Underkroppræsentation Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Definitioner Foster i underkropspræsentation (UK) til terminen (3-4%). Planlagt vaginal fødsel af foster i UK bør være efter grundig information af den gravide og hendes partner (regional pjece undervejs) og en omhyggelig evaluering af obstetriske risikofaktorer (se nedenfor). Fremgangsmåde Beslutning om fødselsmåde Går fødslen i gang før fulde 34 uger anbefales normalt sectio. Dog foretages kun undtagelsesvist sectio ved gestationsalder under 24+0 uger. Ved fremskreden fødsel må situationen vurderes individuelt. Tidligst muligt efter GA 36+0 (flergangsfødende efter 37+0) uger forsøges ekstern vending, hvis dette ikke er kontraindiceret. Se VIP Udvendig vending Hvis forsøget ikke lykkes, skal kvinden informeres om fordele og risici ved både planlagt vaginal fødsel og planlagt sectio. Baggrund for mundtlig information (nordiske data) - Sammenlignet med elektivt sectio vil der blandt 1.000 gravide, der planlægger vaginal UK-fødsel, være 1-2 der mister barnet under fødslen, og 20 der oplever alvorlig perinatal morbiditet. - Hyppigheden af indlæggelse på neonatalafdeling er 2-3 gange højere ved planlagt vaginal fødsel end ved planlagt sectio - Der foretages akut sectio hos ca. halvdelen af dem, som har planlagt vaginal UK-fødsel - Der er ingen forskel i komplikationer for den fødende kvinde ved planlagt vaginal fødsel og planlagt kejsersnit. Det skyldes en høj forekomst af akutte sectio blandt kvinder med planlagt vaginal fødsel - I år 2018 blev knap 2.500 børn i Danmark født i UK til terminen, heraf blev 14% født vaginalt. - Kvinder, som føder ved sectio, har i den efterfølgende graviditet en risiko for uterusruptur på 1/200, hvis de stiler mod vaginal fødsel - Kvinder, som føder ved sectio, har i de efterfølgende graviditeter en risiko for abnorm invasiv placenta på 1/1000 - Kvinder, som føder ved sectio pga. UK i første graviditet, har ca. 25% risiko for sectio, hvis de stiler mod vaginal fødsel i næste graviditet Hvis kvinden ønsker sectio, bestilles tid til elektivt sectio ca 1 uge før terminen. Der foretages ultralyd (UL)-kontrol af fosterstillingen lige inden sectio. Vaginal fødsel frarådes ved - Mistanke om snævert bækken (F.eks lav højde i forhold til skønnet fostervægt), tidl. fødsel med tegn på mekanisk misforhold) - Tidligere sectio (kan evt. vurderes individuelt) - Intrauterin væksthæmning (< -22% vægtafvigelse) - UL og klinisk fosterskøn <2500 g eller > 4000g - GA<34 uger - Fod-præsentation ved fødslens start - Manglende flexion af caput bedømt ved UL - Forliggende navlesnor bedømt ved UL - PPROM med umodne forhold, hvor forløsning er indiceret Hvis kvinden ønsker vaginal fødsel planlægges følgende UL-kontrol af fostervægt hver 2. uge. Hvis igangsættelse bliver indiceret, samtale med obstetriker om elektivt sectio. Når kvinden ankommer i fødsel foretages vurdering af, om kriterierne for vaginal fødsel fortsat er opfyldt. Hvis der er tale om uerkendt UK i fødsel anbefales sectio, hvis klinisk fosterskøn er <2500 g eller > 3800 g. I øvrigt er vurderingen som ovenfor nævnt. Organisation og samarbejde i fødselsteamet Når der på fødegangen er en kvinde, som er planlagt til vaginal UK-fødsel, skal vagtholdet (jordemoderen, KJS og evt. jordemoderstuderende, obstetrisk forvagt, obstetrisk bagvagt og evt. gyn. bagvagt) aftale arbejdsfordelingen på fødestuen og træne håndgreb til vaginal UK-fødsel på fødefantom; herunder tang på fastsiddende sidstkommende hoved. Hvis kvinden tilbydes oprejst UK-fødsel (se nedenfor) skal alle i teamet være indforstået med proceduren. Obstetrisk bagvagt er teamleder. Der skal bestilles anæstesitilsyn (2-5486) når patienten er på fødestuen med henblik på 