06.2.HH.1.6. Klinisk Fysiologiske & Nuklearmedicinske undersøgelser. Rekvirering, henvisning og svartider Målgrupper og anvendelsesområde Personale der henviser til klinisk fysiologisk & nuklearmedicinske undersøgelser. Personale ansat i Klinisk Fysiologisk & Nuklearmedicinsk sektion Formål Formål med denne procedure er at sikre, at henvisninger til undersøgelser er korrekt og relevant udfyldte, således at Klinisk Fysiologisk & Nuklearmedicinsk sektion kan foretage sikker og korrekt diagnostik på de henviste patienter. At beskrive den svartid rekvirenter kan forvente på undersøgelser udført på Klinisk Fysiologisk & Nuklearmedicinsk sektion. Omfang Denne Instruks gælder for undersøgelser, som udføres af Klinisk Fysiologisk & Nuklearmedicinsk sektion på Hvidovre Hospital. Definitioner Undersøgelse: Diagnostisk undersøgelse der foretages på Klinisk Fysiologisk & Nuklearmedicinsk sektion Ansvarlig læge: Den speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, der er ansvarlig for den medicinske anvendelse af åbne radioaktive kilder på afdelingen. Henvisende læge: Den læge, der er ansvarlig for henvisning til nuklearmedicinske undersøgelser Fremgangsmåde Formularer Rekvisition af klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske undersøgelser fra afdelinger på Hvidovre Hospital foregår i RIS(PACS). Praktiserende speciallæger i almen medicin henviser via CVI. Øvrige hospitalsafdelinger eller praktiserende speciallæger sender skriftlig henvisning. Følgende skal fremgå af rekvisitionen: - patientens cpr nummer - patientens fulde navn - henvisende afdeling - henvisende læge - hvem har udfyldt den - dato og evt. klokkeslæt for henvisningen - ønsket undersøgelse Endvidere skal der i patientens journal eller i henvisning fra praktiserende læge være et skriftligt oplæg med følgende: - diagnose - indikation - oplysning om graviditet - oplysning om tidligere relevante undersøgelser (fx blodprøver, ultralyd eller andet) Derudover kan følgende være relevant: - oplysning om amning - oplysning om at patienten er informeret og har accepteret undersøgelsen - oplysning om patienten har særlige behov, fx handicap, tolkebistand, allergi. Procedurebeskrivelse Detaljeret beskrivelse af specifikke procedurer, herunder eksempler for forskellige modaliteter fremgår på sektionernes intranet: Instruksbog Akutte undersøgelser Akutte undersøgelser kan bestilles og udføres i dagtid (kl. 8-15.30) på hverdage. Undtagelsesvis kan akutte undersøgelser på tvingende indikation udføres i tidsrummet kl. 15.30-08 samt weekend- og helligdage efter aftale med vagthavende speciallæge på Klinisk Fysiologisk & Nuklearmedicinsk sektion. Rekvisition: Alle akutte undersøgelser kræver læge-til-læge kontakt bortset fra ordination af lungeperfusions- og ventilationsskintigrafi og børnerenografi, der bookes via sekretær. Henvisningerne skal være oprettet i RIS systemet inden telefonisk læge-til-læge kontakt til Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk sektion. Ved den telefoniske kontakt afklares konkrete forhold omkring patientens tilstand af betydning for hvor hurtigt undersøgelsens skal udføres. Booking: Akutte undersøgelser udføres så hurtigt som muligt afhængig af tilgængelighed af udstyr og relevant tracer. Svarafgivelse: Efter alle akutte undersøgelser, hvor der har været læge-til-læge kontakt ved bestillingen, skal vagthavende læge hurtigst muligt udforme et foreløbigt skriftligt svar. Planlagte undersøgelser Rekvisition: Planlagte undersøgelser rekvireres i RIS systemet som beskrevet ovenfor. Booking: Alle planlagte undersøgelser udføres så hurtigt som muligt under hensyntagen til indikationen for undersøgelsen, det gode patientforløb og afdelingens ressourcer. Svarafgivelse: Endeligt svar afgives i henhold til tidskrav beskrevet i Ekstern Instruksbog (Instruksbog på Intranet). Til praktiserende læger afgives svar via PACS. Ansvar og organisering Hvem kan ordinere Nuklearmedicinske undersøgelser kan ordineres af dansk autoriserede læger, jf. Bekendtgørelse 954 (om anvendelse af åbne radioaktive kilder). Ordinerende læge skal have modtaget en strålehygiejnisk belæring. På sygehusafdelinger hvorfra der henvises til nuklearmedicinske undersøgelser eller behandlinger, skal der findes en instruktion for hvem der må henvise. Instruktionen skal tilstilles den ansvarlige læge til accept. Rådgivning For specifikke problemstillinger herunder valg og tilgængelighed af modalitet henvises til sektionernes intranet. Yderligere kan vagthavende læge på henholdsvis Klinisk Fysiologisk & Nuklearmedicinsk sektion (dagtid på hverdage) kontaktes mhp. rådgivning og vurdering af indikation og valg af modalitet i forhold til den kliniske problemstilling. Ansvar Den henvisende læge er ansvarlig for: - at der foreligger relevant anamnese og objektiv undersøgelse, som indicerer valget af undersøgelsen. - at der foreligger oplysninger om tidligere bestilte og udførte undersøgelser, således at dobbeltundersøgelser undgås. - at der foreligger samtykke/informeret samtykke fra patienten som beskrevet i Kvalitetshåndbogen/VIP. - at der foreligger oplysninger om evt. graviditet for fertile kvinder. - at der er dokumentation for, at den ordinerende læge har oplyst patienten om evt. risici ved den valgte klinisk fysiologiske/nuklearmedicinske undersøgelse - oprettelse af henvisning i RIS systemet for den henviste patient. Den visiterende/ undersøgende læge på klinisk fysiologisk /nuklearmedicinsk sektion er ansvarlig for: - at der ud fra den fremsendte henvisning vælges den mest relevante modalitet, herunder afvejning af diagnostisk udbytte og strålebelastning. - at supplere/ ændre med relevante undersøgelser, hvis den valgte undersøgelse ikke afklarer den kliniske problemstilling. - at evt. ændring af henvisningsønske tilstræbes at foregå i dialog med den henvisende læge. - at evt. ændring af henvisningsønske ikke giver anledning til at der skal fremsendes fornyet henvisning. - at der formidles et hurtigt og præcist svar, afstemt efter den kliniske situation. Referencer ”Patientundersøgelser på Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk afdeling. Instruksbog” (Instruksbog) Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 954 af 23. oktober 2000 om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v. Vejledning for Patientforløb – Sundhedsfagligt råd for Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin: http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X26F5E88D96B8815FC125793600050982&dbpath=/VIP/Redaktoer/151607.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g