Choriositetsbestemmelse, ved tvillinger, trillinger m.fl. Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Definitioner Fremgangsmåde Baggrund : Tvillinger kan være dichoriske (have hver sin placenta) eller monochoriske (dele placenta). Ca. 70% af alle tvillingegraviditeter er dichoriske og ca. 30% monochoriske. Dichoriske tvillinger skyldes overvejende befrugtning af 2 æg. I sådanne tilfælde vil tvillingerne være dizygote dvs ikke identiske. Dichoriske tvillinger kan imidlertid også opstå fra deling af et enkelt befrugtet æg. I sådanne tilfælde vil tvillingerne være monozygote dvs identiske, selvom de har hver deres placenta. Ca 30% af alle monozygote tvillinger er dichoriske. De resterende 70% er monochoriske. Monochoriske tvillinger er altid monozygote Bestemmelse af choriositet: Er vigtig, da monochoriske tvillinger har risiko for at udvikle tvilling til tvilling transfusion syndrom (TTTS) og derfor skal kontrolleres hyppigere med UL i graviditeten. Hvornår bestemmes choriositeten Bestemmelse af choriositet kan ske fra fulde 6 uger og bør ske før fulde 15 uger. Choriositeten bør bestemmes allerede ved første UL-kontrol i den tidlige graviditet og dokumenteres ved at gemme eller udprinte billede med Lambda-tegn eller T-tegn. I praksis bestemmes choriositeten ofte ved nakkfoldskanningen i 11-14 uge. Ved tvivl om choriositet eller hvis tvillingerne skannes senere end fulde 15 uger første gang, følges de som monochoriske tvillinger, medmindre der er tale om en pige og en dreng, og tvillingerne derfor med sikkerhed er dichoriske. ###TABEL_1### Se Gemelli mht skema for hvordan hhv monochoriske og dichoriske gemelli følges. Ansvar og organisering Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere. Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Yderligere Læsning: Kypros Nicolaides Akkrediteringsstandarder Bilag