Kolposkopi (KBC)

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde
Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.

Definitioner

Fremgangsmåde
Indikation: 
Cervix cytologi med HSIL, ASC-H, AIS, AGC, Malignitetssuspekte celler, ASCUS/LSIL x 2 (hos kvinder under 30 år) eller ASCUS og HR-HPV-positiv (hos kvinder over 30 år). Anamnestiske oplysninger om pletblødning eller kontaktblødning samt dysplasisuspekte forandringer på portio.
KBC
Kolposkopi:
Foretages efter påføring af eddikesyre. Bemærk, at virkningen af eddikesyren kun holder et par minutter, hvorfor påføringen gentages. Resultatet af kolposkopien beskrivesjournalen.
Biopsier:
Tages kolposkopisk vejledt. Der tilstræbes biopsier centralt i kolposkopisk suspekte områder. Ved normal kolposkopi tages kvadrant biopsier.
Cervikalskrab:
Tages grundigt fra hele cervikalkanalen.
Nomenklatur ved kolposkopi:
Patologirekvisitionen: Resumé af kolposkopifundet samt relevante anamnestiske oplysninger påføres patologirekvisitionen.
Anæstesi: Undersøgelsen kan foretages uden anæstesi, men de fleste patienter foretrækker at få foretaget indgrebet i lokal anæstesi. Hvis cervikalkanalen er velbedøvet, et det lettere at udhente et sufficient præparat. Anæstesien anlægges på samme måde som ved konisatio.
Cervix cytologi: Der tages ikke cervix cytologi samtidig med KBC, idet den histologiske undersøgelse betragtes som facitlisten for smearundersøgelsen.
Histologisvar:
CIN I: Denne diagnose kræver ingen behandling og kan i realiteten kontrolleres resten af livet. De fleste kvinder bliver dog trætte af de mange kontroller, og man kan så tilbyde dem konisation. Postmenopausale kvinder med persisterende CIN I kan koniseres.
CIN II: Moderat dysplasi har også en betydelig regressionstendens (40-60 %). Har kvinden fortsat graviditetsønske tilbydes KBC hvert ½ år samt status efter to års forløb hvor konus overvejes. For kvinder uden yderligere graviditetsønske tilbydes konisation inden for 2-3 uger.
CIN III: Bør altid udløse konisation inden for 2-3 uger. Såfremt kvinden er ældre og ikke ønsker børn, kan hysterectomi også forsvares, men bør foregås af konus for at udelukke c. cervicis uteri.
Ugraderbar dysplasi: Bør diskuteres i dysplasiteamet/patologiafdelingen. Enkelte gange bliver der fra patologisk side beskrevet at dysplasien er i den "tunge ende", her kan konus overvejes. I modsta fald KBC efter 6 mdr. 
Ønske om at undgå mange kontroller kan udløse en konisation.
AIS: (=Adenocarcinoma in situ) Behandles som planocellulære forandringer.
Se flowdiagrammer
Invasiv cancer: Kræver stadieinddeling på RH/Herlev hurtigst muligt (Cancerpakke), (se cervix cancer).
Gravide:
Der tages ikke rutinemæssigt cervix cytologi på gravide (falske positiver). Der kan dog biopteres ved makroskopisk eller kolposcopisk mistanke om dysplasi. Gravide der inden graviditeten har fået påvist abnorm cervix cytologi eller dysplasi kontrolleres i 1. trimester og 28 grav.uge, mht. progression. Der gøres kolposkopi og evt. biopsier ved erfaren speciallæge. Seks til otte uger efter fødslen skal der foretages kolposkopi og relevant prøvtagning.
Såfremt der påvises CIN III tidligt i graviditeten, kan konisation overvejes. Dette bør konfereres med onkologisk team.
Se Flow diagrammer

Ansvar og organisering
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
DSOG; Hindsgavls guidelines; Dysplasibehandling 2012
- En flot beskrivelse af koplopskopi mv på American society for colposcopy and cervica pathology
- Se også Kapitel 14 fra kursus afholdt af European Academy of Gyneacological Cancer (EAGC)om vulvoskopi
- og Netters, Ciba Gigy illustration af biopsier mv. samt celler
Cochrane:
- Cervical smear collection devices: How effective are they at detecting endocervical cells and dyskaryosis?

Akkrediteringsstandarder

Bilag