Ambulatorium gas.med. sektion Målgrupper og anvendelsesområde Gastromedicinsk personale Definitioner Fremgangsmåde Ambulatorium: Medicinsk gastroenterologisk/hepatologisk ambulatorium er placeret i afsnit 331M. Ambulatoriets overlæge har sammen med ambulatoriets oversygeplejerske ansvar for ambulatoriets funktion. Ambulatoriets patienter Ambulant forundersøgelse/første besøg: Henvisning af nye patienter med medicinsk gastroenterologisk/hepatologisk diagnose fra praktiserende læger, praktiserende speciallæger, andre afdelinger og sygehuse. Henvisninger visiteres i SP af overlæge/afdelingslæge, der diagnosekoder henvisningsdiagnosen, og bestiller blodprøver, undersøgelser der ønskes før en evt. forundersøgelse. Ambulatorielægen optager traditionel journal, lægger primært undersøgelsesprogram og anfører diagnosekode for "aktionsdiagnose". Efter forundersøgelsen afsluttes patienten eller fortsætter det ambulante forløb med undersøgelser og behandlinger, og der aftales nye ambulante konsultationer til svar på undersøgelsesresultater og vurdering af behandlinger. Konsultationer kan foregå enten telefonisk, virtuelt eller ved fremmøde. Ambulant senere/efterambulante patienter: Patienter der har været indlagt i de stationære sengeafsnit kan efter behov ses i ambulatoriet. Ambulatoriets lægekonsultationer er åbne kl. 8:20 -12 og kl. 12:30 -14:30 Der er 5 lægekonsultationer mandag-fredag. Således 25 ambulatoriesøjler per uge, der hovedsageligt passes af speciallæger og HU-læger i sidste forløb. Alle søjler er navngivne for at sikre bedre patientforløb og kontinuitet. Derudover har vi: Akut ambulatorium: Dagligt fra 8.20 – 15.00, hvor patienter kan få lægekontakt enten telefonisk eller ved fremmøde samme dag ved akut sygdom. Symptomer eller spørgsmål der ikke er akutte fremsendes via SP til patientens sædvanlige læge. Akutlægen hjælper sygeplejersken med telefonkontakter, sigmoideoskopere (ca. 3-6 patienter dgl.) samt løser ad-hoc opgaver. Alle enhedens subspecialer kan gøre brug af den akut ambulante funktion. Tider må ikke bookes med ikke akutte patienter. Ekstra forundersøgelser: Dagligt fra kl. 12:30 - 14:00 - er der ambulatorium for yngre læger - hvor der ses ca. 3 patienter. Ambulatoriefunktionen varetages af de yngre læger på skift. Opgaven er planlagt på arbejdsskemaet Eftermiddagsambulatorium: En gang ugentlig er der eftermiddagsambulatorium fra kl. 15:00-17:30, hvor 2 seniorer læger og 1 yngre læge varetager opgaven. Bemandingen er skemalagt i henhold til arbejdsplanen. Ambulatorielæger kan medtage problemstillinger til afdelingens sædvanlige faste konferencer morgen og middag samt til fagspecifikke konferencer. Ad hoc konferering sker mellem ambulatorielægen og afdelingens øvrige speciallæger. Selvmonitorerende eller hvilende kontrol patienter har mulighed for at kontakte ambulatoriet ved akut sygdom eller for at genoptage kontroller, hos vanlig læge. Servicemål og aftaler med områdets praktiserende læger: - Max. 7 hverdage fra henvisning til indkaldelse. - Max. 4 uger fra henvisning til 1st ambulatoriebesøg – dog max. 2 uger for haste henvisninger – disse patienter ses oftest i 310 (daghospitalet) - For pakkeforløb gælder særlige og diagnoseafhængige tidsfrister – disse patienter ses oftest i 310 (daghospitalet) - Epikrise til egen læge efter hvert ambulatoriebesøg. - Afsluttende epikrise når forløbet i ambulatoriet slutter - gerne som det afsluttende notat i journalen tilføjet aktionsdiagnose og relevante bidiagnoser. - Det tilstræbes, at patientens ambulante forløb tilknyttes én eller højst 2 ambulatorielæger. Journalføring i ambulante patientjournaler: - Der benyttes sædvanligvis problemorienterede statusnotater. - Der skrives et kort oplæg til undersøgelser og tilsyn rekvireret ved andre afdelinger. - Der anføres ordinationer af medicin og evt seponeringsdato for samme. (FMK skal anvendes og ajourføres). - Det anføres om patienter deltager i videnskabelige undersøgelser - og ophører hermed. - Det anføres, når der søges individuelt lægemiddeltilskud, kronikertilskud, individuel udleveringstilladelse etc. Lægers fravær: Det påhviler ambulatorielægerne ved fravær til ferie, kongresser, kurser etc. så tidligt som muligt at aftale alternativ ambulatorielæge med vagplanlægger. Ved ferie lukkes de enkelte ambulatoriet og patienter flyttes til andre ambulatorietider hos samme læge. Alle sådanne aftaler og dispositioner sker efter aftale med og i samarbejde med ambulatories oversygeplejersken. Resulterer lægens fravær i væsentlig indskrænket ambulatoriekapacitet drøftes dispositionerne med cheflægen. Videnskabelige undersøgelser: I planlægningsfasen orienteres den forskningsansvarlige overlæge, som konfererer projektet, specielt tidsrummet for dets aktive faser, med forskningssygeplejerske, ambulatoriets oversygeplejerske og afdelingens øvrige overlæger og speciallæger. Når projektet bliver konkret, orienteres ambulatoriets oversygeplejerske, og der sker en drøftelse af bl. a. de sygeplejemæssige opgavers art og omfang. Før projektets praktiske implementering skal afdelingens læger orienteres ved mail og ved en konference, et møde eller lignende. Når projektet afsluttes, specielt patientinklusionen, orienteres forskningssygeplejersken, ambulatoriets oversygeplejerske og alle afdelingens læger. Patienter, der har deltaget i forsøg, orienteres efter forsøgets afslutning om forsøgsresultat. Patienter, der har deltaget i blindede forsøg, orienteres efter kodeåbningen om hvilken behandling, evt. placebo, de i forsøget har modtaget. Samme oplysning indføjes i journalen og påhviler den projektansvarlige læge. Vedr. patienter, der udebliver uden afbud: Ved udeblivelse fra første besøg/forundersøgelse afsluttes og returneres henvisningssedlen til henvisende læge. Patienter, der sædvanligvis har konstant fremmødemønster, tilsendes ny mødetid via sekretariatet. Patienter, der udebliver uden afbud 2 gange, afsluttes eller fremsendes selvhenvender brev. Manglende reaktion på sådant brev og/eller fortsat udeblivelse medfører afslutning fra ambulatoriet, skriftlig orientering derom til patienten, og afsluttende epikrise til patientens praktiserende læge. For visse patienter, fx. unge IBD-patienter med aggressive og komplicerede sygdomsforløb med stort behov for kontakt til vor specialeafdeling, skal reglerne administreres liberalt. Det kan i sådanne tilfælde være nødvendigt at udvise ekstraordinære bestræbelser for at bevare eller genetablere fremmøde i ambulatoriet - ved fx. kontakt til praktiserende læge, pårørende o. lign. Afslutning af ambulante patienter: Patienter, hvor behov for kontakt med ambulatoriet skønnes ophørt, afsluttes med epikrise skrevet på afslutningsdagen og sendt til egen læge og evt. henvisende læge. Ved "ophørt behov" forstås, at håndteringen af patienten sker lige så betryggende eller bedre hos egen læge end i ambulatoriet. I ambulatoriet skal kun kontrolleres patienter med gastroenterologiske eller hepatologiske lidelser. Patienter med andre intern medicinske lidelser skal henvises til egen læge eller til andet relevant speciales ambulatorium. Medicinsk gastroenterologiske undersøgelsesstuer: Alle undersøgelser planlægges af sygeplejerskerne i ambulatoriet efter rekvisition i SP og udføres af sygeplejersker / læger planlagt efter tjenestetidsskema. Sygeplejerskerne varetager følgende opgaver: . - IV behandlinger. Dagligt 2-3 ambulatoriesøjler - IV behandling biologiske præparater - IV jern - Blodtransfusion - IV magnesium Egen ambulatoriesøjle (sygeplejerskens navn). Dagligt 1- 1½ ambulatoriesøjle: - Venesectio - Behandlinger med biologiske lægemidler givet som injektioner - Oplæring i selvadministration af biologiske lægemidler der gives som injektion - Udlevering af biologiskmedicin som patienten selv administrer - Vægtkontrol af patienter med ascites - Livstilssamtaler/motiverende samtaler Patienttelefonen: Betjenes dagligt fra 8.15-1130 og fra 12.30 -15. Opgaver herfra udføres af sygeplejerske, evt. i samarbejde med akutlæge. Medicinudlevering: Dagligt fra 8.15-15. Patienter i behandling med vederlagsfri medicin Assisterer v. lægesøjlerne: Dagligt fra 8.20 – 15. Hver sygeplejerske assisterer ca. 2 læger. Sigmoideoskopier: Dagligt 3-6 stk: Forbereder og assisterer lægen Fibroscanning/Bioimpedansmålinger: Mandage og onsdage fra kl. 8.30-15 Ascitespunktur: Læge udfører. Sygeplejersker assisterer og afslutter Ernæringsambulatorium: Onsdag formiddag hvor ernæringssygeplejerske vejleder primært småtspisende og komplekse patienter i ernæringsrig kost Obstipationsambulatorium: Torsdag 8.30 – 14.30. Sygeplejerske vejleder patienter med svær obstipation Indlæggelse akut fra ambulatorium og undersøgelsesstuer: Journalen skrives så vidt muligt af indlæggende læge, alternativ træffer denne aftale med anden journalskrivende læge. Indlæggelse sker som hovedregel til specialespecifikt afsnit. Indlæggelse planlagt: Kan ske på hverdage. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag