Hepatitis B

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde
Virus: DNA virus, 8 genotyper, A-H.
Udbredelse: Globalt har ca. 2 mia mennesker tegn på aktuel eller tidligere HBV infektion, heraf er ca. 350 mio. kronisk inficerede. I DK er både akut og kronisk hepatitis B anmeldelsespligtig (til SSI, Epidemiologisk afdeling). I Danmark anmeldes årligt færre end 20 akutte HBV-tilfælde, og ca. 200 personer anmeldes med kronisk hepatitis B. Antallet af kroniske HBV-bærere anslås at være i størrelsesordenen 15.000. I 2021 blev anmeldt 124 tilfælde, heraf 6 akutte tilfælde. Størsteparten med kronisk HBV har er af udenlandsk herkomst og ofte smittet perinatalt
Smittevej: Vertikal smitte perinatalt er hyppigste årsag ved kronisk hepatitis B, i øvrigt smittes parenteralt ved overførsel af inficeret blod, spyt eller sæd (i.v. misbrug, transfusion (forud for screening af blodprodukter), tatovering og seksuelt). Risiko for smitte er størst ved HBeAg positivitet og/eller høj HBV-DNA titer.
Inkubationstid: 120 dage (45-160 dage).
Diagnosticering af akut HBV: Bygger på anamnese, kliniske, biokemiske samt serologiske fund, heriblandt positiv HBsAg. Tillige positiv HBeAg, hvis det ikke drejer sig om en HBV-mutant, som ikke producerer HBeAg. I forbindelse med akut HBV-infektion ses tilfælde, hvor både HBsAg og HBeAg er clearet på måletidspunktet. Er der begrundet mistanke om hepatitis B, måles anti-HBc-IgM, som vil være positiv ved akut infektion. 
Diagnosticering af kronisk HBV: HBsAg positiv i mere end 6 mdr. 
Forløb: Efter smitte vil langt de fleste børn (> 90 %) have subklinisk ”akut hepatitis”, mens 30-50 % af voksne udvikler akut ikterisk hepatitis. Fulminant hepatitis ses sjældent (0,1-0,5 %).
Udvikling af kronisk infektion ses hos 90 % af de neonatalt smittede børn af HBeAg positive mødre, mens det drejer sig om 25-30 % af børn under 5 år og kun 1-5 % af voksne. 
Screening for HCC: Hos patienter med cirrose bør halvårligt måles α-føtoprotein og udføres UL abdomen. Tilsvarende kontrol bør overvejes non-cirrosepatienter med familiær ophobning af HCC, asiatiske patienter over 40-50 år samt afrikanske patienter over 20-25 år.
Behandling: Den antivirale behandling af HBV foregår i infektionsmedicinsk regi, og patienten henvises dertil. Cirrosepatienter skal parallelt hermed fortsætte kontrol i vort regi grundet risiko for udvikling af komplikationer til portal hypertension. Behandlingsmålet er vedvarende suppression af HBV-replikation og remission af leversygdommen.
Akut HBV: Symptomatisk. Antiviral behandling er dog indiceret ved fulminant forløb.
Kronisk HBV:
Indikation for antiviral behandling
- Non-cirrosepatienter, som opfylder følgende kriterier:
- Leverbiopsi med ≥ A2 og/eller ≥ F2 (Metavir)
- HBV-DNA > 2000 IU/ml eller forhøjet ALAT
- Cirrosepatienter (HBV-DNA positive), uanset ALAT-værdi. Ved dekompenseret cirrose må transplantation tillige overvejes.
Behandlingsstrategien afhænger bl.a. af HBeAg status og histologiske fund. Patienterne behandles med tenofovirdisoproxil (TDF) eller entecavir. Ved nedsat nyrefunktion kan behandling med tenofoviralafenamid (TAF) komme på tale. 
Profylaktisk behandling: Forud for opstart af immunsupprimerende behandling herunder biologisk terapi for IBD (se særskilt guideline under referencer) bør patienter screenes for HBV infektion med HBsAg, anti-HBs og anti-HBc. Ved positivt fund, skal patienten konfereres med infektionsmediciner mhp profylaktisk behandling og videre kontrolregime.
Vaccination: Anbefales til husstandsmedlemmer og sexualpartnere til kronisk HBV smittede. Tillige skal børn af HBsAg positive mødre opstartes i vaccinationsprogram på fødselstidspunktet. Vaccination anbefales tillige til patienter forud for opstart af immunsupprimerende behandling i fald de udkommer med negativ HBsAg, anti-HBs og anti-HBc. Stikuheldsramte indgår også i fast udrednings- og vaccinationsprogram, se særskilt instruks. Også andre grupper anbefales vaccination, bla iv. misbrugere, indvandrere fra højrisikoområder, visse udlandsrejsende samt visse personalegrupper, heriblandt sundhedspersonale, se nærmere beskrivelse i Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2013.
Efter vaccination er eneste positive serologiske markør anti-HBs. Titer > 10 IU/L anses forenelig med immunitet.
Erhverv: Der er ingen restriktioner med hensyn til valg af erhverv.

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Vejledning om HIV (human immundefekt virus) og hepatitis B og C, Sundhedsstyrelsen, 2013.
Fattovich G. Natural history of hepatitis B. J Hepatol 2003; 39: S50-S58.
Global hepatitis report, WHO 2017.
EASL 2017 Clinical Practice Guidelines on the management of hepatitis B virus infection. European Association for the Study of the Liver. Journal of Hepatology 2017 vol. 67;370–398.
Hepatitis B C guidelines 2018. Version 8, Dansk Selskab for Infektionsmedicin og DSGH Link: http: //www.infmed.dk/guidelines#hepatitis_guidelines_v8_2018.pdf
Retningslinjer for screening, profylakse og information før behandling med anti-TNF-α. Guideline fra DSGH, 2011, revideret 2014. Link: https://www.dsgh.dk/images/Guidelines/pdf/anti_tnf_alfa_opsta rt.pdf
SSI, Overvågning i tal, grafer og kort, Hepatitis A. Juli 2022.

Akkrediteringsstandarder

Bilag