Iltbehandling i hjemmet - iltterapi instruks AMH Iltbehandling i hjemmet – iltterapi instruks. Formål: Etablering af iltbehandling og udstyr i patientens hjem inden udskrivelse/ambulant. Målgruppe: Læger og sygeplejersker på Medicinsk afdeling Amager Hospital Fremgangsmåde: Ved mistanke om hypoxi skal der tages: - A-punktur uden og med ilt, når patienten er i stabil fase. Patienten skal acceptere behandling. - Når a-punktur-svar foreligger og er vurderet af afdelingens speciallæger, laves Best./ord. På ”hjemmeilt Sygeplejerske”. - Iltsygeplejerskerne har brug for at blive kontaktet senest dagen før udskrivelse, for at planlægge, bestille og informere patienten. For at lette iltsygeplejerskernes arbejde, er det en stor hjælp at den udskrivende afdeling har adresse og telefonnummer klar samt ved, hvem der kan modtage ilten på hjemadressen, hvis det ikke er patienten selv. Når Lægen har vurderet at patienten er iltkandidat ud fra nedenstående kriterier og ordineret den givne mængde ilt, er det iltsygeplejersken der kontakter iltfirmaet (Linde Living Healtcare) mhp udstyr som er aftalt med patienten. - Iltsygeplejersken informerer patienten om virkning, bivirkning, udstyr, risici (åben ild) og økonomi - Iltpjece udleveres og deri noteres telefonnummer på LAM og patienten informeres om at kontakte dem i tilfælde af forværring og problemer med vejrtrækningen. I tilfælde af problemer med ilt udstyret informeres patienten om at kontakte iltfirmaet - Patienten får tid i ambulatoriet eller hjemmebesøg efter 1-3 mdr. Derefter kontrolleres patienten ca. hver 6. mdr., hvor saturation måles med og uden ilt. Spirometri måles. Inhalationsmedicin gennemgås og teknik kontrolleres. Der spørges ind til natlige symptomer og ødemer og BMI udregnes. Ved forværring (nedsat saturation) øges ilt og patienten tilses før (mellem 2-4 uger) - Der ordineres acceptabel saturation af en læge Definition: Undersøgelser har vist at kontinuerlig iltterapi (15-24 timer/dag) til patienter med KOL og svær hypoxi forlænger overlevelsen og giver: - god effekt på det pulmonale arterielle tryk, erytrocyt volumen fraktionen - øget livskvalitet i forhold til dyspnø, træthed, søvn og fysisk formåen - mindre risiko for hospitalisering. Kriterierne for iltbehandling: - PaO2 < 7.3 eller < 8,0 ved Cor Pulmonale - PaCO2 max stige mellem 0,5-1.0 med O2 - Patienten skal helst være røgfri. Hvis patient er ryger skal opfordres til rygestop og vurderes om patienten er kognitivt i stand til at medvirke til behandling. Iltterapi gives til patienter med hypoxi. Hypoxi opstår grundet respiratoriske problemer ved inspiration, optagelse eller udnyttelse af ilten i inspirationsluften. Enten grundet diffusion, perfusion- eller ventilationsproblemer. Ved iltterapi tilstræbes det, at øge ilten i alveoleluften, at mindske patientens arbejde med at holde iltniveauet acceptabelt og at mindske hjertets muskelarbejde med at holde iltniveauet. - Palliationspatienter tilbydes hjemmeilt til lindring uden Apkt. - Lungeemboli tilbydes hjemmeilt til acc. saturation Referencer, herunder til relevant lovgivning: Dansk Lungemedicinsk Selskab: ”Iltterapi i hjemmet” Bilag og links: Ingen.