06.2.HH.9.2. Parathyreoideaskintigrafi K1+K4 Formål Målgruppe og anvendelsesområde Undersøgelsesprincip Indikationer Kontraindikationer Amning Forberedelse Fremgangsmåde Kamera Lægemiddel og stråledosis Fortolkning og svar Ansvar og organisering Formularer Referencer Bilag/links Formål Påvisning af parathyreoideaadenom eller hyperplasi ved hyperparathyreoidisme. Målgruppe og anvendelsesområde Instruksen er gældende for Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk sektion på Hvidovre hospital. Alle medarbejdere der udfører parathyreoideaskintigrafi i K1 og K4 har ansvar for at følge denne instruks. Undersøgelsesprincip Cellerige væv med høj metabolisme optager stoffet 99mTc-sestamibi, som bindes i mitokondrierne. Stoffet optages bl.a. i glandulae thyreoideae, glandulae parathyreoideae og muskulatur (herunder myokardiet). Normale glandulae parathyreoideae er så små og metabolisk inaktive, at optagelse af 99mTc-sestamibi ikke kan påvises med konventionel gammakamera-optagelse. Parathyreoidea-adenomer er til gengæld ofte større og mere metabolisk aktive og kan derfor påvises. 123I-iodid optages i cellerne i glandula thyreoidea via natrium/iodid symporteren men ikke i glandulae parathyreoideae og kan derfor bruges til thyreoideaskintigrafi. Forskellen i optagelsesmønsteret mellem 99mTc-sestamibi og 123I-iodid kan udnyttes til at identificere parathyreoidea-adenomer. Ved visuel eller digital subtraktion af 123I-iodid optagelsen (thyreoidea) fra 99mTc-sestamibi optagelsen (thyreoidea + parathyreoidea) vil det resulterende billede under ideelle betingelser kun vise aktivitetsoptagelse i parathyreoidea og dermed i parathyreoidea-adenomet (-erne). Undersøgelsen udføres som dobbeltisotop-optagelse, hvor det udnyttes at 99mTc-sestamibi og 123I-iodid har forskellig fotonenergi og dermed kan adskilles i to separate billeder ved simultan billedoptagelse. Der laves SPECT/CT (lavdosis CT med caredose) for at lokalisere de(t) påviste adenom(er) med henblik på kirurgisk fjernelse. Efterfølgende laves desuden pinhole optagelse. Sene (d.v.s. 2 timer efter 99mTc-sestamibi injektion) pinhole optagelser kan være nødvendige hvis de tidlige optagelser ikke påviser et sikkert adenom. Indikationer Mistanke om parathyreoideaadenom eller hyperplasi ved hyperparathyreoidisme. Kontraindikationer Relativ ved graviditet. Amning Se link om ammepauser, kontakt evt. afdelingens fysiker. Forberedelse Hvis patienten er i behandling med cinacalcet (Mimpara®) skal dette pauseres i 1 uge medmindre der foreligger svær hypercalcæmi. Fremgangsmåde Patienten får injiceret 123I-iodid via venflon. Efter 1½ time injiceres 99mTc-sestamibi og efter minimum 5 minutter placeres patienten i rygleje til SPECT/CT skanneren. Umiddelbart herefter foretages pinholeoptagelserne. Patienten slutter af med parathyreoidea-ultralydsskanning udført af lægen. Sene (d.v.s. 2 timer efter 99mTc-sestamibi injektion) pinhole optagelser kan være nødvendige hvis de tidlige optagelser ikke påviser et sikkert adenom. Kamera 06.2.HH.9.2. Bilag 1. Kamera K1 og K4 - Parathyreoideaskintigrafi Lægemiddel og stråledosis 600 MBq 99mTc-sestamibi 12 MBq 123I-iodid Effektiv dosis : 7,9 mSv Fortolkning og svar Kvalitativ billedbeskrivelse. Foreligger dagen efter, at undersøgelsen er afsluttet. Ansvar og organisering Superbrugere i K1 og K4 har ansvar for at udarbejde og vedligeholde denne instruks. Sektionsledelsen har ansvar for at godkende og realisere denne instruks. Alle medarbejdere der udfører parathyreoideaskintigrafi i K1 og K4 skal følge denne instruks. Formularer Ikke relevant Referencer Winzelberg GG et al. Parathyroid adenomas evaluated by Tl-201/tc-99m pertechnetate subtraction scintigraphy and high-resolution ultrasonography. Radiology 1985; 155: 231-5. Liehn J-C et al. Improvement of parathyroid Tl-Tc scintigraphy by using a new image subtraction method. Eur J Nucl Med 1988; 14: 184-9. Palestro CJ, Tomas MB, Franco GA. Radionuclide imaging of the parathyroid glands. Semin Nucl Med 2005;35:266-27. Krakauer M, Wieslander B, Myschetzky PS, Lundstrøm A, Bacher T, Sørensen CH, Trolle W, Nygaard B, Bennedbæk FN. A Prospective Comparative Study of Parathyroid Dual-Phase Scintigraphy, Dual-Isotope Subtraction Scintigraphy, 4D-CT, and Ultrasonography in Primary Hyperparathyroidism. Clin Nucl Med 2016;41:93-100. Bilag/links 09.2.HH.6. Bilag 7. Ammepauser