Resectio coli sigmoidei (åben) Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Indikation Divertikulose med stenose, (recidiverende) diverticulitis, fistel mellem colon sigmoideum og blære, vagina eller tarm. Tumor midt i eller analt i colon sigmoideum, volvulus hos patienter, der er multiopererede eller ikke tåler pneumoperitoneum. Ved tumorer oralt i colon sigmoideum vælges venstresidig hemikolektomi. Præoperativt Ved elektiv canceroperation: Koloskopi, CT-skanning af thorax+abdomen, CEA, MDT. Peroral udrensning med antibiotika iht. instruks. Procedure - Rygleje med mulighed for spredte ben. - Antibiotika-profylakse i henhold til instruks. - Urethralkateter. - Midtlinje incision. Alternativt Phannelstiel incision,som forlænges J-formet paramediant på venstre side. - Colon sigmoideum løsnes skarpt lateralt fra og venstre ureter identificeres. Ved cancerresektion løsnes hele ve. colon og ve. fleksur tages ned. Ved lavtsiddende tumor incideres peritoneum ned foran og til hø. for rectum, så rectum kan mobiliseres fra det præsakarale rum. . - Der vælges delingsteder oralt og analt. Ved cancerresektion deles colon og mesocolon min. 10 cm oralt og anal for tumor iht DCCG-retningslinjerne. Hvis tumor er lokaliseret analt i colon sigmoideum, så det anale delingssted bliver lokaliseret i toppen af rectum, skal afstanden fra tumor til anale delingsted dog kun være min. 5 cm. Ved cancerresektioner incideres peritoneum v-formet idet a. mesenterica inferior udgør spidsen af den v-formede incision, og a. mesenterica inferior oprenses centralt og deles med dobbeltligering. Herefter oprenses og deles vena mesenterica inferior udfor duodenum. Ved resektioner på benign indikation incideres peritoneum og krøs tarmnært. - Delingstederne oprenses skånsomt over over 1-1½ cm. Udfor anale delingssted deles tarmen med contour eller lineær stapler. Udfor orale delingssted påsættes tobaksposetang, og tarmen deles analt herfor efter de lige nåle er indført i tangen. Alternativt deles tarmen med kniv mellem resektionstænger, og herefter sys tobaksposesutur. I begge tilfælde skal det sikres,,at der er frisk blødning fra orale tarmende. - Der vælges cirkulær stapler med størst mulig diameter, staplerhovedet indføres i orale tarmende og tobaksposesuturen knyttes. Stapleren indføres, samles og affyres efter det er tjekket at colon oralt for anastomosen ikke er snoet. Der udføres sigmoideoskopi, hvor det sikres at anastomosen er velperfunderet og udenblødning. Der udføres herefter læktest. - Bugvæggen lukkes iht instruksen lukning af bugvæggen. Postoperativt - Smertelindring: Epiduralpumpe (morfin/bubivacain) samt T. Paracetamol. Epiduralkateter seponeres som udgangspunkt 2. POD om morgenen og blærekateter seponeres 1. POD om morgenen. - Kost: Fuldkost suppleret med proteindrikke. - Udskrivelse planlægges til 3. POD. - Sutur/agraffjernelse hos egen læge på 10. POD. - Histologisvar i ambulatoriet forud gået af MDT hos kræftpatienter. - Klinisk kontrol efter 30 dage hos sygeplejerske. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag