Person identifikation Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Vejledningen omfatter alt personale med patientkontakt i Dagkirurgisk Afdeling. Definitioner Fremgangsmåde Der skal anvendes to identifikatorer til identifikation af patienter. Følgende 2 skal anvendes til at identificere patienten, en sundhedsperson og patienten selv. - Patientens fulde navn - CPR-nr. Patienter skal altid medvirke aktivt i identifikationen. Patientidentifikationsarmbånd/ankelbånd - Alle dagkirurgiske patienter der skal have udført invasive indgreb i anæstesi eller moderat sedation (dvs. mere end præmedicin). - Alle patienter der indlægges skal have identifikationsarmbånd/ankelbånd. Ved præmedicineringsbesøg, hvor der alene udføres undersøgelse og ikke invasive aktiviteter, er der ikke krav om brug af patientindifikationsarmbånd. Patienten skal motiveres til at acceptere armbåndet af hensyn til egen sikkerhed under behandlingsforløbet i Dagkirurgisk Afdeling. Såfremt en patient på trods af informationen om formålet hermed, nægter at bære armbåndet, eller ikke tåler armbåndet må alternativer overvejes. Dette dokumenteres i journalen. Oplysninger på patientidentifikationsarmbånd-eller ankelbånd Patientidentifikationsarmbåndet/ankelbåndet skal indeholde følgende oplysninger: - Patientens fulde navn - CPR nummer (eller erstatnings CPR-nummer hvis patienten er uidentificeret) - Armbånd/ankelbånd udskrevet fra SP skal anvendes. Patienter i behandling under diskretion Hvis patienter er i behandling under diskretion, bør sikring af patientens identitet foregå under forhold, der respekterer og sikre opretholdelse af diskretion. Diskretion markeres i SP. Kontrol af patientidentitet i forbindelse med patient rettede procedure - Patienten oplyser fulde navn og CPR nummer (patienten skal ikke blot bekræfte). - Armbåndets oplysninger kontrolleres eller der anvendes stregkodescanner. - Armbåndet påsættes straks ved modtagelsen i receptionen. - Modtagende sygeplejersker i receptionen har ansvar for at påsætte identifikationsarmbåndet og at dette dokumenteres i SP. Den sundhedsperson der udfører en patientrettet procedure, har et selvstændigt ansvar for korrekt identifikation. I forbindelse med operationen under fuld bedøvelse betyder det, at operatøren såvel som den for anæstesien ansvarlige sundhedsperson, hver især har et selvstændigt ansvar for at sikre, at patienten er identificeret og for entydig mærkning og kontrol af oplysninger. Forkert armbånd/ankelbånd fjernes straks. - Der udføres patientidentifikation af anæstesisygeplejersken umiddelbar før patienten bedøves. - Der udføres patienidentifikation af kirurg inden indgrebet foretages. - Der foretages patientidentifikation og armbåndet scannes, når patienten modtages i opvågningen efter indgrebet. Ansvar og organisering Afdelingsledelsen er ansvarlige for at implementere instruksen og at denne er tilgængelig. Alle medarbejdere i afdelingen, der udfører patient rettede procedure og aktiviteter, har et selvstændigt ansvar for korrekt identifikation af patienten forud for aktiviteter, procedure og indbreb. De har ligeledes et selvstændigt ansvar for at holde sig ajour med denne instruks. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag