Anafylaktisk shock Genveje Målgrupper og anvendelsesområde Generelt Forebyggelse Klinik Prodrom Akutte symptomer Behandling Primær behandling Supplerende behandling efter vurdering Yderligere behandling Monitorering Undersøgelser og opfølgning Referencer Målgrupper og anvendelsesområde Klinisk personale i Infektionsmedicinsk afdeling. Generelt Anafylaksi er en af de mest akutte og potentielt livstruende, medicinske tilstande, hvor hurtig og adækvat behandling er afgørende for prognosen. Det anafylaktiske shock er en akut kredsløbsinsufficiens, der skyldes allergisk universel reaktion på et antigen, hyppigst fra fødevarer, lægemidler eller insektgift. Det viser sig inden for sekunder til minutter, i sjældnere tilfælde op til få timer efter indgivelse af det lægemiddel eller andet allergen, patienten er allergisk overfor. For indlagte patienter angives incidens til 1:3.000 patienter. Forebyggelse Udspørg patienten før medicingivning om de er kendt med tidligere medicinske allergiske reaktioner. Spørg især om den medicin, som du påtænker at give, er tidligere tålt. Hvis patienten er kendt med medicinallergi, bør det fremgå i patientens FMK og SP. Klinik Prodrom Første tegn er ofte varmefornemmelse, universel intens kløe (eventuelt særligt i håndflader, fodsåler og behårede hudområder), rødmen (flushing), sygdomsfølelse, angst, trykken for brystet og takykardi. Op imod 20 % af patienter med anafylaksi har ikke hudsymptomer. Sjældnere kan eneste symptom være blodtryksfald. Akutte symptomer Anafylaksi mistænkes ved akut opstået - Hud- og/eller slimhindesymptomer (generaliseret kløe, flushing, urticaria, angioødem) og - Luftvejs- og/eller vejrtrækningsproblemer (synkebesvær, hæshed, stridor, dyspnø, bronkospasme, cyanose, respirationsstop) eller - Blodtryksfald (takykardi, synkope, konfusion, inkontinens, kollaps) Udover symptomer fra hud og luftveje og/eller kredsløb kan også ses symptomer fra GI-kanal og CNS. ###TABEL_1### Behandling Se også flow chart (https://danskallergi.dk/wp-content/uploads/Flowchart-anafylaksi-070421.pdf) Primær behandling Ved anafylaksi responderer alle symptomer på adrenalin i.m., som er den vigtigste behandling. Ingen absolutte kontraindikationer for adrenalin givet i.m. i anførte doseringer. Adrenalin er førstevalget til behandling af anafylaksi hos gravide. - Voksne og børn >25 kg: Adrenalin (1 milligram/milliliter) 0,3 milligram intramuskulært Børn < 25 kg 0,15 mg i.m. Injektionen kan gentages efter behov med 5-10 minutters interval, indtil symptomerne er svundet. En adrenalindosis på 0,3 mg i.m. er sufficient i de fleste tilfælde. Hos tunge voksne kan dosis øges til 0,3 mg x 2 eller 0,5 mg. Ved persisterende hypotension/kardiovaskulært kollaps kontakt til ITA mhp adrenalininfusion med mere i ITA-regi. Supplerende behandling efter vurdering Følgende tiltag skal foregå simultant - Fjern eventuelt udløsende årsag (fx stop infusion). - Tilkald anæstesilæge. - Anbring patienten i liggende stilling med eleverede ben/Trendelenburg, hvis den respiratoriske tilstand tillader det, eller anbring patienten siddende med løftede ben ved besværet respiration. - Etabler frie luftveje. - O2 på næsekateter, maske eller intubation ved alvorligt larynxødem eller astma - Velfungerende drop med isoton natriumklorid med hurtig infusionshastighed. - Inhalationsbehandling ved bronkospasme: med beta2-agonist fx terbutalin (Bricanyl) 5 milligram inhalationsvæske eller fenoterol/ipratropium (Berodual) 4 milliliter inhalationsvæske Behandlingen enten kontinuerlig eller kan gentages. - Inhalationsbehandling ved inspiratorisk stridor Adrenalin (1 mg/ml) 1 mg i 4 ml isoton NaCl Behandlingen enten kontinuerlig eller kan gentages. Yderligere behandling - Clemastin (Tavegyl) (1 milligram/milliliter) 2 milligram intravenøst. Antihistamin kan gives peroralt ved hurtigt respons på primær behandling. - Methylprednisolon (Solu-Medrol) 80 milligram intravenøst eller hydrocortison (Solu-Cortef) 100 milligram intravenøst. Steroid kan gives peroralt ved hurtigt respons på primær behandling. Monitorering Anafylaksipatienter med behov for adrenalin skal forblive i liggende stilling til tilstanden er stabiliseret og skal have målt puls, blodtryk og saturation regelmæssigt (i starten hver 5. min), efter stabilisering hver 15-30 min i 1-2 timer. Patienten indlægges til observation og skal have været cirkulatorisk og respiratorisk stabil i minimum 8 timer før udskrivelsen. Børn indlægges ofte natten over. Undersøgelser og opfølgning Diagnosen anafylaksi understøttes efterfølgende ved påvisning af forhøjet serum-tryptase , som tages 15 min - 3 timer efter den allergiske reaktion. Den målte værdi ved reaktionen skal sammenlignes med basis-niveau ved opfølgende ambulant besøg. Patienter med risiko for fornyet anafylaksi (ved reaktion på insektstik, fødevarer eller ukendt allergen) oplæres i brug af adrenalin autoinjektor før udskrivelse og medgives recept. Beslutning om patienten skal bære 1 eller 2 penne baseres på en klinisk vurdering. Ved udskrivelsen skal oplyses om risiko for senreaktion og patienten kan evt. medgives antihistamin og prednisolon. Efter behandling/indlæggelse henvises patienten altid til Allergologisk Ambulatorium Gentofte Hospital. Referencer - Instruks udarbejdet af arbejdsgruppe under Dansk selskab for Allergologi: https://danskallergi.dk/wp-content/uploads/Anafylaksi-hos-b%C3%B8rn-og-voksne-050521.pdf - Flow chart – anafylaksi hos børn og voksne: https://danskallergi.dk/wp-content/uploads/Flowchart-anafylaksi-070421.pdf