EMR - Endoskopisk mucosa resection - i kolon eller rektum Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde EMR – Endoskopisk mucosa resection – i kolon eller rektum Definitioner Baggrund EMR er en teknik hvorved man kan resecere fladeformede læsioner i colon og rectum. Læsionen løftes ved injektion af væske i submucosa hvorefter man ved hjælp af slynge kan resecere læsionen. Begrænsninger Læsioner som involverer appendix ostiet samt valvula iliocøkalis bør behandles kirurgisk. Der er ingen fast øvre grænse for hvor store læsioner der kan fjernes, men ved læsioner der involverer mere end 5o% af tarmens circumferens eller involverer mere end 2 haustra bør kirurgisk behandling overvejes. Fremgangsmåde Journalen fremsendes til overlæge ###NAVN### som visiterer patienten. Af visitationsnotatet fremgår det hvorvidt der skal tages forprøver og om der skal arrangeres indlæggelse af patienten. Der bør som hovedregel være foretaget fuld koloskopi før patienten henvises. Malignitet bør være afkræftet før henvisning fremsendes - evt. skal patienten vurderes ved MDT-konference. I henvisningen skal fremgå lokalisation og størrelse af læsionen, ASA klasse samt hvorvidt patienten er i blodfortyndende behandling. Patienten udrenses som til koloskopi. Patienten møder ambulant i endoskopiafsnittet. Efter indgrebet vurderes det individuelt hvorvidt patienten kan observeres i endoskopiafsnittet før udskrivelse eller om det er nødvendigt med indlæggelse til observation. Hvis patienten indlægges skal der kontrolleres puls og blodtryk hver 2. time i 6 timer, herefter afhængig af den kliniske tilstand. Patienten kan udskrives dagen efter proceduren med mindre andet er anført i notatet fra proceduren. Komplikationer Risikoen for blødning er ca. 2-3%. Der er forhøjet blødningsrisiko op til 2 uger efter indgrebet hvilket patienten bør informeres om. Specielt efter resektion af læsioner i coecum kan der i timerne efter proceduren udvikles post-polypektomi syndrom med feber og abdominalia, og i visse tilfælde peritoneal rekation. Man kan ikke klinisk skelne dette fra perforation og patienten bør akut CT-scannes mhp fri luft. Hvis perforationen afkræftes startes der behandling med Cefuroxim og Metronidazol i.v. Når tilstanden er stabil kan der behandles med tabl. Ciproxin og tabl. Metronidazol i yderligere 3 døgn. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil 1. Ferrara f. et al. Digestion 2010;82:213–220 2. Lim TR. Et al. World J Gastroenterol 2010 November 14; 16(42): 5324-5328 3. Heresbach et al. Endoscopy 2010; 42: 806–813 Akkrediteringsstandarder Bilag