'præ'. Anæstesien behøver ikke at være på stuen/gangen under presseperioden, kan tilkaldes akut ved behov. Pædiater tilkaldes ved fødslen. Klargøring - på fødestuen skal forefindes - Tang - Bredt speculum og lang saks (skal evt. anvendes ved behov for collumklip eller sugning af barnet ved fastsiddende sidstkommende hoved - Præparater til akut tocolyse (Nitroglycerin spray og Ventoline) - Klargjort S-drop - Skammel til assistenten Monitorering af barnet Der skal køres kontinuerlig CTG under fødslen. STAN eller pH fra sædet kan anvendes. Der anvendes samme referenceværdier som ved skalp pH. Smertelindring under fødslen Epidural kan tilbydes som smertelindring. Dystoci ved UK 1. Orificiums dilatation < 1 cm/time 2. 2 timer uden fremgang 3. Orificium 5-10 cm > 7 timer 4. Nedtrængning i 2. stadium > 90 minutter 5. Presseperiode > 60 minutter, 30 minutter uden fremgang Håndgreb ved vaginal UK-fødsel Til klassisk UK-fødsel: Ved selve forløsningen anbefales kvinden at være i rygleje eller halvt siddende på kanten af fødelejet. Til oprejst/fysiologisk UK-fødsel: Kvinden anbefales en mobil fødestilling og at udnytte tyngdekraften stående, knælende, hugsiddende eller på alle fire. Ved behov for at anlægge tang på sidstkommende hoved bør kvinden være i rygleje med benene i benstøtter. Syntocinon-drop som tilsluttes og holdes åbent i presseperioden kan øges til 120 ml/t (20 mU/min) (max 360 ml/t = 60 mU/min), når sædet rejser sig. Undgå berøring før eventuelle håndgreb skal tages i brug Fra sædet præsenterer sig i introitus og fosterets bredeste hoftemål bliver fremme, opfordres kvinden til at presse kontinuerligt. Barnet tilstræbes herfra at være født inden for maksimalt 5 minutter. Der bør gribes aktivt ind, hvis der ikke er kontinuerlig fremdrift i fødslen. Det aftales, at SOSU registrerer tidspunktet fra sædet passerer med det bredeste omfang og siger minuttallet højt på stuen. Overvej altid episiotomi ved UK-fødsel. Specifikt for klassisk UK-fødsel - Barnet fødes spontant til umbilicus. - Benene frigøres ved behov. - Evt. stram navlesnor kan løsnes. - Ved første pres i næste ve fødes barnet spontant til underkanten af scapulae, hvorefter armene oftest kan lirkes fri (ellers armløsning ad modum Løvset). Hvis kroppen ikke fødes spontant til scapulae, fattes sædet og der trækkes let til moderat nedad (45 grader) indtil scapulae kommer til syne. Derefter foretages armløsning. - Løvset’s manøvre til armløsning: Sædet fattes, løftes og roteres derefter med ryggen fortil under symfysen samtidig med et jævnt træk bagud. Herved roteres bageste skulder frem og kommer fri af symfysen, og armen kan lirkes fri. Manøvren kan gentages flere gange, hvis ikke det lykkes første gang. - En assistent skal være parat til at kunne udøve suprapubisk tryk for at fremme fleksionen og indstillingen af fosterets hoved. - Fremhjælpning af hovedet ad modum Mauriceau – Levret: 2. og 3. finger af dominante arm placeres på maxillerne af barnet (alternativt indføres en pegefinger i barnets mund for at styre hovedets rotation og fleksion). Barnets krop lægges herefter ned over forløserens underarm, og forløserens anden hånd fatter med gaffelgreb om barnets skuldre og 3. finger på barnets baghoved. Hovedet forsøges flekteret, og der trækkes samtidigt nedad for nakken og op for ansigtet. - Alternativt kan hovedet fremhjælpes ad modum Bracht (mest egnet ved hurtige fødsler, primært hos flergangsfødende): Med begge hænder fattes om barnets sæde, så tommelfingrene presser barnets lår ind mod maven. En assistent yder suprabubisk tryk for at fremme hovedets fleksion. Barnet løftes bagover og op over den fødendes symfyse. Armene vil nu falde frem og hovedet rulle frem over perineum. Den fødende skal ikke presse, da