Hjerteholdstræning

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Fysio- og ergoterapien, Amager Hospital
1.Formål
- at sikre evidenbaseret og relevant fysioterapeutisk træning af patienter, der
deltager på det ambulante hjertehold i Fysioterapien på Amager Hospital
- at formidle relevant viden til patienter, der deltager på det ambulante hjertehold
- At forebygge/mindske udvikling af eksisterende hjertesygdom og opbygge pt.s egne kompetencer i forhold til at kunne varetage egen fremmadrettede træningsindsats på den lange bane.
- At afdække pt.s rette træningsintensitet udfra både kliniske retningslinjer, pt.s egne aktuelle ressourcer samt pt.s fysiske såvel som psykiske reaktioner på den træning de udsættes for.
2.Målgrupper og anvendelsesområde
Fysioterapeuter og andet relevant personale, der beskæftiger sig med ambulante patienter med hjertesygdom i specialiseret genoptræningsforløb på Amager Hospital.
3.Definitioner
- Hjertetræning er fysisk genoptræning af patienter med hjertesygdom i stabil fase, som har en hjertediagnose som svarer til beskrevet i hjerteforløbsprogrammet (Iskæmisk hjertesygdom: AMI, UAP, CABG, PCI, hjertesvigt dog ikke NYHA kl. 4, hjerteklapsygdom, kronisk atrieflimmer)
- Maksimal arbejdskapacitet: Maksimal iltoptagelse (VO2-max), maksimal hjertefrekvens eller
maksimal symptomlimiteret arbejdskapacitet.
- VO2max test: Maksimal iltoptagelsestest (symptomlimiteret via EKG, puls og blodtryk), laves ikke på AMH
- AMI: "Akut Myokardie Infakt“ (blodprop i hjertet)
- CHF: “Congestive Heart Failure” (kronisk hjerteinsufficiens).
- CABG: “Coronary Artery Bypass Graft” (bypass operation i hjertet).
- PCI: ”Percutaneous Coronary Intervention” (ballonudvidelse i hjertet evt. med stent).
- ICD: ”Implanterbar Cardioverter Defibrillator” (pacemakerapparat, der kan afgive stød).
- LVEF/EF: “Left Ventricular Ejection Fraction” (Hjertepumpefunktion - andelen af blod, der uddrives af venstre hjertekammer ved hvert pulsslag).
- RVEF: “Right Ventricular Ejection Fraction” højresidigt hjertesvigt.
- TAVI: ”Transcatheter Aortic Valve Implantation” (indsættelse af en kunstig hjerteklap via kikkertopr. gennem en pulsåre i lysken)
- Sternotomi: Kirurgisk indgreb, hvor sternum deles i 2 i længderetningen
- NYHA: “New York Heart Association”: En klassifikation til vurdering af funktionsniveau udfra hvor begrænsende symptomer fra hjertesygdommen er (hjertesvigts pt.er).
NYHA klasse I: Ingen symptomer, selv ikke ved betydelig anstrengelse.
NYHA klasse II: Symptomer ved moderat anstrengelsesniveau.
NYHA klasse III: Symptomer ved let fysisk anstrengelse.
NYHA klasse IV: Symptomer i hvile.
- 6 MWT: ”The Six Minute Walk Test”: Test til vurdering af almene funktionstilstand (Man skal gå så langt som muligt på 6 min).
- Borgs skala: Borgs skalaen anvendes til at vurdere oplevet anstrengelse under fysisk aktivitet og går fra 6 til 20, hvor 6 er i hvile og 20 er den absolut hårdeste anstrengelse.
- HeartQOL: ”Heart Quality Of Life”. Valideret spørgeskema omkring helbredsrelateret livskvalitet hos hjertepatienter.
- Forløbsprogram: Et forløbsprogram er en beskrivelse af den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom. Forløbsprogrammet skal sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordelingen samt koordinering og kommunikation mellem alle de involverede parter.
4.Fremgangsmåde
4.1 Henvisningsprocedure: Patienten henvises til specialiseret genoptræning efter screening ved læge eller sygeplejerske i hjerteambulatoriet ved efterbehandlingssamtalen 14 dage efter
udskrivelse, og dokumenteres i patientjournalen. Patienten kan starte, når de er i medicinsk stabil
fase og ikke længere er underlagt evt. sternumregime. Fysioterapeuten kontakter patienten pr. telefon indenfor 5 hverdage efter modtagelse af best/ord (GGOP), mhp. at finde en opstartsdato. Derefter sendes en ”inbasket” besked til sekretæren i CAM (###NAVN###) som sender brev til patienten om aftalte fremmøde/opstart samt booker pt. til hold i SP.
GGOP sammenkædes med første besøg i SP. Der kan bestilles tolk og/eller kørsel ved behov.
Ved delte forløb hvor patienten skal fortsætte træning i kommunen, viderehenviser sekretæren til pågældende kommune (kbh s, tårnby el. dragør) allerede ved indkaldelse hertil.
