O´Gilvies syndrom Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Medarbejder på gynækologisk obstetrisk afdeling Hvidovre Definitioner Definition: Pseudoobstruktion af colon, dvs akut indsættende massiv dilatation af proksimale colon uden mekanisk passagehindring. Fremgangsmåde NØGLEORD: Colon pseudo-obstruktion Ætiologi: Ses oftest efter sectio, men sygdommen kan også ses efter traumer, alvorlig infektion eller efter andre kirurgiske indgreb. Risiko øges efter sectio med rigelig blødning og/eller store mængder oxytocin. Opstår hyppigst 24-72 timer efter sectio, men syndromet kan opstå både før og efter denne periode. Symptomatologi: Vigtigste kliniske fund er massiv meteorisme. Herudover kan der være ømhed, manglende flatus og afføring. Ømheden kan være mindre end forventet. Ved ømhed i højre fossa kan det indikere truende perforation. Flatus og afføring udelukker ikke syndromet. Diagnostik og behandling: Ved mistanke bestilles af gyn vagthavende oversigt over abdomen OOA (kontakt radiolog / radiograf via tlf ###TELEFON###). Ved påvirket patient bestilles desuden GasKir tilsyn (Hyler 25413). - Vurdering af oversigt over abdomen: OOA vurderes af røntgen-vagthavende (kan ske fra hjemmet). Ved positivt fund orienteres ordinerende læge. Handling udfra oversigt over abdomen: Coecum er normalt 6-7cm på 3.dagen efter sectio. - Hvis coecum er under 10 cm har patienten ikke O´Gilvies syndrom, men hvis coecum er tæt på 10 cm, eller hvis symptomatologien taler for det, gentages oversigt over abdomen med 12-24 timers interval og gas-kir mellemvagt tilkaldes evt. - Hvis coecum er over 10 cm: - GasKir mellemvagt (hyler 25210) kontaktes mhp den videre diagnostik og behandling. - Motilitetshæmmende medicin (f.eks. morfin) seponeres. - Andre årsager til O'Gilvies Syndrom udelukkes - Ved coecumdiameter over 12 cm er der risiko for perforation. Risikoen øges med stigende diameter. Videre diagnostik og behandling (foreståes af GasKir, se nedennævnte instruks): Oftest colonindhældning (som rtg lægen skal være i huset for at udføre) og overflytning til gastroenterologisk intensivafdeling GIO. Behandlingen er 1) konservativ, 2) motilitetsfremmende - neostigmin*, 3) koloskopisk desufflering af coecum 4) laparotomi med coecostomi (Foley katheter gennem appendixstumpen). Koloskopi og operation benyttes kun sjældent. *) Kontraindikationer: Systolisk BT < 90 mmHg, hjertefrekvens < 60/min, svær hjertesygdom, mekanisk ileus. Forsigtighed ved astma. Referencer Schjoldager BT, Christensen JK. O'Gilvies syndrom. Ugeskr Læger. 2001;163(22):3059-63 Schjoldager BT, Sørensen JL, Svæke T, Bertelsen JG. O'Gilvies syndrom efter sectio. Ugeskr Læger 2001;163(22):3064-8 Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag