06.2.HH.6.5. Choleskintigrafi. Formål Målgruppe og anvendelsesområde Undersøgelsesprincip Indikationer Kontraindikationer Amning Forberedelse Fremgangsmåde Kamera Lægemidler, aktivitetsmængde og stråledosis Fortolkning og svar Ansvar og organisering Formularer Definitioner Referencer Bilag/links Formål Formålet med denne instruks er at beskrive forløbet ved en choleskintigrafi. Målgruppe og anvendelsesområde Denne instruks er gældende for alle medarbejdere, der udfører denne undersøgelse i klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk sektion, Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed, Hvidovre Hospital. Undersøgelsesprincip Den anvendte tracer 99mTc- Bromo-Biliaron, er et HIDA derivat, der optages efter intravenøs injektion i leveren og udskilles i galdevejene. Indikationer a) Mistanke om akut cholecystit. b) Galdevejsatresi (nyfødte børn). c) Bestemmelse af galdeblæretømning. d) Galdefistler og lækage. e) Sphincter Oddi dyskinesi. Kontraindikationer Relativ ved graviditet. Metoden kan dårligt anvendes når se-bilirubin er højere end 150 µmol/l. Amning Se link til bilag om ammepauser, kontakt evt. afdelingens fysiker. Forberedelse Hos voksne mindst 6 timers faste.(Ved faste i mange døgn og mistanke om akut cholecystit kan man eventuelt tømme galdeblæren med 1 pasteuriseret æggeblomme og 1 dl piskefløde 1 time inde i cholescintigrafi-undersøgelsen. Måltidet bestilles i diætkøkkenet når undersøgelsen bookes). Fremgangsmåde Der injiceres 99mTc-Bromo-Biliaron mens patienten ligger i rygleje under gammakameraet. Der optages sædvanligvis dynamiske billeder i de følgende 1-2 timer. Ved mistanke om akut cholecystit tages billeder over lever-galdeveje i 1 time, og er der ikke udskillelse i galdeblæren tyder dette på akut cholecystit og undersøgelsen kan normalt afsluttes. Der kan ved mistanke om dyskinesi suppleres med en dynamisk undersøgelse af galdeblæretømningen. Til tiden 60 min. gives æggeblomme og piskefløde, og billedoptagelsen fortsætter frem til 120 min. Hos nyfødte børn med mistanke om galdevejsatresi optages dynamiske billeder i 1 time, hvis muligt. Ligger barnet ikke stille, så den dynamiske optagelse må afbrydes, tages statiske billeder hvert kvarter, indtil 1 time efter injektion af tracer. Er der ingen udskillelse i galdeveje, men normal aktivitet i leveren tyder det på galdevejsatresi. Efter aftale med forvagten kan der suppleres med billeder i op til 6 timer efter undersøgelsens start samme dag og evt. et billede dagen efter. Er der stadig ingen udskillelse i galdeveje er der høj diagnostisk sikkerhed for galdevejsatresi (større end 90 %). Kamera 06.2.HH.6.5. Bilag 1. Kamera K1-K4, Chole Lægemidler, aktivitetsmængde og stråledosis 99mTc-Bromo-Biliaron, 185 MBq. Effektiv dosis: 3,4 mSv / 200 MBq. Børn, se link til bilag om børnedoser. Fortolkning og svar Under normale forhold ses fyldning af galdeblære og dybe galdeveje samt udløb i duodenum. Akut cholecystit = manglende galdeblærefyldning. Prædiktive værdier ved akut cholecystit PV positiv: ca. 90 %. PV negativ ca. 97 % Ansvar og organisering Superbrugere i K1-K4 har ansvaret for udarbejdelsen af denne instruks. Sektionsledelse har ansvar for at godkende og realisere denne vejledning. Alle medarbejdere der udfører choleskintigrafi i K1-K4 har ansvar for at følge denne vejledning. Formularer Ikke relevant. Definitioner Ikke relevant. Referencer Toftdal DB, Højgaard L, Winkler K, Dynamic cholescintigraphy. J Nucl Med 1996;37:261-6. Bilag/links 09.2.HH.6. Bilag 7. Ammepauser 09.2.HH.6. Bilag 6. Børnedoser