4.2 Indikation for specialiseret hjertegenoptræning:
Ifølge region Hovedstadens forløbsprogram for hjertekarsygdom henvises patienter til specialiseret
genoptræning ud fra følgende diagnoser:
Iskæmisk hjertesygdom: blodprop i hjertet (AMI), bypass opr. (CABG), ballonudvidelse (PCI)
Hjertesvigt: nedsat pumpekraft med left ventricular ejection fraction (LVEF) på 45% eller derunder (pt.er med NYHA klasse 4 indgår ikke)
Hjerteklapsygdom
Patienter opereret for aortaaneurisme eller sidestillet sygdom i oarta indgår ikke i forløbsprogrammet!
Holdegnethed:
-Patienterne skal kunne forstå og handle på enkle instruktioner
-Patienterne skal være ADL-selvhjulpne
- Patienterne skal være motiveret for træning
4.3 kontraindikationer for træning
Absolutte:
- Pågående ustabil koronarsygdom/AKS indenfor 1 uge
- Hviledyspnøe
- Hjerteklapstenose eller svær klapinsufficiens
- Febrilia
- Hypertrofisk cardiomyopati
- Myocarditis indenfor 6 måneder
- Behandlingsrefraktærer arytmier
- NYHA kl. 4
Relative:
- Svær, ikke kardiel sygdom
- Svær hypertension (BT på el. over 180/105 mmHg i hvile), ingen etableret veldokumenteret grænseværdi, men almindeligvis anbefales det at undlade hård fysisk belastning ved angivne værdi!
- Hvilepuls over 100 (svigtpt.er)
- Vægtøgning på 1,8 kg på 1-3 dage
I tvivlstilfælde forlægges sagen for den ansvarlige overlæge på afd. C, subsidiært en anden overlæge.
4.4 Restriktioner for fysisk træning:
Generelt for hjertepatienter: Afhængig af lægens anbefaling/ordination må patienterne belastes
med en intensitet på op til 80 % af den maksimale arbejdskapacitet under træningen.
Patienten kan medbringe nitroglycerin/astmaspray til træningen, hvis dette er ordineret. Der forefindes ligeledes nitrospray i træningssalen til akutte tilfælde.
CHF patienter: Patienterne skal være fuldt medicinsk optitrerede og velkompenserede gennem tre
uger eller følges i daghospitalet mhp dette.
Efter PCI operation: De første par dage må patienten kun udføre basismobilitet. Patienten må
opstarte fysisk træning 1 uge efter revaskularisering. Man skal være opmærksom på hæmatom eller
blødning omkring indstiksstedet.
Efter sternotomi: Patienten må opstarte træning af underkrop efter 2 uger postopr. og generel træning 6 uger efter bypassoperationen. For at undgå belastning af sternum i helingsprocessen, bør patienterne undgå tunge belastninger over 4 kg og vrid i brystkassen ca. 6-8 uger postoperativt. Der skal derefter startes roligt op ifht træning af overkroppen.
Efter ICD / pacemaker operation: Patienterne bør i de første 4 uger postoperativt undgå tunge løft
(over 4 kg i alt) og yderstillinger i venstre arm. Pt. må gerne styrketræne underkrop samt
konditionstræne.
Atrieflimmerpatienter: (går som udgangspunkt fuldt forløb i kommunen!) Vi er opmærksomme på vigtigheden af en god lang opvarmning samt nedkølingsfase for denne patientgruppe.
Ved andre diagnoser: som aortaaneurismer, aortadissektioner, rørproteser, tumorer i hjerter,
hjertetransplanterede, trombelektomerede etc. tilrettelægges træningsniveauet efter lægens
anbefalinger.
4.5 Praktisk:
Målet med hjerteholdstræningen er:
- at den enkelte patient skal genfinde og opleve velvære ved fysisk aktivitet således
at den enkelte patient bliver inspireret og motiveret til en aktiv livsstil fremadrettet.
- at den enkelte patient udvikler handlekompetence i f.t. det at leve med en hjerteproblematik bl.a. via mødet med andre i samme situation.
- at den enkelte patient på sigt opnår så god en fysisk form, at man kan forvente en forbedring
fysiologisk set og livsstilsmæssigt.
Træningen foregår 2 x 1 time ugentligt i 6 uger eller 12 uger (delt el. fuldt forløb).
Der er løbende indtag på holdene.
Sikkerhedsprocedurer under træningen:
Af sikkerhedsmæssige og anbefalede årsager vil der altid være 2 personer til stede under træning. Som udgangspunkt består det af en fysioterapeut med godt kendskab til hjertetræning samt en anden person.
Holddeltagerne må kun træne i gymnastiksalen, når fysioterapeuten og el. sygeplejersken er tilstede.
Der ligger fast et blodtryksapparat, satmåler og nitrospray i salen.
Hvis en patient bliver dårlig under træning ringes der, efter vurdering, til enten for-mellem - eller bagvagt.
Ved hjertestop ringes ###TELEFON### på telefonen i gymnastiksalen. Fagpersonalet påbegynder HL-massage. Der forefindes Rubensballon på gangen udfor gymnastiksalen.
