Håndtering af ambulante obstetriske fremmødekontroller hos patienter med bekræftet Covid-19 eller under mistanke herfor Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Ambulante obstetriske kontroller gennemføres, såfremt det efter fagligt skøn ikke kan udsættes, til patienten er rask eller ikke længere udviser symptomer. Vejledningen beskriver de praktiske- og hygiejniske forhold vedrørende håndtering af ambulante fremmødekontroller af patienter med bekræftet Covid-19 eller under mistanke herfor. Som udgangspunkt er der ikke partner/ledsager med ved ambulante kontroller. Vejledningen gælder for jordemoderkonsultation, PKU/hørescreening, 451, 449 bristningsambulatoriet og familieambulatoriet. Målgrupper og anvendelsesområde Klinisk personale, der varetager planlagte kontroller af gravide samt personale, der er i telefonisk kontakt med disse. Definitioner Alle patienter screenes ved ankomst. Hvis patienten kan svare ja til en eller flere af nedenstående udsagn: - har været i udlandet indenfor de sidste 14 dage - har symptomer på Covid-19 infektion - har bekræftet Covid-19 infektion sendes patienten som udgangspunkt straks hjem igen. Ud fra et fagligt skøn sendes ny tid til patienten i e-boks. Fremgangsmåde Generelle hygiejne forholdsregler Konsultationer hvor der ikke er mistanke om smitte med coronavirus: - Ved patientkontakt udføres hygiejne som vanligt - Aftørring af udstyr og kontaktflader med grønne wet wipes Konsultation hvor der undervejs opstår mistanke om smitte: - Pt. ifører sig selv kirurgisk maske - Kliniker ifører sig maske og beskyttelsesbriller - Pt. forlader afdelingen (med maske) med aftale om opringning omkring det videre forløb. - Lokalet rengøres først med grønne- derefter med blå wet wipes Planlagt konsultation hvor der er mistanke om/bekræftet smitte med coronavirus og besøg kan udsættes: - Patienten skal IKKE møde op som planlagt - Er det klinisk forsvarligt, udsættes den planlagte konsultation til patienten er erklæret rask, har været symptomfri i 48 timer eller der er gået mere end 14 dage siden hjemkomst fra udlandet. Planlagte konsultationer, hvor besøg ikke kan udsættes: - Pt. bookes på isolationsstue jf. beskrivelse for de enkelte afsnit Håndtering af ambulant kontrol i isolationsregime - Ved behov for fremmøde må offentlig transport ikke benyttes. I stedet aftales et mødested fx P-kælder. - Inden patienten hentes, ifører klinikeren sig maske og briller. - Pt. vil blive modtaget af personale, få udleveret kirurgisk maske og blive guidet videre til undersøgelseslokale. Patienten må først forlade bilen, når værnemidlet er påsat - Eventuel ledsager må ikke ledsage patienten til afdelingen - Pt. instrueres om ikke at røre noget inventar. Anbefaler at tilbyde pt. at få udført hånddesinfektion ved ankomsten - Klinikeren udfører håndhygiejne og påfører sig værnemidler på 2 meter afstand af patienten - Den planlagte konsultation foretages - Patienten informeres om resultat. Evt. vandrejournal udfyldes. Pt. sendes direkte hjem - Kliniker tager handsker af, udfører håndhygiejne og tager nye handsker på - Kliniker rengør alle kontaktflader med grøn klud (sæbe) efterfulgt af rengøring med blå klud ethanol (hospitalssprit) - Kliniker affører sig værnemidler og der udføres håndhygiejne - Journalføring - Når dagen er omme, bestilles slutrengøring, tlf.nr. 2-3564 Har patienten mange spørgsmål, som ikke kræver hendes fysiske tilstedeværelse, skal disse klares pr. telefon efterfølgende. Specifikke forhold for afsnit Jordemoderkonsultation, afsnit 504 & 853 Der er indrettet isolationsstue i 537 stue 1 (bristningsambulatoriet) Hvis klinikeren vurderer, at det ambulante besøg skal gennemføres - Kontakt fødevisitationen. Den gravide vil herefter blive ringet op herfra med yderligere information. - Den gravide bedes medbringe en urinprøve - Ankomst: Den gravide kontakter telefonisk personalet, når hun er ankommet til p-kælder, center 4. Det aftales, at den gravide vinker ud ad vinduet fra bilen, hvorefter jordemoderen overrækker hende kirurgisk maske og tager hende med op til konsultationslokalet/isolationsstuen - Der udføres kun de absolut nødvendige undersøgelser: Udvendig undersøgelse incl. klinisk fosterskøn og fosterhjertelyd, BT og puls, medbragt urin tjekkes, evt. vægt. Der spørges endvidere ind til fosterliv, ødemer mm. - Der er mulighed for at tage lille eller stor pakke præeklampsi-prøver i lokalet. Værdierne skrives i vandrejournalen og journalføres først efterfølgende i SP på PC i skranken udenfor undersøgelsesrummet EFK (PKU/hørescreening) Der er indrettet isolationsstue i 537 stue 1 (bristningsambulatoriet). Kontakt fødevisitationen. Kvinden vil blive ringet op med yderligere information om fremmøde. Ankomst: Den gravide kontakter telefonisk personalet, når hun er ankommet til p-kælder, center 4. Det aftales, at den gravide vinker ud ad vinduet fra bilen, hvorefter jordemoderen overrækker hende kirurgisk maske og tager hende med op til konsultationslokalet/isolationsstuen. Der tages PKU + hørescreening, og spørges ind til de vanlige forhold jf. SP-smartphrase. Hvis hørescreening ikke kan gennemføres/tager lang tid, bookes tid til rescreening på vanlige PKU-program om 4 uger. Svangreambulatorium og Ultralyd, afsnit 451 & 449 Der er indrettet isolationsstue i 537 stue 4 (16) I 449 journalfører vi, mens den gravide er der. Vi har aftalt med hygiejnesygepl., at vi efter skanning kan skifte handsker (spritter hænder før de nye handsker tages på) og derefter skrive i Astraia og SP. Aftalerne udskydes efter følgende principper: - trimester skanning: Udskyd den planlagte skanningstid til patienten er blevet rask/der er gået mere end 14 dage, fra patienten var i udlandet. Patienten skal dog senest skannes ved 14 uger og 1 dag. - 2. trimester skanning: Udskyd den planlagte skanningstid til patienten er blevet rask/ der er gået mere end 14 dage, fra patienten var i udlandet. Patienten skal dog senest skannes ved 21 uger og 3 dage. - 3. trimester skanning: Hvis det er fagligt forsvarligt, udskydes den planlagte skanningstid til patienten er blevet rask/der er gået mere end 14 dage, fra patienten var i udlandet. Hvis skanningsaftalen ikke kan skydes, til efter patienten er blevet rask/der er gået mere end 14 dage, fra patienten var i udlandet, skal følgende instruks følges: - Tiden bookes på stue 16, så sent på dagen som muligt (book med 15 min. Imellem hver patient - Hvis patienten ikke har symptomer, møder patienten op (uden ledsager) til den aftalte tid i den store firkant udenfor afsnit 449 - Vejledning ovenfor om isolationspatienter følges Familieambulatorie Der er indrettet isolationsstue i bagenden af Pavillon 4, hvor patienterne kommer ind. Hentes på parkeringspladsen for pavillonen. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil https://intranet.regionh.dk/ahh/nyheder/Sider/Video-Har-du-tjek-på-værnemidler.aspx?rhKeywords=film+v%C3%A6rnemidler Bilag