EWS scoring i Palliativ Enhed Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål At sikre en ensartet vurdering af de palliative patienter indlagt i Palliativ Enhed. Målgrupper og anvendelsesområde Læger og plejepersonale ansat på Palliativt sengeafsnit Hvidovre Hospital. Definitioner Early Warning Score (EWS): Aggregeret score, der udregnes på baggrund af en række vitale værdier. Handlingsalgoritme: Systematisk og standardiseret beslutningsstøtte til klinikere med anbefalinger om handlingstiltag på baggrund af en udregnet EWS score, herunder fortsat observationshyppighed og lægetilkald. Kronisk værdi: Er en værdi tilhørende en bestemt vital parameter, som hos den konkrete patient er forårsaget af, at patienten lider af en kronisk sygdom. Der er tale om en kronisk værdi, når den konkrete vitale parameter hos patienten altid er påvirket, også når patienten ikke er indlagt. En score på baggrund af en kronisk værdi tælles med i den totale EWS score, og trækkes derefter fra i rubrikken lige under. Afviger værdien ud over den kroniske værdi, tælles scoren med i den totale EWS. Fremgangsmåde Det overordnede formål med EWS-scoring er, at sikre en ensartet vurdering og identifikation af begyndende udvikling af kritisk sygdom hos indlagte patienter, samt at der rettidigt iværksættes relevante handlinger på baggrund af konstaterede forværringer i indlagte patienters tilstand. I palliativt regi er EWS-scoring en udfordring at bruge hensigtsmæssigt, da denne scoring ikke er relevant at benytte hos alle patienter. Relevansen af EWS-scoring afhænger i store træk af, hvilken palliativ fase patienten er i. Palliation-patientens forløb inddeles hensigtsmæssigt i 3 faser: 1) Tidlig palliativ fase (år) 2) Sen palliativ fase (måneder) 3) Terminal palliativ fase (dage – uger) Tidlig palliativ fase: EWS scoring kan som udgangspunkt være relevant, da patienten i denne fase ud over palliativ behandling også ofte gives livsforlængende behandling, selvom kurativ intenderet behandling ikke er mulig. I tilfælde af patienten har modsat sig evt. genoplivningsforsøg og/eller intensiv behandling, kan EWS-scoring være relevant til at opfange sepsis og andre livstruende tilstande. Fremgangsmåde: Ved indlæggelsen vurderes hvorvidt der skal EWS-scores hos den enkelte patient. Kroniske værdier skal ALTID anføres, hvis patienten skal EWS-scores. Hvis EWS- scoring laves best/ord i SP. Ligeledes informeres patient og pårørende om observationsniveau, og der laves en forventningsafstemning vedrørende behandlingsniveau. Sen palliativ fase: EWS-scoring vil typisk være eller blive irrelevant i løbet af denne fase, hvor der typisk udelukkende ydes palliativ behandling ud fra patientens symptomer. Fremgangsmåde: Ingen EWS-scoring. I situationer, hvor det er relevant at kende de vitale parametre laves en direkte ordination i SP. Terminal palliativ fase: EWS scoring er ikke relevant. Palliative patienter har typisk flere kroniske tilstande, hvorfor det er vigtigt, at der jævnligt tages stilling til kroniske værdier og disse registreres i SP, således at der kun reageres på reversible tilstande. Det tilstræbes altid at undgå unødige hyppige målinger hos palliative patienter. Palliativt sengeafsnit anvender pandetemperatur som vejledende temperaturmåling. Ved 36,0 eller kliniske tegn på temperaturforhøjelse laves en måling af rektaltemperatur. Det påhviler lægen at: - Tage stilling til om en given patient skal EWS-scores - Indsætte kroniske værdier i SP såfremt patienten skal EWS-scores - Skrive SP notat, hvis det vurderes, at patienten ikke behøver at blive scoret så hyppigt som EWS best/ord´en angiver. Det påhviler sygeplejersken: - At reagere på EWS i henhold til den givne EWS algoritme både i dagtimerne og i vagten. Ansvar og organisering Afsnitsledelsen har ansvar for at vejledningen implementeres. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag