14.1.Reg.H. Arbejdsmiljø og sikkerhed Formål Målgruppe og anvendelsesområde Fremgangsmåde Ansvar og organisering Dokumentation Definitioner Referencer Bilag/links Ændringskommentarer Formål At sikre: - at der på afdelingerne til enhver tid forefindes og fortsat udvikles et sikkert og trygt miljø for patienter, ansatte og andre - at lokaler, udstyr og isotopberedskab m.v. altid opfylder lovkravene for de respektive områder1,2) - at afdelingens indretning og miljø skal tilpasses de opgaver der skal udføres - at alt personale er i stand til at imødegå og afhjælpe sikkerhedsrisici i forhold til deres uddannelser og stillingsbeskrivelser3) Målgruppe og anvendelsesområde Denne vejledning gælder for klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger i RegionH. Fremgangsmåde Afdelingens ledelse har ansvar for, at der i afdelingen altid er adgang til et opdateret eksemplar af hospitalets hygiejnehåndbog samt vejledninger/instrukser til håndtering af: - Affald - Brand - Isotopberedskab - Hjertestop Afdelingens ledelse har ansvar for4) - at der udføres arbejdspladsvurderinger i henhold til lovgivningen - at der er adgang til relevante og opdaterede arbejdspladsbrugsanvisninger Afdelingens ledelse har ansvar for, at der udarbejdes lokale vejledninger/instrukser til at forebygge og imødegå andre farer og risici, der er specifikke for klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling. 2,4) Der skal være vejledninger til - Håndtering af radioaktive kilder. Se 10.1.Reg.H, 13.1.Reg.H. - Strålebeskyttelse af gravide og ammende medarbejdere.5) Se 13.1.Reg.H. - Håndtering af radioaktivt spild og anden kontaminering.6) Se 14.1.Reg.H.1 Dekontaminering. De lokale procedurer ved dekontaminering gennemgås regelmæssigt. Alt personale har ansvar for at indberette mulige faremomenter til relevante instanser. Eksempel: Mangelfuld eller defekt elinstallation. Ansvar og organisering Det centrale kvalitetsstyringsudvalg under SFR har ansvar for udarbejdelse og vedligeholdelse af denne vejledning. SFR er ansvarlig for godkendelse af denne vejledning. Afdelingens ledelse har ansvar for at realisere denne vejledning. Alle medarbejdere har ansvar for at kende og følge denne vejledning. Dokumentation Der skal foreligge dokumentation for: - Hjertestopkursus - Brandbekæmpelseskursus - Håndhygiejnekursus - Informationssikkerhed og databeskyttelse Alle dokumenter arkiveres i henhold til regionens dokumentstyringssystem. Definitioner Isotopberedskab: Beredskab ved større uheld i egen afdeling, der omfatter ioniserende stråling. SFR: Sundhedsfagligt Råd Det centrale kvalitetsstyringsudvalg: Arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsfagligt råd. Gruppen består af minimum en repræsentant fra hver af de fem klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger i RegionH, deraf mindst en speciallæge. Referencer 1) BEK 670 01/07/2019 bilag 13 2) Sikkerhedsvurdering, I forbindelse med brug af strålekilder, Vejledning, 18. marts 2020. 3) BEK 670 01/07/2019 §31, bilag 11 4) LBK nr 2062 af 16/11/2021, Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø 5) BEK 669 af 01/07/2019 §§24, 43, 79 6) BEK 669 af 01/07/2019 §91 BEK 670 af 01/07/2019 §§70, 71 Øvrige: BEK 670 af 01/07/2019 §§67-72 Bilag/links Ikke relevant. Ændringskommentarer ###TABEL_1###