Funktionen som ansvarshavende - Telefon 26570 Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker, sygehjælpere og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Definitioner Fremgangsmåde Overordnet er den ansvarshavende ansvarlig for afviklingen af dagens operationsprogram og optimal udnyttelses af de tilstedeværende personale ressourcer. 07.30 modtage eventuelle sygemeldinger/barns sygedage og om nødvendigt indkalde ekstra personale efter givne retningslinier. Høre om der har været problemer i vagten, om der er opgaver der skal følges op på. Formidle dagens operationsprogram, fordele dagens arbejde/opgaver til det tilstedeværende personale. (Personalet samles på kontoret kl. 07.30) 08.00 gå til morgen konference i kantine 3 i vandrehallen, medbringe dagens operationsprogram og lægernes ugeskema. Være opmærksom på eventuelle ændringer af program eller operatører, ændringer påføres operationsprogram. Desuden lytte efter om der er akutte patienter fra fødegang eller stationære afdelinger, der medfører en ændring i afviklingen af dagsprogrammet. Eventuelle ændringer planlægges i samarbejde med gynækologisk bagvagt og/eller obstetrisk bagvagt. Endvidere meddeles det, hvis der er sygdom blandt operationspersonalet/anæstesipersonalet der kan medføre ændringer/forsinkelser i programmet. Efter konference informeres personalet på stuerne om eventuelle ændringer og ændringer skrives på operationsprogrammet i lægevasken. Resten af formiddagen: -være behjælpelig på stuerne, -tjekke montering og lager for alle slags sterilvarer -bestille varer i Reflex/SAP. Observere at operationsprogrammet afvikles planmæssigt. Besvare telefonopkald og forsøge at klare opkaldet eller lægge besked til afdelingssygeplejersken. Telefonopkald vedr. operations tider i Orbit forsøges løst, så patienter kan få en tid i Orbit, hvis programmet tillader det. Være opmærksom på, at personalet bliver afløst til frokost, således at de enkelte operationsstuer får afviklet operationsprogrammet. Efter kl.12.00 udskrives operationsprogram til næste hverdag. Personalet fordeles på stuerne under hensyntagen til kompetencer og oplæring. Vær opmærksom på, at lægen der har konferencen, får lagt operatører til næste dags operationer i Orbit. Uge programmet, hvor man kan se hvilken læge der har konferencen, findes på gynækologisk/obstetrisk afdelings intranet, kan også i de fleste tilfælde findes på kontoret. Læs alle operationsbestillingerne i Orbit til næste dags operationer. Er der tilføjelser eller uddybende informationer/ekstra instrumenter, skal dette tilføjes på operationsprogrammet. Operationsprogrammet kopieres i 3 eksemplarer, et til stue 3-4, et til stue 5-6 og et til kontoret. Hvis der er mulighed for afspadsering, tilbyde dette under hensyntagen til "kritisk" saldo. Deltage i COP- møde torsdag kl.9.30 i konferencerummet på COP. Ansvar og organisering Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere. Behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker, sygehjælpere og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag