioder. Rekvirering Afdelingsledelser kan skriftligt anmode Serviceafdelingen om, at overvågningsanlæg etableres i kliniske og ikke-kliniske områder inden for eget ansvarsområde, og der udfyldes en opstartsrapport - se bilag - hvis kameraovervågning etableres. Kontakt: E-mail: Portørchef ###NAVN### ###EMAIL### eller Servicechef ###EMAIL### Information Fourud for etablering af overvågning er det afdelingsledelsens ansvar at orientere relevant TR/FTR og AMIR. Overvågning af medicinrum sker uden forudgående aftale og orientering. Skiltning - Medicinrum overvåges uvarslet og ved konkret mistanke om tyveri. Der skiltes derfor permanent med, at der er periodevis overvågning - Ved indgange til hospitalet skiltes permanent om overvågning, idet overvågning af hospitalets fællesarealer kan ske stikprøvevis og ved konkrete sager - På afgrænsede afsnit/afdelinger skiltes om overvågning, når dette i en given periode midlertidigt er etableret. Den konkrete placering af skilte aftales med TR/FTR og AMIR og den lokale ledelse Adgang og anvendelse af optagelser Serviceafdelingen har ansvaret for adgang til optagelserne, der administreres af vægtertjenesten. Hvis der på baggrund af optagelserne kan konstateres kriminelle handlinger, inddrager Serviceafdelingen og den ansvarlige afdelingsledelse og Hospitalsdirektionen, for at aftale handlingsplan, ligesom relevant TR/FTR og AMIR orienteres. Kriminelle handlinger vil altid blive politianmeldt. I henhold til gældende lovgivning gemmer hospitalet data fra optagelserne i op til 30 dage. Ved konkrete sager kan optagelserne blive anvendt og opbevaret i længere tid som bilag i personalesager eller hos politiet ved politisager. Udlevering af data fra kameraovervågning til politiet På hospitalet er der kameraovervågning i fællesarealer. Disse optagelser må kun videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, hvis videregivelsen sker til politiet i forbindelse med kriminalitetsopklaring eller, hvis det fremgår af lovgivningen, at der må videregives oplysninger. Dette fremgår af bekendtgørelse af lov om tv-overvågning § 4 c. Personoplysninger er enhver form for information, der kan henføres til en bestemt person. Det gælder også, når personen kun kan identificeres, hvis oplysningen kombineres med andre oplysninger. Der er således tale om videregivelse af personoplysninger, når der videregives data fra kameraovervågningen til politiet. Hvis politiets begrundelse for at få udleveret data fra kameraovervågningen er at opklare kriminalitet, vil videregivelse som udgangspunkt være berettiget. Det er helt afgørende, at der ikke videregives flere oplysninger end nødvendigt. Det er således ved hver anmodning vigtigt, at politiet præciserer: - Hvad sagen drejer sig om - Hvilke oplysninger politiet ønsker - Betydningen af oplysningerne for efterforskningen Ved vurderingen af, om der kan udleveres materiale, er det herudover afgørende, hvor optagelserne stammer fra. Hvis det er optagelser fra kameraovervågning på frit tilgængelige steder på hospitaler – såsom parkeringskælderen og vandrehallen samt ved indgangspartier – vil materialet som udgangspunkt kunne udleveres. Hvis optagelserne er fra eksempelvis specifikke venteværelser, hvor en person kan identificeres som patient, skal der være mere tungtvejende grunde til udlevering. Vi kan i særlige tilfælde kræve, at politiet sender en retskendelse”. Rapportering Serviceafdelingen udarbejder en rapport, hver gang det mobile overvågningsanlæg har været anvendt. Rapporten indeholder beskrivelse af rekvirent, placering af skiltning, information af relevante TR/FTR og AMIR, overvågningssted- og periode og evt. handlinger iværksat på baggrund af den etablerede overvågning. Evaluering Serviceafdelingen udarbejder 1 x årligt en evaluering på baggrund af overvågningsrapporterne, som fremsendes til drøftelse i V-MED. Ansvar og organisering Serviceafdelingen er ansvarlig for praktisk gennemførelse, kvalitetsstyring og dokumentation af overvågning. Afdelingsledelserne er ansvarlig for rekvirering og relevant information og skiltning iht. instruksens retningslinier. V-MED og kvalitetsråd skal godkende indholdsmæssige ændringer i indeværende instruks. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Vejledningen: Sikring på Hvidovre Hospital(LINK) Lov om behandling af personoplysninger (LOV nr 429 af 31/05/2000 med tilhørende senere ændringer til forskriften): https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=828 Bekendtgørelse af lov om tv-overvågning (LBK nr 1190 af 11/10/2007 med tilhørende senere ændringer til forskriften): https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=105112 Bilag Opstartsrapport 19.02.14.doc Region Hovedsteden - Personsikkerhed og adgangsforhold