06.2.HH.7.6. Nyreskintigrafi Formål Målgruppe og anvendelsesområde Undersøgelsesprincip Indikationer Kontraindikationer Amning Forberedelse Fremgangsmåde Kamera Lægemidler, aktivitetsmængde og stråledosis Fortolkning og svar Ansvar og organisering Formularer Definitioner Referencer Bilag/links Formål Formålet med denne instruks er at beskrive forløbet ved en nyreskintigrafi. Målgruppe og anvendelsesområde Instruksen er gældende for Klinisk fysiologisk/nuklearmedinsk sektion, Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed på Hvidovre Hospital. Alle medarbejdere der udfører nyreskintigrafi i K4 har ansvar for at følge denne instruks. Undersøgelsesprincip 99mTc-Renocis givet intravenøst vil optages i tubuli i nyrernes cortex og udskilles langsomt fra nyrerne. Indikationer Påvisning af ar, fx hos børn med reflukssygdom og urinvejsinfektioner, infarkt og tumorer. Vurdering af nyrefunktionsfordeling især ved høj serum - kreatininkoncentration. Kontraindikationer Relativ ved graviditet Amning Se link til bilag om ammepauser. Kontakt evt. sektionsfysikeren. Forberedelse Ingen Fremgangsmåde Efter intravenøs injektion af 99mTc- Renocis foretages statisk skintigrafi efter 2 timer. Patienten skal ligge i rygleje over kameraet. Herved kan nyrernes aktivitetsfordeling fremstilles skintigrafisk og den enkelte nyres funktionsandel kan beregnes, ligesom anatomiske detaljer vil fremgå i større grad end ved almindelig renografi. Hos børn tages billeder bagfra og skråt bagfra på begge sider. Hos voksne tages billeder forfra og bagfra. Kamera K1-K4 kamerainstruks under udarbejdelse. Lægemiddel, aktivitetsmængde og stråledosis 99mTc - Renocis Dosis: Voksne: 100 MBq Effektiv dosis: 1,2 mSv Børn: minimum 18,5 MBq, se link til bilag om børnedoser. Effektiv dosis børn: afhængig af barnets vægt/injicerede dosis. Fortolkning og svar Kvantitativt angives den relative funktionsfordeling for hver nyre. Kvalitativt beskrives eventuelle fokale nyreparenkymlæsioner. Ansvar og organisering Superbrugeren i K1-K4 har ansvar for at udarbejde og revidere denne instruks. Sektionsledelsen har ansvar for at godkende og realisere denne instruks. Alle medarbejdere der udfører nyreskintigrafi i K1-K4 har ansvar for at følge denne instruks. Formularer Ikke relevant Definitioner Ikke relevant Referencer Klinisk Nuclearmedicin 1986, p 73-74 Price et al. J Nucl Med 1979; 20: 631 (Abstract: sml. med renografi). Munck O. et al. Individuel nyrefunktion bestemt med 99mTC - dimercaptoravsyre og 131 hippuran. Ugeskr. Læg.1982; 2713 - 2716. Bilag / links 09.2.HH.6. Bilag 7. Ammepauser 09.2.HH.6. Bilag 6. Børnedoser