Magnesiummangel

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Magnesiummangel
Kroppens indhold af magnesium er ca 24 g; 60 % forefindes i skelettet, 40 % i muskler, lever mv. Serum magnesium udgør kun 0.3 % af den samlede magnesium pool.
Magnesium indgår som co-faktor ved mange enzymatiske processer, heriblandt energimetabolismen, ved protein og nukleinsyresyntese, membranstabilisering, nerveledning og iontransport (natrium, kalium og calcium).
Magnesium er til stede i korn- og mælkeprodukter, grøntsager og i mindre mængde i kød. En gennemsnitskost indeholder 175-655 mg magnesium per dag, og de nordiske næringsstofanbefalinger anslår det daglige behov til 280 mg for kvinder og 350 mg for mænd. Magnesium optages i tyndtarmen, udveksles fra knoglerne (der fungerer som magnesium-buffer) og udskilles renalt. Nyrerne er den vigtigste magnesiumregulator.
Årsager til hypomagnesiæmi
Gastrointestinale
- Manglende indtag
- Opkastning, diare, malabsorptionstilstand
Renale tab
- Alkohol
- Medicin: Diuretika, aminoglycosider, cisplatin, ciclosporin
- Diabetes (pga. osmotisk diurese), hypofosfatæmi, hypercalcæmi
Symptomer opstår oftest først ved s-Mg < 0.5 mmol/l, men kan også ses ved højere værdier, og være fraværende ved lavere værdier. Er ofte ledsaget af andre elektrolytforstyrrelser, heriblandt hypokaliæmi og hypocalcæmi, som er behandlingsrefraktære indtil hypomagnesiæmien er korrigeret.
Kardielle
- Atrieflimren, ventrikulære arrytmier, torsades de pointes
- Hypersensitivitet for digoxin
Neurologiske
- Muskelsvaghed, tremor, fascikulationer, tetanus
- Nystagmus, apati, delir, kramper, coma

Fremgangsmåde

Behandling:
Peroral behandling er indiceret til
- Asymptomatiske patienter med p-magnesium ≥ 0.40 mmol/l. Der gives tbl. Mablet® á 360 mg (15 mmol) 1-3 gange dgl.
Intravenøs behandling er indiceret til
- Patienter med symptomer på hypomagnesiæmi med p-magnesium ≥ 0.40 mmol/l. Der gives 20 mmol magnesium (10 ml Magnesiumsulfatâ, 2 mmol/ml) tilsat 500 ml isoton glukose til indløb over 6 timer. 
- Patienter (+/- symptomer) med p-magnesium < 40 mmol/l. Der gives 30 mmol magnesium (15 ml Magnesiumsulfatâ, 2 mmol/ml) tilsat 500 ml isoton glukose til indløb over 10 timer, standardplan forefindes i EPM
- Kontroller dagligt plasma magnesium, kalium, natrium, ioniseret calcium, fosfat og creatinin
- Ved ophør af magnesiummangelsymptomer og p-magnesium ≥ 0.40 mmol/l fortsættes behandlingen peroralt.
Husk
Ved let nyrepåvirkning skal dosis reduceres, ved svær nyrepåvirkning er såvel peroral som intravenøs magnesiumbehandling kontraindiceret. Ved hjerterytmeforstyrrelser konfereres patienten med kardiolog om behandlingsregime, monitoreringsbehov og overflytning til kardiologisk afsnit.

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Weisinger JR et al. Magnesium and phosphorus. Lancet 1998; 352: 391-6.
Astrup A et al. Menneskets ernæring. Munksgaard, 2. udgave, 2005.
Youyz RM. Magnesium in clinical medicine. Front Biosci 2004; 1(9): 1278-93.
www.medicin.dk (december 2009)

Akkrediteringsstandarder

Bilag