Trænes der på trappearealer, følger fysioterapeuten de bagerste.
Ved udendørstræning medbringes mobiltelefon og evt. nitroglycerin spray.
Træningens opbygning:
Den første træningsgang med patienten:
- patienten bliver introduceret til formålet med hjerteholdstræningen, fordele ved fysisk aktivitet og hjertevenlige anbefalinger/træningsprincipper
- patienten beskriver via udleveret skema sit nuværende aktivitetsniveau og fastlægger sammen med
fysioterapeuten sit mål med hjerteholdstræningen. Skemaet opbevares af fysioterapeuten i holdmappen og aktivitetsniveau og mål dokumenteres i SP ved et opstartsnotat.
- fysioterapeuten spørger indtil andre fysiske problemstillinger, som kan have indflydelse på fysisk
aktivitet, oplevelse af evt. operation og symptomer, samt psykosociale forhold.
- patienten bliver funktionstestet ved 6 minutters gangtest, som er den foretrukne test på området når ikke der er mulighed for at benytte en Vo2max test. Derudover kan Borg 15 test og RSS benyttes hvis der findes behov herfor.
- pt. bliver introduceret til Borg’s skala (6-20) og får udleveret skalaen.
- fysioterapeuten introducerer træningsmaskinerne og lægger sammen med patienten et individuelt træningsprogram.
Træningen generelt:
Fysioterapeuten kan vælge at lave fælles opvarmning og/eller lade patienterne træne efter deres individuelle træningsskemaer.
Træningen vil altid bestå af en kombination af konditions- og styrkeudholdenhedstræning, dette udfra de givne anbefalinger på området (Sundhedsstyrelsen og Dansk Kardiologisk Selskab).
Generelt har patienterne forskelligt funktionsniveau, og det er vigtigt at træningen progredieres og
regredieres efter patienternes individuelle fysiske formåen. Træningsforløbet startes roligt op og øges i intensitet i takt med patientens fremskridt og ift. anbefalingerne.
Den sidste træningsgang med patienten:
- Træningsindsatsen evalueres udfra en slutsamtale, test og generelt i forhold til udvikling fra træningsskemaet.
- Patienten bliver retestet med initielle konditionstest (6MWT).
- Der drøftes hvorledes patienten har tænkt sig at træne videre på egen hånd.
-Der dokumenteres i SP ved et slutnotat.
4.6 Patientuddannelse:
Hjertesvigtspatienten får tilbudt et hjerteskoleforløb som består i 4 teoretiske undervisningsgange i forbindelse med rehabiliteringsforløbet. Dette er fordelt med 2 undervisningsgange ved sygeplejerske, 1 undervisningsgang ved præst, og 1 undervisningsgang ved fysioterapeut og diætsit.
Her arbejder patienterne bl.a. med:
- målsætning og motivation for fysisk aktivitet
- deler sygehistorier og erfaringer
- info om- og redskaber til håndtering af angst og depression (præst)
-hjertevenlig kost
Ansvar og organisering
Ledende terapeut ###NAVN###
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
1. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling.
Sundhedsstyrelsen København. 2011 (opdateret i juni 2018).
2. Rasmussen H, Prescott E, Zwisler AD, Andersen UO, Refsgaard J. Fysisk træning ved iskæmisk
hjertesygdom og kronisk hjerteinsufficiens – et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab.
Cardiologisk Forum. 2008.
3. Hospitaler, almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden. Forløbsprogram for hjerte-
kar sygdomme. Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget juni 2011.
4. Hjerteforeningen. Motion og bypassoperation.
https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/behandling/bypassoperation/
5. Hjerteforeningen. Motion og ICD.
https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/behandling/defibrillator-icd-enhed/
6. Dansk Cardiologisk Selskab. Behandlingsvejledning. Hjerterehabilitering 2018.
https://www.cardio.dk/hjerterehabilitering
7. Hjerteforeningen. Angina Pectoris.
https://hjerteforeningen.dk/min-hjerte-kar-sygdom/angina-pectoris-hjertekrampe/
8. Hjerteforeningen. Hjerteklapoperation
https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/behandling/hjerteklapoperation/
9. Hjerteforeningen. Atrieflimmer og atrieflagren
https://hjerteforeningen.dk/min-hjerte-kar-sygdom/atrieflimren-og-atrieflagren/
10. Fyss.se Physical activity in the prevention and treatment of disease kap 30 Heart rhythm
disturbances
http://www.fyss.se/
11. Minimumskompetencer for hjerterehabilitering – et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk
selskab. Cardiologisk Forum. 2008.
7. Bilag
Lokal instruks - fysio- og ergoterapi: Genoptræningsplaner Amager Hvidovre Hospital
Regional vejledning: Hjertestop - erkendelse, alarmering, behandling og dokumentation
Akkrediteringsstandarder
DDKM 2. udgave: 3.12.1
Bilag
Hjerteholdstræning,