Perkutan endoskopisk gastrostomi Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Indikationer Nedenfor er nævnt eksempler på indikationer for PEG. Generelt gælder, at behovet for sondeernæring skal forventes at vare >14 dage. Bevidsthedssvækkelse: - Apopleksi samt andre former for hypoksisk hjerneskade Tygge-/synkebesvær: - Kroniske neurologiske lidelser (f.eks. hjernestammeapopleksi, amyotrofisk lateralsklerose) - Visse tumorer i ØNH-gebetet samt sequelae til behandling af disse (f.eks. strålebehandling) - Visse tilstande med behov for kronisk respiratorbehandling Øget energibehov/særlige krav til diæt: - Malnutrition (f.eks. svær inflammatorisk tarmsygdom) Kontraindikationer - Terminalfase af dødelig sygdom - Kontinuerligt ventrikelaspirat pga. obstruktion (f.eks. duodenalstenose) - Klinisk ascites - Pågående eller påtænkt peritoneal dialyse - Portal hypertension - Ukorrigeret, betydende koagulopati (jf. forberedelse, pkt. 3) - Manglende kontakt mellem ventrikel og bugvæg ved luftfyldt ventrikel under gastroskopi - Peritonitis og septikæmi Forhold, som kan gøre PEG vanskelig - Svær adipositas - Svær hepatomegali - Tidligere ventrikeloperationer - Esophagusstenose Henvisning Henvisning som til gastroskopi, se kapitlet ”Endoskopi – generelle retningslinjer”. Forberedelse - Informeret samtykke fra patienten eller – såfremt denne ikke er i stand dertil – fra nære pårørende eller værge skal foreligge i journal. - Hvis der foreligger et livstestamente skal dette indhentes ved opringning til Livstestamentesekretariatet, RH (1127) - Forprøver: Hb (> 5 mmol/l), trombocyttal (> 40 mia/l), koag.faktor 2,7,10 (> 0,40). - Faste som til gastroskopi. Procedure Der anvendes forskellige typer PEG sonder, anlæggelse foregår efter instruks fra producent Pasning af PEG Se bilag om pleje af PEG, sondesygeplejerske i endoskopiafsnittet bistår ved problemer Opstart af sondeernæring - To timer efter anlæggelse indgives 50 ml postevand. - Efter yderligere 2 timer uden gener kan sondeernæring påbegyndes efter individuel ernæringsplan. - For at forebygge aspiration lejres patienten med min. 45 ° eleveret hovedgærde under og ½ time efter indgift, aldrig fladt. - Sondeernæring kan indgives som infusion eller bolus. Metodevalg afhænger af patientens tilstand (f.eks. ventrikelretention, diaré). Før indgift aspireres på sonden. Ved vedvarende retention (aspirat > 50 % af sidst givne dosis el. > 100 ml) revurderes mængden af sondeernæring. Det aspirerede indgives igen, kasseres ikke. Henvisende regi står fremadrettet for ernæringsterapi Problemer - Ved tegn på infektion (rødme, hævelse, sekretion, smerter): Patienten tilses af læge. - Ved hudproblemer i øvrigt: Kontakt endoskopiafsnittet (lokal 2055; i dagtiden). Sondeskift / fjernelse af sonde Sonde kan skiftes elektivt ved tømning af ballon, seponering over guidewire og efterfølgende genanlæggelse Såfremt sonden er faldet ud/seponeret kan det forsøges at indføre ny sonde gennem stoma. I dette tilfælde skal der foretages rtg kontrol med vandig kontrast gennem sonde for at sikre korrekt placering Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil PEG – Perkutan Endoskopisk Gastrostomi (ernæringssonde gennem huden til mavesækken). Sundhedsfagligt råd i medicinsk gastroenterologi. 1. Udgave; oktober 1999. Percutaneous endoscopic gastrostomy: An update. Endoscopy 1998; 30: 781-9. Akkrediteringsstandarder Bilag