Smertelindring i forbindelse med fødslen Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Definitioner Fremgangsmåde - Pudendusblok - Infiltrationsanæstesi - Overfladeanæstesi - Steriltvandspapler - Akupunktur - TENS - Badekar - Morfin - Epidural - Smertestillende i latent fase - Lattergas 1. PUDENDUSBLOK Alle gravide som ønsker pudendusblokade, skal have dette tilbud. Almindeligvis anlægges blokaden når orificium er udslettet og caput står på bækkenbunden. Kan også anvendes ved tidlig pressetrang. Kan anlægges af såvel jordemoder som læge. Teknik: Anden og tredie finger indføres i vagina, idet man palperer spina og ligamentet. I furen mellem fingrene indføres styrerøret og spidsen lægges lige under spina (på ligamentet). Kanylen med monteret sprøjte føres ind og presses i bund, der injiceres på hver side 5-10 ml Lidokain med Adrenalin 10mg/5 mikrogram/ml, idet man sikrer sig, at man ikke injicerer i et blodkar. Denne analgesi vil i reglen være tilstrækkelig til mindre indgreb incl. vacumextraktion og udgangstang samt syning af episiotomi og collumrifter. Transcutan pudendus blokade kan benyttes post partum: Spinae identificeres lateralt gennem vaginalvæggen. Alternativ kan spinae identificeres direkte gennem huden ved ballefuren 2 cm over tuber isciadicus i retning mod introitus. Huden ved et forventede indstikssted afsprittes. Grøn kanyle til intramuskulær injektion anvendes. Indstik foretages som til intramuskulær injektion parallelt med vaginalrøret. Der skal altid aspireres før anlæggelse for at undgå intravenøs injektion. Der anlægges 5 ml analgesi som depot omkring nervus pudendus (evt. fordelt ud i to forskellige retninger) med Lidokain med Adrenalin 10mg/5 mikrogram/ml. Proceduren gentages i modsatte side. Såfremt bedøvelsen ikke har den ønskede effekt efter 5-10 minutter anlægges infiltrationsanalgesi. Effekten af pudendusblokaden forventes at være 1-2 timer. Hvis suturering udsættes eller tager længere tid end beregnet, må der suppleres med yderligere bedøvelse. OBS Anlæggelse af transcutan pudendus forudsætter oplæring ved deltagelse i kursus om analgesi og ved individuel supervision på fødestue. Supervision i den transcutane metode kan gives af afdelingsjordemoder eller anden jordemoder / læge som er oplært i teknikken 2. INFILTRATIONSANALGESI Kan anvendes i de tilfælde, hvor der er behov for lokalanalgesi, hvor det skønnes, at overfladeanalgesi ikke er tilstrækkelig. Kan anlægges af såvel jordemoder som læge. Teknik: 5-20 ml Lidokain med Adrenalin 10mg/5 mikrogram/ml injiceres med lang, grøn kanyle i området, hvor man ønsker smertefrihed. Hvis der er tale om en bristning i vagina og/eller perineum stikkes kanylen ind ved slimhindens eller hudens overflade i bristningens retning til dennes top. Samtidig med at nålen trækkes langsomt tilbage injiceres en mængde lokalanalgetica. Fra samme indstiksted kan der anlægges analgesi vifteformet i et område. Analgetisk effekt efter 2-3 min. Kan gentages hvis effekten aftager pga. ventetid på suturering. Max. dosis 400mg (40 ml) 3. Lidocain gel 4 %. Gel til overfladeanalgesi ved suturering. Bedøvende effekt efter 5-10 minutter. 4. Optilube Active CHG Free. 11 ml. sprøjte. Indeholder 2% lidokain (overfladebedøvende gel). Analgetisk effekt efter 3-5 min. i det område, der applikeres. Passende dosis er vanskelig at angive, da gelen glider af såret, således at kun en del af den applikerede mængde reelt absorberes. 5. STERILTVANDSPAPLER Kan anlægges af jordemoder. Eneste gene er de smerter, der opstår i forbindelse med anlæggelse af paplerne. Der er ikke beskrevet nogen risiko ved anlæggelse af steriltvandspapler. Teknik Ved lændesmerter: Der injiceres 0,1 ml sterilt vand i huden 4 steder svarende til os sacrums laterale begrænsning. Ved smerter fortil: Der anlægges 2-4 papler over symfysen. 6.AKUPUNKTUR Kan anvendes af såvel jordemoder som læge. Der anvendes sterile akupunkturnåle, som anbringes i definerede punkter til smertelindring og afslapning samt afspænding. Nålene stimuleres manuelt og fjernes, hvis pt. føler ubehag ved nålene. Nålene fjernes senest når pt. har født. 7.TENS Transcutan Elektrisk Nerve Stimulation er svag elektrisk strøm, der bl.a. stimulerer kroppens endorfinproduktion. Jordemoder påsætter elektrodeplader og instruerer i brugen af TENS jf. skriftlig vejledning. Kvinden regulerer selv intensiteten af impulser via håndholdt apparat. Impulserne stimulerer kroppens produktion af endorfiner. CAVE: TENS må ikke anvendes, hvis der er påsat STAN overvågning, da de elektriske impulser fra TENS muligvis kan forstyrre STAN registreringen. TENS må ikke anvendes samtidig med at kvinden er i brusebad eller kar 8. BADEKAR I en del tilfælde kan ve-smerterne afhjælpes ved at bade i varmt vand. Forudsætningen for at den fødende kan tilbydes dette er, at der er tale om en normal fødsel, hvor der ikke har været tegn til placentainsufficiens, fosterasfyksi eller andre grunde til anvendelse af CTG. Badekar må ikke anvendes samtidig med... - intra-venøs ve-stimulation. - febrilia >38 grader men kan anvendes ved… - GBS hos moderen - vandafgang > 18 timer 9. MORFIN Såfremt man forventer, at fødelen ikke sker indenfor de næste 4 timer kan Morfin 10 mg i.m. anvendes mod smerter. Man skal være klar til at give barnet Naloxon (Se instruks om dette). Der skal altid foreligge normalt CTG på tidspunktet for morfin-injektionen. Se også smertelindring i latent fase. 10. Efterveer / smerter fra bristning Behandling af efterveer og smerter fra bristninger efter vaginal forløsning: Der kan gives Paracetamol 500mg, 2 tabletter max 4 x dagligt. Ved manglende effekt kan gives tab. Ibuprofen 400 mg, max x 3 dgl. 11. EPIDURAL Se specialinstruks 12. LATTERGAS Lattergas - dinitrogenoxid (N20) Ansvar og organisering Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere. Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag