Behandling af kroniske smerter ved cancer

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde
Behandling af kroniske cancerbetingede smertetilstande kan udover den egentlige smertestillende behandling omfatte palliativ behandling af selve tumor (kirurgi, stråling, kemoterapi) samt psykologisk og social intervention. Af og til kan blokadebehandling komme på tale.
Hospitalets smerteklinik tages med på råd når behandling på niveau 3-4 bliver nødvendig – se nedenfor.
Den smertestillende behandling består primært af paracetamol og NSAID peroralt samt opiod, der kan administreres peroralt, rektalt , transdermalt (plaster), subcutant, i.v eller epiduralt. Dertil kan adderes sekundære analgetika ( antidepressiva, antikonvulsiva, cortikosteroider m.m.), hvilket oftest er en specialopgave (smerteklinikken).
Afhængig af behov øges behandlingen sv. t. nedenstående niveauer:
Niveau 1 - peroral behandling:
Paracetamol 1 g x 3-4 daglig eller/og NSAID (f.eks ibuprofen 400-600 mg 3-4 x dgl. Evt. celecoxib 200 mg dgl. ved øget risiko for GI bivirkninger.
Niveau 2 – peroral behandling: 
Niveau 1 + opioid i individuel dosering . Morfin.
Niveau 3:
Opiod og evt. lokalanalgeticum epiduralt/spinalt. Fentanylplaster. Opiodrotation (skift mellem forskellige opioder)
Niveau 4:
Kontinuerlig subkutan eller i.v opioid infusion (se også særlig instruks vedr. smertebehandling af terminale cancerpatienter)
Opiodbehandling: Der er ofte startet med p.n. eller fast dosering med korttidsvirkende opioid (morfin 15-30 mg) – men når behovet er klargjort og kronisk skiftes til langtidsvirkende depotpræparater (tabl. Contalgin 20-100(-200) x 2 daglig). I indstillings-fasen ordineres en fast startdosis på baggrund af den hidtil givne døgndosis og samtidig et korttidsvirkende præparat p.n. Afhængig af behovet for p.n. opiod justeres døgndosis af det langtidsvirkende ca. hver anden dag til optimalt niveau. Der er vigtigt at intervallerne mellem doseringerne holdes lange (12 timer) – så ved for kortvarig effekt skal man hellere øge dosis af den enkelte indgift i stedet for at afkorte intervallerne. Man skal stile mod ikke at behøve et samtidig korttidsvirkende præparat.
Under langvarig behandling kan en øgning af effekten af og til opnås ved skift mellem forskellige opioder (opioidrotation)
Ved vanskeligheder med peroral indtagelse kan opioidet gives rektalt, eller der kan anvendes: Fentanyl transdermalt (Durogesic plaster25-100 mg/time).
Se nedenstående tabel over ækvipotente doser. Der henvises i øvrigt til lignende tabeller i lægemiddelkataloget.
Smerteklinikken kan kontaktes ved intraktable smerter, ved svære bivirkninger, når behovet er sv.t niveau 3 og evt. når sekundære analgetika skønnes indicerede.
Husk laksantia når der behandles med opioid.
Vejledende ækvipotensforhold:
###TABEL_1###
* Risiko for akkumulation se lægemiddelkataloget
Doseringsforhold – fentanylplaster
###TABEL_2###

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Bilag