FBE.RTG.2.2 Røntgen på slusestue, afd. 112 Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At understøtte et ensartet grundlag for røntgen af thorax af patienter indlagt på slusestue med undertryk på afdeling 112, med det formål at optimere arbejdsgangen. Målgrupper og anvendelsesområde Radiografer fra FBE og personale fra infektionsmedicinsk afdeling 112. Definitioner Supplerende krav ved anvendelse uden for anlæg = stuefoto: Ved optagelse uden for anlæg skal arbejdstagere (radiograf), omsorgspersoner, hjælpere og enkeltpersoner i befolkningen (øvrige patienter) opholde sig mindst 5 meter fra den undersøgte person grundet sekundær stråling. Hvis personer der er nødvendige for gennemførelsen af undersøgelsen, har behov for at opholde sige tættere på, skal der anvendes blygummiforklæde jf. Bekendtgørelse nr. 671 bilag 8 stk 2. Fremgangsmåde Før undersøgelse: Undersøgelsen bestilles i SP med tydelig angivelse af, at undersøgelsen foregår på stuen, og personalet på afdeling 112 er ansvarligt for at informere om isolationsregime. Dernæst kontaktes radiograf på (2-5263) (hele døgnet) mhp. information om hvor hurtigt undersøgelsen skal foretages. Det tilstræbes at slusen på forhånd er klar til at modtage røntgenpersonale med det mobile røntgenudstyr, således fri passage optimeres dvs. man tilstræber at fjerne udstyr som rulleborde og dropstativer mv. Ankomst til afdeling 112: Ved undersøgelser hvor patienten ligger på slusestue med undertryk, skal radiografen passere gennem slusen med det mobile røntgenapparat, og iføre sig de påkrævende værnemidler. Dette gøres ved luftbåren smitte. Radiografen medbringer isolationscovers til det mobile røntgenapparat, for at reducere kontaminerede overflader på apparatet. Ved immobile patienter, der ikke selv kan lejres, assisteres radiograf af personale til placering af detektor og lejring. Specielt ved dråbesmitte: Er patienten på slusestuen isoleret for dråbesmitte, kontaktes personalet på afdelingen ved ankomst. Stampersonalet oplåser skydedøren, således radiografen kan komme ind på stuen med det mobile røntgenapparat, uden at skulle gennem slusen. Værnemidler er tilgængelige på isolationsvogne for enden af patientgangen, og ligeledes i det første rum i slusesystemet. Efter endt undersøgelse låser radiografen døren op ved tryk på knap, forlader stuen med det mobile apparat, og efterfølgende kontakter radiograf igen stampersonalet der aflåser skydedøren. Se Bilag 1 Isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Højrisiko smitte: Hvis der er tale om højrisiko smitte vil der altid være personale til stede som guider og vejleder radiografen i på- og aftagning af de gule dragter. Se Isolation på slusestue med undertryk - luftbåren og højrisiko smitte Efter undersøgelse efterlades det mobile røntgenapparat på stuen hos patienten, hvor det tilsluttes strømforsyning og placeres mod væggen således, at det står mindst muligt i vejen for øvrigt personale. Ansvar og organisering Funktions- og billeddiagnostisk afdeling 334 samt infektionsmedicinsk afdeling 112 er begge ansvarlige for at deres respektive personalegrupper er orienteret om arbejdsgangene. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bekendtgørelse nr. 671 om brug af strålingsgeneratorer Bilag