Bandagering af stomi og cikatrice, der er placeret med kort afstand Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Gastroenheden plejepersonale Definitioner Stomi: En operativt skabt forbindelse/åbning mellem tarmen og huden. Nyanlagt stomi: Stomi som er anlagt indenfor seneste 24 timer. Cikatrice: Et primært lukket sår, hvor huden er lukket efter et kirurgisk indgreb. Der skelnes mellem cikatrice anlagt indenfor 24 timer, som skal håndteres sterilt og cikatrice som er ældre end 24 timer. VAC Behandling af cikatrice og sårdefekter med negativt tryk (Vacuum assisted closure). VAC kan være i form af en VAC forbinding (f.eks. Avelle eller PICO) eller et stort VAC system, der samles af svamp, film og slange. Begge systemer tilsluttes pumpe. Fremgangsmåde Overvejelser vedrørende patientens fysik: Observer hudens folder, fordybninger og rynker på abdomen hos patienten i siddende, liggende og stående stilling. Tag højde for disse ved bandagering, da forbinding skal slutte tæt til huden. Hvis huden er "grædende" eller på anden måde fugtig, så skal dette behandles før forbinding sættes på. Rækkefølge af forbinding og stomibandage Cikatrice forbindes før stomi Cikatrice forbindes med tør forbinding eller VAC. VAC kan være Pico Vac/Avelle eller stort VAC system - Cikatrice håndteres sterilt de første 24 timer postoperativt - Stomi. Om muligt bibeholdes samme stomibandage 24 timer efter anlæggelse Forskydning af forbinding og stomibandage: Forbindingen over cikatrice og stomibandage kan muligvis forskydes, således at de klæber på hud fremfor på hinanden - Cikatrisen: Forbindingen kan forskydes så længe at cikatrisen er under forbindingens pude - Stomi: Hullet til stomien kan klippes, så stomien ikke er i centrum, blot den er indenfor markeringen på klæberen. Tætningsring, stomipasta eller Duoderm thin kan bruges ved behov for forstærkning. Vigtigt ved VAC - Huden behandles med hudbeskyttende film (Slikkepind eller serviet) - Klip ikke i forbindingens pude, klip eventuelt kun i filmen - Softporten (Forbindelse mellem forbindingen og slange) skal altid være over intakt hud og oralt for cikatrice - Når VAC forbindingen er placeret, så etableres vacum og der sættes forstærkning hele vejen rundt Dokumentation: Sårskift dokumenteres i LDA/Avatar. Fotodokumentation, produkter og sårets udseende, størrelse, sekret, lugt m.v. Ansvar og organisering Gastroenhedens afsnitsledelser, sårressourcepersoner og kliniske udviklingssygeplejersker samt sygeplejersker der varetager sårpleje. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Link Sårhåndbogen -CikatricerVAC - Negativt tryk Bilag