NEC, Necrotiserende enterocolitis
NEC, Necrotiserende enterocolitis
Ætiologi patogenese:
Multifaktoriel: Vigtige faktorer er for tidlig fødsel, perinatal asfyksi, hypoxi, BT-fald og shock med hypoperfusion, splanchnisk hypoperfusion f.eks. p.gr.a. DAP, aerob og anaerob bakterieinvasion, ernæringstidspunkt, mængde og art, navle-arteriekateter.
Symptomer:
Tiltagende abdominalomfang, tiltagende aspirater fra ventriklen (ofte grønt), okkult eller manifest blod i afføringen, abdominal ømhed, misfarvning af huden over abdomen, tachypnoe/øget ilt- eller respiratorbehov, manglende tarmlyde, evt. tegn på sepsis, evt. metabolisk acidose, evt. laktatophobning, elektrolytforstyrrelser.
Undersøgelser:
Klinisk kan måles abdominalomfang.
Ved mistanke om NEC tages røntgen oversigt over abdomen i to planer. Undersøgelsen udføres i to planer for lettere at kunne konstatere evt. fri luft i abdomen. I oplægget til røntgenafdelingen skal fremgå, at indikationen er "Necrotiserende enterocolitis".
Barnet placeres på ryggen og der tages en optagelse med lodret strålegang (AP-projektion) og et med vandret strålegang. Røntgenundersøgelsen bør gentages efter nogle timer, hvis symptomerne persisterer, og specielt hvis de progredierer.
Der ses efter: luftfordelingen i tarmen, pneumatose, fri luft i peritoneum, luft i vena portae, og ascites. 
Hvis der er tvivl om vurderingen af billedet kontaktes en af neonatalafsnittets faste speciallæger og/eller en læge fra røntgenafdelingen. 
Endvidere kan foretages ultralydscanning af abdomen m.h.p. bedømmelse af ascites, tarmvægtykkelse og motilitet. Begge us. gentages efter behov. måske 1-2 gange dagligt. 
Supplerende undersøgelser:
Bloddyrkning, CRP, L + D og thrombocytter, syre-base-status, laktat, serum elektrolytter samt INR. Ved tegn på DIC suppleres med undersøgelse af APTT og fibrin D-dimer
Behandling:
1) Hvis der er NEC eller mindste mistanke, standses peroral ernæring. Korrektion af eventuel hypovolæmi, elektrolytforskydninger, acidose. Der gives intravenøs ernæring efter korrektion af eventuel etc.
2) Forsigtighed ved manipulation af barnets abdomen.
3) Der nedlægges åbentstående ventrikelsonde, for at aflaste tarmen.
4) Der påbegyndes i.v. antibiotikabehandling med: Piperacillin og tazobactam, gentamicin og evt. metronidazol.
5) Ved DIC kan behandling med frisk frosset plasma (FFP), trombocytter og AT3 komme på tale vejledt af blodprøvesvar og blødningstendens.
6) Evt. NAK eller NVK fjernes (konf. M. transportholdet mhp. Dette hvis barnet skal overflyttes til GN)Ved sikker NEC (verificeret med f.eks pneumatose) holdes pause p.o. indtil der er tegn på, at tarmen er gået i gang igen. Det vil sige: minimalt aspirat, gode tarmlyde og spontan flatus/afføring.
Varigheden af antibiotika bestemmes under vejledning af klinik og infektionsparametre. Der er oftest behov for AB i 7-14 dage. Gentamicin kan dog som oftest sep. efter 3 døgn.
Overflytning til Rigshospitalets neonatalklinik:
Barnet overflyttes akut behov for operation eller efter aftale med børnekir. RH og GN. Operation kommer på tale ved fri luft i abdomen, progression eller manglende bedring trods konservativ behandling.
Komplikationer:
Som komplikation kan ses striktur af tarmen typisk efter 3-4 uger. Dårlig trivsel.