det kan betyde, at hovedet bliver født med stor kraft. - Fastsiddende hoved i bækkenindgangen (der kan ikke lægges tang): Med hånden fattes barnets underansigt, hovedet skubbes let opad, hvorefter det drejes i en tværdiameter, hvorefter hovedet ofte spontant kommer på bækkenbunden. Alternativt eller samtidigt kan en hjælper trykke over symfysen. Forløsning derefter som angivet ovenfor. - Fødes hovedet ikke således, anlægges der tang. Specifikt for oprejst UK-fødsel Principperne for oprejst UK- konceptet inkluderer - Tyngdekraft: Stående, knælende, hugsiddende eller på alle fire - Bevægelse: Kvinden anbefales at føde i mobil fødestilling med mobilisering af/vrikken i bækkenet Fødsel - håndgreb: - Forløsning af arme - Symfyse-armen er næsten altid den arm, der bør løses først. - Kvindenløfter det ben, som forsiden af barnets krop vender mod (Running position) - Ukompliceret armløsning: Symfyse-armen fattes med to fingre og føres i fejende bevægelse hen foran caput og ned foran brystet på barnet. - Kompliceret armløsning (Hvis ukompliceret armløsning ikke virker): Kroppen løftes med "Prayers hands" og roteres først "ind-i-armen" (= til samme side som kroppen er roteret), armen føres ned foran brystkassen, og barnet roteres tilbage til udgangspunkt (mave-mod-mås). - Forløsning af caput - Ukompliceret hovedforløsning (caput i bækkenudgangen) - Løfte mors baller. - Stryge/løsne/smøje perineum. - Skulderpres mhp flektion af barnets hoved; pres med 2 fingre på hver side lige under klaviklen/pres med tommelfingrene lateralt på klaviklen og to fingre på ryggen. - Barnet ”gynges” mod mors symfyse, hvorefter man slipper og herefter gentager. - Ovenstående kan suppleres med tryk på barnets hage eller maxiller. - Behov for episiotomi vurderes. - Kompliceret hovedforløsning (caput i bækkenindgangen) - Ved ekstenderet caput højt i bækkenindgangen (hagen mærkes ikke ved palpation) skubbes nakken op vha "Prayers hands", og caput roteres i skrådiameter, hvorefter det guides tilbage ned i bækkenet, og barnet roteres til udgangspunkt (mave-mod-mås). - Behov for episiotomi vurderes. - Hvis ikke hovedet herved forløses, lægges kvinden i rygleje, og der forløses med tang. Anlæggelse af tang - Kvinden lejres i rygleje med benene i benstøtter. - Barnets krop løftes op, tang anlægges (Kiellands). Håndtagene skal pege ca. 30 grader nedad, når tangen er anlagt. Derefter lægges fosterkroppen ned over tangens håndtag, og man trækker nedad for nakken og op for ansigtet. Fastsiddende hoved pga. uudslettet orificium - Giv Nitroglycerin spray sublingualt og/eller ventoline IV. Ved manglende effekt foretages collumklip kl. 11 og kl. 1. Herefter fremhjælpes hovedet, som beskrevet ovenfor. Zavanelli - Hvis hovedet ikke kan fremhjælpes ved hjælp af ovenstående håndgreb, kan der gives tocolyse, hvorefter fosteret skubbes op i vagina/uterus, og der foretages akut sectio. Ansvar og organisering Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere. Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil P:\AHH\Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling\Obstetrik\UK fødsel I denne mappe kan findes undervisningsmateriale herunder film med demonstration af håndgreb, flowchart for ”oprejst UK-fødsel m.v. Desuden link til video med håndgreb: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/opslag-og-vaerktoejer/laereboeger/obstetrics-gynecology/obstetrics/fetal-malpresentation-breech-and-transverse-presentation/ Reference: Sandbjerg UK guideline (2020) Ars Pariendi 2. udgave Kapitel 13 Brady K, Duff P, Read JA, Harlass FE. Reliability of fetal buttock blood sampling in assessing the acid-base balance of the breech fetus. Obstet Gynecol. 1989;74(6):886-888. Akkrediteringsstandarder Bilag