Infektioner, Sår Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Definitioner Purulent ansamling i subcutis eller subfacielt. DT813 Postoperativ sårruptur DT814G Postoperativ overfladisk sårinfektion (over fascie) DT814H Postoperativ dyb sårinfektion (under fascie) Procedurekoder: KLWA00 Sutur ved sårruptur efter gynækologisk infektion KLWB00, Reoperation ved overfladisk infektion efter gynækologisk operation KLWC00 Reoperation ved dyb infektion efter gynækologisk operation Husk at obstetriske patienter skal kodes med særskilte diagnose og procedurekoder! DO860A, Sårinfektion efter kejsersnit KMWB00, Reoperation ved overfladisk infektion efter obstetrisk operation (over fascie) KMWC00, Reoperation ved dyb infektion efter obstetrisk operation (under fascie) Fremgangsmåde Resumé af kir. behandling af sårinfektion - Over fascie - Efter spaltning af mindre sår (op til ca. 2x6cm) behandles konservativt med Suprasorb-mesche eller Algenat indtil opheling. I slutningen af helingsperioden evt. med tør forbinding eller ingen forbinding. - Efter sårspaltning over ca. 6 cm, behandles som hovedregel med resuturering 4. dag under antibiotikadække, hvis såret fremstår rent. Konservativ behandling af store sår kan overvejes ved recidiv af infektion. Beslutningen afhænger af patientens øvrige tilstand. - Sår, der er spaltet i hele sin længde og er uden fasciedefekter, behandles som hovedregel med tidlig resuturering under antibiotikadække på 4. dag hvis såret fremstår rent. - Under fascie - Sår, der er spaltet i hele sin længde, hvor der er fasciedefekter - Er såret urent, sutureres fascien og resten afcikatricen behandles åbent i 4 dage (eller mere ved pus og dårlig granulering), hvorefter lukning , - Forekommer der puslommer og større underminering, skal disse saneres før lukning. Behandling den første dag: Spaltningen foretages på operationsgangen, når mistanke om absces er begrundet. Cikatricen skal åbnes i hele sin længde - der skal ikke kun fjernes enkelte suturer. - Der podes fra såret. - Såret renses med saltvand - Nekroser fjernes skarpt (kniv, saks eller skarp ske) - Der ilægges tør Aquacel i såret (og 1 cm op på huden) - Tør forbinding eller Tegaderm ved "tørt" sår Behandling de efterfølgende dage: - Såret renses dagligt (saltvandsmecher) eller hver 2.dag (Suprasorb) med vand eller saltvand. Ved intakt fascie kan det foregå i hjemmet. - Resuturering 4 til 6 døgn efter spaltningen afhængig af sårets udseende. Rødt granulationsvæv uden nekroser og uden væsentlig rødme, indicerer tidlig resuturering. - Der gives cefuroxim 1,5g iv ved indledning af anæstesien. Alternativt inj. Clindamycin 600 mg x 1 iv allergi. - Steril afvaskning af huden og sårkanter.Såret skylles med saltvand, og dødt væv fjernes med skarp ske. - Resuturering Resutureringsprocedure: Intakt fascie: Der anvendes gennemgribende nylon suturer E (se fig.1). Ved intakt fascie skal man huske på, at tarmen kan være adhærent til undersiden af fascien/peritoneum. Der kan evt. suppleres med hudsuturer, nylon 3-0 enkeltsuturer, med behørig afstand så sekretion er mulig. Med fasciedefekt: Fascien sutureres med PDS, fortløbende afbrudt for hver 5 cm. Kort afstand mellem de enkelte suturer (5-10 mm). Efter 4 dage kan hud og subcutis sutureres med gennemgribende nylon som ovenfor. Suturfjernelse: Hudsuturer efter 10 dage Gennemgribende efter 12-14 dage, en del gennemsivning kan forventes. Til forebyggelse af den alvorlige tilstand nekrotiserende fasciitis (5,6), er det væsentligt at revidere inficerede sår, da radikal excision af nekrotisk væv kan være livsreddende. Der konfereres med mikrobiolog til valg af antibiotika efter podesvar. Komplicerede sår Som alternativ til ovenfor nævnte teknikker kan man i komplicerede tilfælde, behandle med Vacuum Assisted Closure (V.A.C) eller Negative Pressure Wound Therapy (NPWT), TNP (svamp og gaze). Indikationen (relativ): BMI over 35 - Kontraindikationer: - Blodfortyndende behandling ell. tendens til blå mærker og blødning - Fistler til andre organer - Kropsåbninger - Malignitet i såret - Osteomyelitis - Metode: - A. En skum svamp (lavet af polyethen eller polyvinylalkohol) klippes til, så hele såret dækkes. Den holdes på plads af en gennemsigtig lufttæt filmbandage. En plastikslange forbindes med svampen i den ene ende, og kobles sammen med en beholder til opsamling af sårvæske, i den anden ende. Beholderen sættes ind i maskinen. - B.Ved brug af gaze lægges først et sårkontaktlag på sårbunden og herefter foldes gazen passende til såret. En plastikslange lægges ind i gazen inden det hele holdes på plads med en gennemsigtig lufttæt filmbandage. Plastikslangen kobles sammen med en beholder til opsamling af sårvæske i den anden ende, ved maskinen, der holde det undertryk, der skal være i forbindingen. Behandlingen starter typisk med et vedvarende undertryk 80-100 mmHg) de første dage, evt. i hele behandlingsperioden og afsluttes efter 4-5 dage. Det er ikke alle maskiner, der kan lave intermitterende sug (skiftevis med undertryk i 5 min. og pause i 2 min.) Forbindingen skiftes med forskelligt interval, alt efter hvilken type sår det drejer sig om. (Typisk skiftefrekvens er 2-3 gange om ugen. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Foster L, Moore P, Clark S. A comparison of hydrofibre and alginate dressings on open acute surgical wounds. J Wound Care. 2000 Oct;9(9):442-5. - Moore PJ, Foster L. Cost benefits of two dressings in the management of surgical wounds. Br J Nurs. 2000 Sep 28-Oct 11;9(17):1128-32. - Cohn SM, Lopez PP, Brown M, Namias N, Jackowski J, Li P, Mishkin D, Lopez JM. Open surgical wounds: How does Aquacel compare with wet-to-dry gauze? J Wound Care. 2004 Jan;13(1):10-2. - O'Neill MA, Vine GJ, Beezer AE, Bishop AH, Hadgraft J, Labetoulle C, Walker M, Bowler PG. Antimicrobial properties of silver-containing wound dressings: a microcalorimetric study. Int J Pharm. 2003 Sep 16;263(1-2):61-8. - Johnson DW, ElHajj M, OBrien-Best EL, Miller HJ, Fine PM. Necrotizing fasciitis after tension-free vaginal tape (TVT) placement. Int Urogynecol J Pelvic Floor Dysfunct. 2003 Oct;14(4):291-3. - Simmonds M. Necrotising fasciitis and group A streptococcus toxic shock-like syndrome in pregnancy: treatment with plasmapheresis and immunoglobulin. Int J Obstet Anesth. 1999 Apr;8(2):125-30. Se desuden Antibiotika - dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer - håndbog og Bispebjerg Hospital. Videncenter for sårheling og Bispebjerg Hospital. Videncenter for sårheling Akkrediteringsstandarder Bilag