Signering af prøvesvar i infektionsmedicinsk ambulatorium Målgruppe og anvendelsesområde: Nedenstående instruks omfatter forhold vedr. signering af prøvesvar i afd. 144. og redegør for: - Formål - Definition på normale prøver - Fremgangsmåde - Ansvarsfordeling mellem læger, sygeplejersker og sekretærer - Hvilke blodprøver der må signeres for Formål: At præcisere ansvarsfordelingen mellem sygeplejersker og læger i forhold til at signere for normale prøvesvar. Definitioner på normale prøver: Alle prøvesvar som er inden for fastsatte normale grænser, herunder svar fra Mikrobiologerne, klinisk biokemisk afdeling, patologerne, og alle røntgenundersøgelser. Derudover må der signeres for blodprøver: - Hos HIV-patienter der har en unormal diff-tælling - Hos Hepatitis patienter der har stabilt forhøjede levertal og alfaføtoprotein - Hos infektiøse patienter, som har faldende infektionstal - Hos patienter med kendt nyresygdom, hvor nyretallene er stationære - Blodprøver som er ved at normalisere sig siden sidste prøvetagning. - Hos HIV og Hepatitis patienter der har en fosfat > 0,48 Fremgangsmåde: Sygeplejerskerne må signere for alle prøvesvar som er normale. Vagthavende læge er ansvarlig for at signere for de resterende prøvesvar, så alle svar er signeret indenfor 24 timer. Ansvarsfordeling: - Den ledende overlæge er ansvarlig for at ovenstående vejledning er gældende og godkendt. - Sygeplejersken har ansvar for at de signerede prøvesvar er inden for de definerede grænser for normalområdet. Hvilke prøvesvar må der signeres for: Normale prøvesvar iflg. ovenstående Definitionen.