Antikoagulering ved invasive procedurer Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Som udgangspunkt anvendes DSTHs bridging app https://www.dsth.dk/bridging2018/ App’en kan downloades til mobil eller fremsøges på pc App’en giver overskuelig plan for både pausering af blodfortyndende behandling samt evt bridging med LMWH (lavmolekylært heparin) for både endoskopiske, laparoskopiske og åbne kirurgiske indgreb. Evidens og baggrund fremgår af https://www.dsth.dk/pdf/PRAB_2016_WEB.pdf Pauseringen af blodfortyndende behandling sker som følge af en afvejning patientens risiko for tromboemboliske komplikationer ved pausering af den blodfortyndende behandling versus blødningsrisiko ved operationen, idet nogle indgreb har betydelig højere risiko for blødningskomplikationer end andre. DSTH’s anbefalinger tager højde for dette. For pausering af AK-behandling i forbindelse med endoskopi, findes særskilt VIP-instruks for ”AK-behandling og endoskopi” med oversigt over anbefalet pausering af blodfortyndende medicin forud for hhv høj og lavrisiko endoskopiske indgreb. Ved akut og subakut kirurgi kan er pausering af blodfortyndende behandling naturligvis ikke altid mulig. Timing af akut operation sker efter en afvejning af den risiko, der er ved udsættelse af indgrebet, mod blødningsrisiko ved akut operation. I mange tilfælde er hurtig præoperativ optimering mulig, se instruks for ”Kontrol af blodfortyndende behandling hos akutte patienter”. Bridging Til patienter med høj risiko for tromboemboliske komplikationer kan anvendes bridging med heparin. Brug også til dette http://www.dsth.dk/bridging2018/ NOAK-behandling (Xarelto, Eliquis, Xarelto m.fl.) pauseres efter samme principper som for VKA (Marevan (Warfarin), Marcoumar m.fl.) med vurdering af tromboembolirisiko og blødningsrisiko ved indgrebet, men der anvendes ikke ”heparinbridging” på grund af den relativt hurtige elimination af NOAK og derfor korte pausering før indgrebet og hurtigt indsættende antikoagulerende effekt ved genoptagelse af NOAK behandlingen. Generelt om genoptagelse af AK-behandling Warfarin kan genoptages i vedligeholdelsesdosis om aftenen efter det invasive indgreb. Ved høj risiko for trombose suppleres, såfremt blødningsrisikoen tillader det, med bridging indtil INR er i niveau i to på hinanden følgende målinger. NOAK kan genoptages så snart hæmostasen er sikret. Ved påvirket nyrefunktion og høj blødningsrisiko genoptages post-operativt med reduceret dosis ligesom tidspunktet for genoptagelsen af behandlingen vurderes ud fra patientens trombose- og blødningsrisiko. Trombocythæmmere kan genoptages dagen efter det invasive indgreb, hvis der ikke er tegn på postoperativ blødning. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag